Titel: Lad den rette komme ind
Forfatter: John Ajvide Lindqvist
Serie: -
Forlag: Rosinante&Company
Sider: 513
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5
Oscar er drengen, som alle er efter. Han tisser i bukserne og kan skrige som en gris. Hver eneste dag kommer han hjem og har fået bank i skolen. Oscar har ingen venner.
Men en aften ser han en pige lege på klatrestativet efter mørkets frembrud, og Oscar går ned til hende. Pigen hedder Eli, og de bliver hurtigt bedste venner. Men der er et eller andet galt med Eli. Hun virker ældre, ved næsten alt og kan løse en Rubiksterning på 1 minut, selvom hun aldrig har set dem før. Og så vil hun kun lege om natten...
I vore dage er vampyrromaner blevet et hit. Alle læser dem. Paranormale kærlighedshistorier er in - og så er det rart engang i mellem at læse en RIGTIG vampyrbog. Det er Lad den rette komme ind!
I denne bog ser vi rigtige vampyrer - de farlige væsner med giga hugtænder, klør, og som BRÆNDER, når de kommer ud i solen.
Gys på gys bygges bogen op, og det er svært ikke lige at tage et kapitel mere med.
Jeg havde personligt rigtig svært ved at komme i gang med bogen. Normalt siger jeg, at man skal give en bog ca 100 sider, før man er inde i universet, men det tog en del mere, før jeg fandt lysten til at læse denne bog. Jeg tror faktisk, at jeg nåede til side 250... Ikke desto mindre fortsatte jeg, og det er jeg glad for! Den sidste halvdel af bogen giver mening, den er spændende, og man får langt om længe styr på alle de karakterer, der er blevet præsenteret, og deres rolle ender med at give mening.
Man skal være forberetd på et meget stort persongalleri, når man starter denne bog, og det er vigtigt, at man har tungen lige i munden, fordi alle navnene kastes rundt i flæng. Når man når til side 200 kommer der dog ikke flere, og man begynder at lære disse personer at kende på et dybere plan, og alle får deres plads plottet.
Oscar er som sagt vores hovedkarakter, og det er primært hans "side" man følger i historien. Han er en dreng, man hurtigt for sympati for, og man forstår godt den vrede, han bygger op til de drenge, der konstant er efter ham. Man holder med Oscar, og selvom han til tider har meget voldelige hævnplaner, så er man ligeglad - for fortælleren sælger idéerne til læseren, så man i stedet for at forarges tænker: "Go Get 'em, Oscar!"
Oscar er et barn, og hans naive og fantasifyldte verden er fantastisk. Især hans møder med Eli er så geniale, fordi vi jo godt ved, hvad der er med hende, men Oscars barnlige sind tænker slet ikke så langt. Dialogerne mellem de 2 er unikke, og der er så mange gode replikker dem i mellem.
Eli skjuler sin store hemmelighed for Oscar, men samtidig er hun et lille monster. Hun har brug for blod, så hun slår folk i byen ihjel og forvandler Oscars hjemby til et Helvede for alle - for hvem er nu det næste offer for "Ritualmorderen"?
Eli er gammelklog og reflekterer over tingene, og netop derfor er hun sådan en fin kontrast til Oscar og hans tankegang.
Eli har en hjælper med sig, som skaffer blod til hende i de perioder, hvor hun er alt for svag: Manden Håkan, som er så håbløst forelsket i den lille pige. Han gør alt for hende, fordi han er sikker på, at de en dag skal indlede et forhold. Håkans historie er tragisk hele vejen igennem historien, og derfor er hans sektioner enormt rørende og interessante at læse.
Man skal helt klart læse denne bog - men man skal give den tid, og man skal være forberedt på en meget langsom start. MEN! Når man så er over side 250, tager historien fat, og man kan ikke lade bogen være!
Titel: Kunsten at græde i kor
Forfatter: Erling Jepsen
Serie: -
Forlag: Borgen
Sider: 213
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5
Drengen Allan (navnet kender jeg fra filmen, da det ikke nævnes i bogen) er 11 år og bor på landet med sin mor, far og storesøster. På overfladen virker alt normalt, men Allans far lider af 'psykiske nerver'. I denne bog fortæller Allan fra et barns synspunkt om livet i denne familie.
Jeg er en af dem, der så filmen, før jeg læste bogen i dette tilfælde. Den fandt jeg fantastisk, og derfor glædede jeg mig til bogen. Jeg tror, at jeg havde for store forventninger, da jeg gik i gang, og da jeg kunne lægge filmen fra mig, fik jeg en meget bedre læseoplevelse.
Historien er enormt spændende, og den psykologiske ting med at lade Allan fortælle, er enormt fascinerende. At lade en 11årig dreng fortælle om incest, familieproblemer og sindssyge er genialt - intet mindre! Jeg elsker de tanker, Allan bakser med, og når de voksne bliver for alvorlige, kan han slet ikke forstå, hvad det handler om. For Allan er far den bedste mand i hele verdenen, og alt handler om at gøre far glad. Allan vil sågar slå Bedste ihjel, så far kan holde en god begravelsestale, for det gør ham glad, når folk græder over hans taler.
Allans karakter holder man af som alle andre børn. Han er naiv, men livets alvor er gået op for ham - måske uden at han egentlig ved det. Han er vidne til de mest horrible ting i sin familie, og denne vinkel giver historien et originalt touch.
De andre karakterer forklares udfra Allans synsvinkel også. Der er en masse tanker om dem alle sammen, og Allans beskrivelser passer lige til det 11årige sind, som han besidder. Især beskrivelserne af storesøsteren, der langsomt "ryster mere og mere" og måske endda bliver sindssyg er fantastiske. Allan kan ikke forstå, hvorfor det er slemt, at søster sover på sofaen med far, og netop her træder barndommen ind igen.
Netop det kan denne bog: Den kan vise et barn, der træder ind i voksenlivet uden at være klar til det. Allan konfronteres med den ene alvorlige situation efter den anden, og med sit barnlige sind og sin barnetro coper han med detpå fornemmeste vis.
Kusnten at græde i kor er et must at læse. Den er god, sjov og elskelig.
Titel: Blottet for dig
Forfatter: Sylvia Day
Serie: Crossfire
Forlag: Politikens Forlag
Sider: 413
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5
Dette er den første bog i serien om Eva og Gideon i trilogien Crossfire.
Eva er flyttet sammen med sin bedste ven og er nu klar til at starte forfra en gang for alle. Da hun møder første dag på sit nye arbejder, støder hun ind inden smukke og charmerende Gideon Cross, som er mangemillionær. Hurtigt forelsker de sig, og deres romance udvikler sig med lynets hast.
Jeg er en af dem, der startede med Fifty Shades, og det skal ikke have lov at påvirke, hvordan jeg ser denne bog. Dog ligner historier meget hinanden, hvilket jeg gennem læsningen havde svært ved at se bort fra.
Når det så er sagt, er dette en rigtig god bog. Der er slet ikke så meget sex, som jeg havde forventet af disse "lummerromaner", og den formåede faktisk at finde en handling, som jeg var engageret i.
Den er ikke skrevet på et smukt sprog på den måde, og en klassiker bliver den heller ikke. Dog var jeg underholdt, og jeg havde svært ved at lægge den fra mig, når jeg endelig havde tid til at læse (dumme lektier!!)
Eva er bogens hovedperson, og hun er for en gangs skyld ikke en af de der hjælpeløse kvinder, som twilight har gjort populære. Hun har spøgelser i sin fortid, som hun gennem bogen bliver nødsaget til at konfrontere, og jeg fandt det meget modigt, at sådan en bog faktisk tog sådan et tema op, og jeg håber, at det kommer med de de næste bøger og spiller en større rolle. Det er dejligt med en kvindelig hovedkarakter, der for en gangs skyld er en, jeg har lyst til at identicere mig med, og som godt kan sige nej til den mand, hun er så forelsket i.
Gideon er på mange punkter alles drømmemand, og også han har en fortid, der hjemsøger ham. Jeg fandt det interessant, når den perfekte facade krakelerede, og det er bestemt udviklingen af ham og Eva, jeg fandt interessant. Jeg glæder mig til de næste bøger og til at se, hvor de ender henne...
Blottet for dig er en erotisk roman, og selvfølgelig er der sexscener. Disse er dog meget uskyldige og er hurtigt læst. De bliver dog meget hurtigt trivielle, så er man bange for voldelig porno, skal det ikke være det, der afskrækker en fra at læse denne bog.
Jeg fandt bogen god, underholdende og med gode karakterer. Jeg glæder mig bestemt til resten af serien og til at se, hvad der sker med vores hovedpersoner.
