.

.

søndag den 31. marts 2013

Anmeldelse af "Dødens Gab" af Peter Benchley

Titel: Dødens Gab
Forfatter: Peter Benchley
Serie: -
Forlag: Gyldendal
Sider: 280
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5

Den lille ø Amity lever af sine sommerturister. Desværre er denne sommer ikke som alle de andre: En stor, klog og menneskeædende haj har fundet det lille samfund, og den har ikke tænkt sig at smutte foreløbig. Politidirektøren Brody bestemmer sig for at dræbe dyret, lukke strandene og sætte hele samfundets fremtid på højkant. Men er hajen mon klogere, end man lige tror?

Jeg tror, de fleste af os kender filmen om dræberhajen. Denne bog kom dog først, så der er tale om en filmatisering. Det er ikke desto mindre filmen, der har gjort, at jeg læste bogen. Jeg var nødt til at se, om jeg blev lige så skræmt eller spændt, som da jeg så filmen. Med filmen formås det at opbygge frygten for hajen, netop fordi man ikke ser den før til allersidst i filmen. Man ved, at der er noget derude - man ved bare ikke helt præcist hvad. Så meget formår bogen også. Her er det en "fisk", ikke en haj, og netop derfor bliver det et mere udefinerbart og uhyggeligt væsen, vi har med at gøre. Man frygter hele tiden det næste angreb, og har man set filmen, kan man sidde og krydse af, hvem der mangler at dø. Uden at afsløre for meget, dør der faktisk flere i bogen, end der gør i filmen, og det var faktisk en overraskelse.

Ulempen for mig er nok, at jeg har set filmen så mange gange. Mens jeg læste, sad jeg hele tiden og ventede på den næste store scene i filmen, og når nogle af mine yndlingsscener ikke var med, blev jeg helt sur på bogen. Visuelt har filmen også den force, at den kan vise os skygger, den kan bruge musikken og den har så mange flere redskaber end bogen til at drage os ind i sin verden. Bogen er en spændingsroman, og scenerne, hvor angrebene finder sted, bliver overstået meget hurtigt, og man får slet ikke den samme knude i maven, som når man ser filmen.

Når man læser en bog, er der altid noget, de ikke tog med i filmen. Det er der også her. Fx har hajforskeren Hooper en affære med Brody's kone, Ellen. En ting, som jeg ikke havde set komme, men denne bog har ikke kun Brody som hovedkarakter. Det første stykke tid følger man faktisk Ellen, og hun er en meget interessant karakter. Hun var en af dem, der kom på øen og holdt ferie, hun kendte de rigtige mennesker og kunne have levet et liv i sus og dus. Hun giftede sig med Brody, og fordi han var politimand på øen, måtte hun flytte derud for hele året. Langsomt mistede hun de rigtige venner og den sociale kreds, hun havde været en del af. Da Hooper kommer ud på øen, kan hun gennem ham genleve den tid, hvor hun var populær og eftertragtet. Idéen er rigtig god og gør hende til en karakter, man får sympati for, men stykkerne omkring deres affære er bare ikke skrevet særlig spændende. Det er noget, man mest af alt bare skal over, så man kan komme tilbage til jagten på hajen!

Dette er bestemt en god bog! Jeg nød at læse den, og jeg synes det er fedt at se, hvor en af mine yndlingsgyserfilm kommer fra. Dog ville jeg gerne have haft læst bogen først - for når man kender filmen så godt som jeg, så er det en ulempe, at man blot venter på det næste angreb, for det er det, der gør filmen fuldstændig fantastisk!

  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar