
.

søndag den 3. februar 2013
Anmeldelse af "Marco Effekten" af Jussi Adler-Olsen
Titel: Marco Effekten
Forfatter: Jussi Adler-Olsen
Serie: Afdeling Q
Forlag: Politikkens Forlag
Sider: 506
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5
Dette er den 5. bog om politisektionen Afdeling Q og dens leder, Carl Mørck samt hans hjælpere Assad og Rose.
Marco er en del af en gruppe sigøjnere, der stjæler på gaderne i København. Klanen ledes af Zola, og Marco har aldrig brudt sig om sit arbejde. Da han en dag overhører Zola snakke med sin far om, at lemlæste Marco for at tjene endnu mere på ham, flygter han fra stedet. Hurtigt viser det sig, at det ikke skal være let. Hele Københavns bandemiljø leder efter ham, og eliten fra Afrika kaldes ind. Det gør det heller ikke lettere, at Marco "falder" over William Starks lig i en skov, da han gemmer sig: En mand, som Zola og klanen har skilt sig af med for længe siden.
Carl og Afdeling Q blandes ind i Starks sporløse forsvinden, og da de opdager Marco og hans sammenhæng til sagen, er også politiet efter Marco. Men hvordan kan Marco vide, at politiet vil hjælpe ham?
For første gang får en bog i denne serie ikke topkarakter. Historien om banden og det korrupte banksystem fangede mig ganske enkelt ikke. Det var ikke et interessant plot som sådan.
Ikke desto mindre er karaktererne som altid velskrevet og originale.
Jussi Adler-Olsen (JAO) formår endnu en gang at strikke en historie sammen, som er gennemført og pirrende lige til det sidste.
Jeg er sikker på, at hvis man synes, at bandemiljøer, korruption og gadetyverier er spændende, vil man elske denne bog. Man kan ikke være lige heldig hver gang, og det her var så bare bogen i serien, som jeg ikke kunne så godt med.
Marco er en ung fyr, og hans overlevelses-quest er interessant at følge. Selvom man ikke interesserer sig for det miljø, han kommer fra, er det nervepirrende, når de gang på gang kommer tæt på ham og næsten får fanget ham.
Hans refleksioner og tanker giver karakteren en dybde, som JAO skal have stor ros for!
Carl Mørcks historie fortsætter, hvor vi slap ham. Personligt er Carl min yndlingskarakter fra en krimibog, og jeg elsker de passager, hvor man følger ham og opklaringsarbejdet. Carl udvikles som altid gennem historien, og den måde, Carl i gøres menneskelig gennem angstanfald i denne bog, rører mig dybt, og jeg kan kun se, hvordan Carls liv går mere og mere i hårknude.
Alt i alt er det jo velskrevet bog, vi har at gøre med her. Det ændrer dog ikke på det faktum, at jeg ikke synes, dette er et plot, som skal findes i en krimi.
Jeg glæder mig dog stadig til den næste i serien - forhåbentlig skal der atter gives 5 stjerner til JAO til den tid!
Du skal læse denne bog, hvis:
- Du har læst de andre i serien
- Du ikke brød dig om de første, da denne er meget anderledes
- Du elsker bøger om bander og det, at en vil ud af dem
- Du elsker gode karakter, som man kommer til at holde af!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Efter at have læst JAOs andre bøger Afd Q serien (undtagen Fasandræberne) er jeg enig i din bedømmelse. For første gang i læsning af Carl Mørk serien overvejede jeg fra ca 1/3 flere gange at indstille læsningen. Der var simpelt hen FOR mange usandsynligheder og FOR konstruerede forudsætninger. Min koncentration blev udfordret gang på gang af 'Nej, nu bli'r det for mærkeligt' eller 'for forceret' eller 'for Hollywoodsk'. En klar bundskraber fra JAO. Med mindre Fasandræberne giver læselyst og nysgerrighed igen så er det på tide at finde andre og mere troværdige krimileverandører. Udvalget er jo legio :-)
SvarSlet