Anmeldelse af "Fasandræberne" af Jussi Adler-Olsen

Titel: Fasandræberne
Forfatter: Jussi Adler-Olsen
Serie: Afdeling Q
Forlag: Politikkens forlag
Sider: 399
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Dette er den andne bog i serien om Afdeling Q, Carl Mørck og Assad.

Et drab begået for mere end 20 år siden tages atter op som Afdeling Q's anden sag. Der er noget uldent ved sagen: en mand har allerede meldt sig og er erklæret skyldig, men flere og flere er sikre på, at det er en gemmel kostskolegruppe, der står bag: Alle undtagen én lever nu et liv i luksus og ejer de største virksomheder i Danmark. Den sidste bor på gaden og planlægger et hævntogt udover alle dimenssioner. Hvad har Carl og Assad rodet sig ud i?

Bogen starter, hvor den forrige sluttede, og nu er man ovre al introduktion af karakterer. Vi kender dem og er nu klar til at se, hvordan de udvikler sig over bogen. Carl og Assad er stadig vore hovedpersoner, men de får endnu en hjælper i afdelingen - Rose - som er bestemt og ikke til at dreje om hjørner med. Hun får sat Carl på plads en del gange, og scenerne dem imellem er fantastiske. Man hører desværre ikke så meget til Rose i denne omgang, men hun skal nok få plads i de kommende bøger, det er der ingen tvivl om!

Som i den forrige bog skifter det, hvis synsvinkel man ser historien fra: Carls, forretningsmændenes eller Kimmies. Det er fantastisk at se, hvordan alle historierne flyder sammen, og når man som læser ved noget, karaktererne endnu ikke forstår, bider man negle, mens man fræser videre for at se, hvordan det hele dog kan ende godt!
Når man følger forretningsmændene og deres liv og, ja lad os kalde en spade for en spade, psykopatiske levevej, er det en fantastisk måde, som Jussi formulerer sig på. Man foragter disse mænd, men man er samtidig dybt fascineret af dem og deres ritualer. Der er bare noget over kostskolegruppen, som man ikke kan slippe. Deres sammenhold og deres facade udadtil er henrivende, og når man når ind bagved er det tydeligt, hvorfor de er bange for denne Kimmie.

Kimmie var en del af gruppen, men meldte sig ud, da hun blev gravid. Hun forsøgte et normalt liv men er nu endt på gaden, hvor hun har sine mange penge i en kuffert sammen med en masse tøj, så hun altid kan skifte identitet. Altid er hun parat, hvis en spion opdager hende, og hun er ekspert i forklædninger. Ligegyldigt hvad er der ingen, der kan finde hende.
Kimmie er min yndlingskarakter. Der er enormt meget Lisbeth Salander over hende uden at hun bliver en kopi. Hun kan forsvare sig, er rå og tough, og man kan se hende klare det hele, fordi hun er en sand fighter. Men samtidig lider hun af en dyb sorg. Hun har mistet sit barn, som hun nu bærer rundt på i en lille æske, og hun hører konstant stemmer, der vil have hende til at tage livet af de gamle venner, så hun kan komme til Himlen og genforenes med sin datter. Kimmies historie er dybt rørende, og selvom hun virker kold og ligeglad er der bare enkelte scener, som beviser det stik modsatte. Man får enormt ondt af hende, og hendes scener bliver bare aldrig kedelige.

Alt i alt er denne bog en fantastisk fortsættelse til en af seriens bedste. Spændingen er med fra start til slut, og atter engang formår Jussi at kombinere gys, spænding, action, frustration, humor og originalitet. Bogen skal simpelthen læses, denne serie må man ikke snyde sig selv for!

Du skal læse denne bog, hvis:
- Du elsker krimier
- Du kunne lide den første bog i serien
- Du elsker bøger med mange forskellige hovedpersoner, som man alle kommer til at lære at kende
- Du elsker spænding og har brug for herlig læsning nu her i juletiden