.

.

søndag den 9. december 2012

Anmeldelse af "Kvinden i buret" af Jussi Adler-Olsen

Titel: Kvinden i buret
Forfatter: Jussi Adler-Olsen

Serie: Afdeling Q
Forlag: Politikkens forlag

Sider: 380
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5


Dette er den første bog i serien om Carl Mørck og hans assistent Assad, der efterforsker i afdeling Q.

Merete Lynggaard er en populær politiker, der sporløst forsvinder i 2002. Ingen aner, hvor hun er, og sagen lukkes efter et års tid. Hun er som sunket i jorden.
I 2007 genåbnes sagen i Afdeling Q, en afdeling, der skal genoptage gamle og uopklarede sager. Carl Mørck og hans hjælper, Assad, opdager ting, som ikke hænger sammen, og hurtigt finder de sig selv i et kapløb med tiden, for hvem siger, at Merete Lynggard er død?

Jeg er en sucker for krimier, men når man er i en periode, hvor det er en genre, som mange skriver, bliver der hurtigt en del dårlige bøger at komme igennem. Dette er bestemt ikke tilfældet med Jussis (JAO) bøger! Hans skrivestil er fantastisk, og man kan se alt for sig allerede fra første side. Den første krimiforfatter, der virkelig bed sig fast hos mig, var Camilla Läckberg, men JAO gør hende bestemt kunsten efter - hvis ikke bedre!
Bogen er bygget op, så man følger Meretes tilfangetagen og de pinsler, hun gennemgår, og samtidig følger man efterforskningen, der kommer tættere og tættere på at finde ud af, hvad der virkelig er sket.

Carl Mørck er en fantastisk karakter! Da serien starter er han netop kommet ud af et skuddrama, hvor han er den eneste af de 3, der var involverede, der ikke er kommet noget til. Carl er derfor en anelse bitter, og han gider faktisk ikke denne afdeling og springer konstant over, hvor gærdet er lavest. Da han møder Assad, som sættes til at være hans assistent, er sagen bestemt ikke bedre! Carl forstår slet ikke den måde, Assad er på; ligefra bedetæppet til den mærkelige myntete. Heldigvis udvikler Carl sig gennem bogen. Han bliver langsomt interesseret i sagen, og til sidst er han så opslugt, at han er sit gode gamle jeg igen. Når JAO skriver afsnittene om Carl, er der humor, alvor og sarkasme på samme tid. Det er spændende at opleve Carls udvikling, og denne karakter har så meget mere at byde på til de senere bøger!

Afsnittene om Merete Lynggaard er mine yndlings i bogen. Idéen om, at hun kidnappes og sættes i et trykkamper, hvor trykeks langsomt stiger, er så modbydelig, men det er enormt spændende at se, hvordan hun kæmper for overlevelse og gør alt for ikke at blive sindssyg og lade sine kidnappere få deres vilje. Hendes historie udvikler sig over 5 år, da man følger hende lige fra kidnapningen sker og til sagen muligvis opklares. Hendes karakter er vidunderlig, og man føler virkelig med hende. Selv de helt små ting, som at de tænder og slukker lyset i hendes fangekælder, giver kuldegysninger, og man kan slet ikke ligge bogen fra sig, for man skal lige have det næste afsnit med!

Jeg elsker denne serie, og jeg kan slet ikke vente med at genlæse de næste bøger og anmelde dem herinde!

Du skal læse denne bog, hvis:
- Du elsker krimier
- Du savner nogle originale krimibøger, som du kan læse på ingen tid
- Du elsker thrillere og en smule gys
- Du snart har juleferie og bare skal have noget spændende læsning at fordrive tiden med
- Du elsker humor, alvor, gys, gru, spænding og drama i en og samme bog            

Ingen kommentarer:

Send en kommentar