.

.

søndag den 30. december 2012

Anmeldelse af "Flaksepost fra P" af Jussi Adler-Olsen


Titel: Flaskepost fra P
Forfatter: Jussi Adler-Olsen
Serie: Afdeling Q
Forlag: Politikkens forlag
Sider: 485
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5


Dette er den tredje bog om politisektionen Afdeling Q og dens leder, Carl Mørck, samt hans hjælpere, Assad og Rose.

En mand hærger religiøse sekter og kidnapper deres børn. Ingen kan vide sig sikker, men heldigvis får Poul sendt en flaskepost af sted, da han ved, at han og hans brors dage er talte. Flakseposten ender hos Afdeling Q, og Carl Mørck efterforsker sagen og opdager til sin rædsel, at kidnapperen stadig er aktiv, selvom flaskeposten er 30 år gammel. Kan han, Assad og Rose nå at stoppe kidnapperen, før han slår flere udskyldige børn ihjel?

Denne bog var en glæde at genlæse, da jeg havde glemt, hvor intens den var hele vejen igennem. Bogen er som de andre i serien skrevet på den måde, at man følger sagen fra flere syndsvinkler, og det er en skrivestil, som jeg finder fantastisk - især når det kommer til krimier!

 For første gang vælger Jussi Adler-Olsen (JAO) at lade os kende morderen fra starten og følge sagen fra hans syndspunkt. Vi ser ham planlægge kidnapningen og komme ind på den familie, som han har udvalgt. Vi hører om hans barndom i et religiøst hjem, for humor, følelser og barneglæde var en synd, som blev banket ud af ham. 
Morderen bliver ikke fremlagt som én, vi skal have sympati for, men JAO formår på sin egen måde at lade morderens motiver forstås bedre end i de andre bøger. Når man følger ham og hans planer, ved man udemærket godt, at det er sygt og forkert, men man kan alligevel ikke lade være med at have ondt af ham, når han mindes sin barndom og den glæde, han udlevede med sin søster, når de legede Charlie Chaplin på værelset.

Man følger også morderens kone, Mia, og det jerngreb, han har hende i. Hun var min yndlingskarakter i bogen, fordi hun er en så sølle skabning, men hun har alligevel en enorm styrke og en vilje og lyst til livet, som manden ikke kan tage fra hende, ligegyldigt hvor ofte han terroriserer hende. Kærligheden mellem dem har været der engang, og det er meget svært for Mia at slippe ham og lade ham forsvinde ud af sit liv. Hun har ingen anelse om, hvad han laver, men langsomt finder hun hemmeligheder i huset, som hun aldrig nogensinde skulle have kendt. Selv frem til sidste side, elsker jeg Mia og hendes personlighed, og hendes historie minder desværre om alt for mange kvinders her i verden.

At JAO tager religion og de sekter op, som er i Danmark, er enormt modigt. Der findes ikke mange bøger, hvor børn slås ihjel grundet forældrenes religion og syn på Gud og vor verden. Vor morder i historien er godt orienteret om de sekter, han vælger at kidnappe børn fra, og når man gennem hans øjne hører om ritualer osv., er det svært ikke at blive forarget over deres tilgang til livets kriser og endda også til det faktum, at deres børns liv er i fare! Temaet gør blot bogen endnu mere spændende, og når delene med de udsatte forældre kommer, skal man liiiige have det med, inden man lægger bogen væk!

Vores hovedkarakterer, Carl, Assad og Rose udvikler sig ikke det store. Ikke desto mindre gør det intet, for de er stadig ligeså spændende og underholdende, og teamet bliver bedre og bedre til at arbejde sammen. Carls personlige problemer med kvinder, en papsøn, der er teenager, og en gammel ven, der ligger på hans sofa, tilføjer ham blot den menneskelighed, som gør, at han er en elskelig karakter blandt mange i denne genre!

Flaskepost fra P er en fantastisk bog, og er du ikke startet på serien endnu, kan du sagtens starte her!

Du skal læse denne bog, hvis:
- Du elsker krimier

- Du har læst de første 2 i serien
- Du har læst andre af Jussi Adler-Olsens bøger, men du ikke "orker" de 2 første af serien
- Du elsker bøger, hvor man følger mange forskellige personer og deres tanker
- Du kan lide tanken om, at du kender morderen og blot skal vente på, at politiet opdager ham!   
    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar