Titel: Harry Potter og fangen fra Azkaban
Forfatter: J.K. Rowling
Serie: Harry Potter
Forlag: Gyldendal
Sider: 684
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5
Dette er den fjerde bog i serien om Harry Potter. Bogen omhandler Harry, Ron og Hermiones fjerde skoleår på Hogwarts. Dette er året, hvor den magiske trekamp skal stå: en konkurrence mellem 3 troldmandsskoler, hvor vinderen får æren, penge og Flammernes pokal!
Harry vælges mod alle odds til trekamp og skal nu kæmpe for at beholde sit liv - han udsættes for magi, som han aldrig nogensinde troede, han skulle opleve. Ja, det er ikke en konkurrence for børn!
I denne bog får Rowling et helt nyt spekre ind af troldmandsverdenen - vi præsenteres for de andre skoler, og konkurrencen er bogens fokus. Det er et vidunderligt afbræk fra de "almindelige" skoledage, som vi ellers har oplevet, og man skal følge Harrys forberedelser og ligestilling med elever, der er 3 år ældre end ham selv. Derudover er det bogen, der for mit vedkommende, ændrer serien hen mod en mere "voksen" serie.
Det samme skete, da filmen kom - det var den første, som ikke var egnet for de mindste! Harry oplever ting, som man aldrig troede, at en 14årig dreng skulle komme ud for!
Uden at afsløre for meget, er det denne bog, der vender hele serien på hovedet, og den er med til at skabe et vidunderligt plot for de sidste bøger!
Dette er nok min ultimative yndlings fra serien, hvis jeg ikke må vælge den sidste bog. Den har en helt ny form for spænding, da Harry nu kæmper for sit liv på en helt anden måde, og konkurrencerne i trekampen er fantastiske og nervepirrende!
En genial bog, som virkelig viser, hvad Rowling duer til!
Du skal læse denne bog, hvis:
- Du har læst de første 3
- Du mangler en lidt mere dyster fantasybog
- Du elsker spænding og magi
- Du har brug for en original serie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar