.

.

lørdag den 20. oktober 2012

Anmeldelse af "Aladdin - The Musical"

Forestillingen "Aladdin - The Musical" er set i forbindelse med mit "job" som kulturblogger for Fredericia teater. Har man lyst til at læse mere om forestillingen, kan det gøres her.
 Billederne er alle fra forestillingen, og de er taget af fotograf Søren Malmose.


Når man laver et så stort og ambitiøst projekt som Aladdin - En Disneyfilm, som vi alle kender og de fleste af os nok også elsker - tager man en enorm opgave på sig. Man ved, at publikum vil sidde med kritiske øjne og se efter, om alt nu er, som det skal være, for det hele skal jo være som i filmen. Alligevel har Fredericia Teater påtaget sig opgaven at omdanne den fantastiske film om Aladdin til et teaterstykke og en musical. Om dette er vellykket, vil I kunne læse mere om i denne anmeldelse.

Vi kender alle historien. Aladdin (spillet af Johannes Nymark) er en gadedreng, der drømmer om et liv med glamour, penge og fred for tyveri og at gemme sig. Samtidig lever prinsesse Jasmin (spillet af Maria Lucia) på slottet og drømmer om frihed, ingen krav eller folk, der skal bestemme over hendes mindste skridt. Skæbnen vil, at de 2 møder hinanden og forelsker sig. Aladdin må nu ved hjælp af sin lampeånd, Genie (spillet af Pelle Emil Hebsgaard), snyde sig til at blive prins og samtidig bekæmpe den onde troldman, Jafar (spillet af Martin Loft), for at redde hele Agrabah!

Allerede fra starten er scenen flot sat op, og emseblet viser, hvad de kan!

Der er fra start små ændringer i fortællingen, som har gjort det lettere for teateret at lave opsætningen. Det er en fin idé, for nogle gange skal man erkende, at der er ting, som man ganske enkelt ikke kan lave på en scene, hvis man vil tages seriøst. For eksempel er Jago, den mystiske papegøje, her en lakaj i menneskeform, og det gør heller ikke noget, for rollen spilles til perfektion, og man irriteres slet ikke af det faktum, at der her er ændret på fortællingen.
Stykket starter også med, at vores 3 fortællere kommer ind på scenen. Allerede her er der ændret på historien. De er Aladdins bedste venner og vil nu fortælle os historien om ham. De 3 følger os gennem hele stykket under diverse sceneskift og agerer, som den ene selv nævner, som pauseklovne for os i salen. Ja, det fungerer, og ja, de er utroligt morsomme. Personligt elsker jeg, når den 4.væg ud til publikum brydes, men nogle gange var deres optrøden unødvendig. Stykket starter, som filmen, på markedspladsen, hvor de 3 og Aladdin viser sig at have et band, og vi præsenteres for noget af deres musik.

Især i 1.akt præsenteres vi for mange af de nye sange, der er skrevet til stykket, så vi kan få en "rigtig" musical. Personligt synes jeg, at disse var for "musical-agtige", og derfor rev de mig ud af den nostalgi og barndomsfølelse, som jeg sad med, da stykket begyndte. Alle sangene, som er taget direkte fra filmen, sad lige i skabet, og jeg tog mig selv i at sidde og synge med op til flere gange. Desværre passede kun 2 af de nye sange ind i stykket (efter min mening), og det synes jeg er en skam, når man virkelig prøver at genskabe den stemning, der er i filmen. 
Skuespillerne virkede tøvende i starten, og især Aladdins (Nymark), virkede som om, at han skulle varmes op, før hans skuespil ikke virkede for forceret. 
Dog blev alt dette glemt, da Genie (Habsgaard) kom på scenen! Er der en rolle, som virkelig kræver sin mand, så er det Genie! ikke nok med, at man skal lave op til både Robin Williams OG Preben Kristensen - man skal tilføje karakteren sig selv uden at miste alt det, som vi andre elsker og husker så tydeligt. Dette formår Hebsgaard til fulde! Jeg har aldrig nogensinde set så lysende et talent på en scene, og hver gang, han trådte ind, kunne salen ikke lade være med at grine, juble og klappe!
Habsgaard brød konstant den 4.væg til publikum, og det var en sand fornøjelse at se, hvordan han på ganske få sekunder fik os i sin hule hånd. Op til flere gange bryder han alvoren med jokes, men Genie er en sådan karakter, at det slet intet gør!


Genie er netop kommet ud af lampen og skynder sig at informere om, hvem vi har med at gøre!

En anden karakter, som jeg tydeligt husker fra min barndom, er Jafar. Den onde skurk og troldmand, som vi alle var så bange for! Dette er bestemt ikke tilfældet i stykket! Jafar er gjort til en morsom klovn, som går rundt med sin høje stemme og slet ikke virker truende på nogen som helst måde. Jeg savnede virkelig den dybe røst, den onde latter og den slange-attitude, som Jafar har i filmen. Her var ikke den ondsindede ynde og sleskhed, som Disney selv har skabt. Bestemt gøres der et formidabelt arbejde, og skuespilleren spiller en vis legemsdel ud af buskerne, men karakteren er bare ikke skrevet, som jeg ville have gjort det. Her er der simpelthen taget for meget afstand til filmen, og det er en skam.

NÅR DET SÅ ER SAGT! Så kommer 2.akt jo ind i billedet - og her vendes der op og ned på alting. Først og fremmest er det næsten slut med alle de nye musicalsange, og vi kan langt om længe komme rigtigt i gang med historien! Karakterne udvikler sig, og især Nymark og Loft begynder at komme nærmere de karakterer, som vi husker fra filmen! Sangene, som er mine personlige yndlingssange, kommer i denne akt, og scenens udsmykning og kostumerne er fantastiske. 
Alle skuespillere gør et rigtig godt arbejde, og man kan se, at de har lagt en stor ære i at bevare de personligheder, som mange af os er vokset op med.
Det er selvfølgelig tydeligt, at vi her har at gøre med en børneforestilling. Pointen tværres nogle gange lidt for meget ud, og det behøver man ikke, selvom dette er rettet mod børn. Samtidig cuttes det mørke og lidt dystre klimaks fra 20 minutter til 1. Det er virkelig en skam, især fordi det netop viser, at Disney sagtens kan lave noget lidt mørkere men alligevel vende tilbage til en lykkelig slutning for alle. Dette tør musicalen af en eller anden grund ikke, og det er virkelig ærgerligt (især fordi det er en af mine yndlingsscener!)


Så hvad mener jeg egentlig om rejsen til Agrabah? Skuespillet var perfekt. Al rosen går dog til Genie, som med konstante punch lines, jokes og skilte tog os med storm. Hebsgaard er eminent, og denne præstation vil få ham mildevidt, det er jeg sikker på!
Kostumer og scene var kreative, og man følte virkelig, at man gik rundt i Agrabahs gader og var en del af hele stykket. Ligegyldigt hvad stod alle statister og havde gang i et eller andet, og som amatør-skuespiller, ved jeg selv, at der altid er mindst 10, der kigger på én. Det havde disse med i baghovedet, og det var en fryd at betragte, hvad der foregik bag den egentlige historie!
Sangene fra selve filmen var leveret til kryds og slange, og der var ingen tvivl om, at de var indstuderet nøje. De nye sange var dog ikke helt min stil, og jeg synes ikke, at de passede ind i det stykke og den film, som man forsøgte at genskabe.
Turen på det flyvende tæppe var dog en uforglemmelig oplevelse, og jeg kan kun anbefale folk at få købt deres billetter her og nu! Spilleperioden er endda forlænget, så hvad venter I på?? Skynd jer til Agrabah!

5/6 stjerner


Prins Ali's karavane kommer til byen!













Ingen kommentarer:

Send en kommentar