.

.

fredag den 26. oktober 2012

Anmeldelse af "The Casual Vacancy" af J.K. Rowling


Titel: The Casual Vacancy
Forfatter: J.K. Rowling
Serie: -
Forlag: Little Brown

Sider: 506
Sprog: Engelsk
Bedømmelse: 5/5



Jeg har læst bogen på min kindle, så den er læst på engelsk, altså originalsproget.
Dette er den nye bog fra J.K. Rowling, som vi nok alle bedst kender for serien om Harry Potter. Spørgsmålet er så, om den nye bog har noget at byde på? Kan Rowling andet end at skrive om magi?
Svaret er JA! Jeg troede virkelig ikke, at den kvinde havde mere tilbage. Jeg troede ikke, at der var flere fantastiske karakterer i hende - men der tog jeg fejl!
Bogen handler om byen Pagford, en lille by, hvor borgmesteren dør. Nu er spørgsmålet så, hvem der skal tage over? Hvem kan varetage alles interesser, ligesom den afdøde Barry Fairbrother kunne det?
Dette spørgsmål forsøger bogen nu at besvare med sin gribende historie. Mange karakterer og familier introduceres, og det tager lidt tid, før man har styr på, hvem der kender hvem osv. Men når først man har stamtræerne i orden, er historien fantastisk! Man kan ikke vente med at møde sine yndlingskrakterer igen, og man ved hele tiden, hvad der sker, før alle andre, fordi man følger alles synsvikler hele vejen igennem.
Som det altid vil være med bøger, hvor der optræder mange personer, vil man have sine yndlings. Jeg endte med at holde af Terri, hendes datter Krystal og hendes søn Robbie i særdeleshed. Denne fmailie er så ødelagt og smuldret væk grundet stoffer, men alligevel er der noget, der holder dem sammen. 
Hver og en karakter i bogen har en grund til at gøre, hvad de gør, og det er en udvikling, som ikke mange forfattere formår, når de har så stort et persongalleri!
Alle vender sig mod hinanden, da Barry dør. Barry har nærmest holdt byen sammen, og med hans død, udvikles dens forfald langsomt. Forældre vender sig mod deres børn, børn mod deres forældre, og venskaber brydes til fordel for konkurrencen om Barry's sæde i byrådet.

The Casual Vacancy er en bog, som griber dig fra første side! Man kan ikke lade den ligge, og den viser i sandhed, at Rowling har meget mere at byde på. Det er bestemt ikke det sidste, vi hører fra hende, og Gud ske tak og lov for det!

Du skal læse denne bog, hvis:
- Du elskede Harry Potter og bare ikke kan få nok af Rowling
- Du knapt så godt kunne lide Harry Potter og godt vil se, at Rowling kan skrive til voksne
- Du mangler en god bog med drama og masser af realisme
- Du er til bøger med masser af karakterer, som man følger og kommer til at holde af hver og én!
  

lørdag den 20. oktober 2012

Anmeldelse af "Aladdin - The Musical"

Forestillingen "Aladdin - The Musical" er set i forbindelse med mit "job" som kulturblogger for Fredericia teater. Har man lyst til at læse mere om forestillingen, kan det gøres her.
 Billederne er alle fra forestillingen, og de er taget af fotograf Søren Malmose.


Når man laver et så stort og ambitiøst projekt som Aladdin - En Disneyfilm, som vi alle kender og de fleste af os nok også elsker - tager man en enorm opgave på sig. Man ved, at publikum vil sidde med kritiske øjne og se efter, om alt nu er, som det skal være, for det hele skal jo være som i filmen. Alligevel har Fredericia Teater påtaget sig opgaven at omdanne den fantastiske film om Aladdin til et teaterstykke og en musical. Om dette er vellykket, vil I kunne læse mere om i denne anmeldelse.

Vi kender alle historien. Aladdin (spillet af Johannes Nymark) er en gadedreng, der drømmer om et liv med glamour, penge og fred for tyveri og at gemme sig. Samtidig lever prinsesse Jasmin (spillet af Maria Lucia) på slottet og drømmer om frihed, ingen krav eller folk, der skal bestemme over hendes mindste skridt. Skæbnen vil, at de 2 møder hinanden og forelsker sig. Aladdin må nu ved hjælp af sin lampeånd, Genie (spillet af Pelle Emil Hebsgaard), snyde sig til at blive prins og samtidig bekæmpe den onde troldman, Jafar (spillet af Martin Loft), for at redde hele Agrabah!

Allerede fra starten er scenen flot sat op, og emseblet viser, hvad de kan!

Der er fra start små ændringer i fortællingen, som har gjort det lettere for teateret at lave opsætningen. Det er en fin idé, for nogle gange skal man erkende, at der er ting, som man ganske enkelt ikke kan lave på en scene, hvis man vil tages seriøst. For eksempel er Jago, den mystiske papegøje, her en lakaj i menneskeform, og det gør heller ikke noget, for rollen spilles til perfektion, og man irriteres slet ikke af det faktum, at der her er ændret på fortællingen.
Stykket starter også med, at vores 3 fortællere kommer ind på scenen. Allerede her er der ændret på historien. De er Aladdins bedste venner og vil nu fortælle os historien om ham. De 3 følger os gennem hele stykket under diverse sceneskift og agerer, som den ene selv nævner, som pauseklovne for os i salen. Ja, det fungerer, og ja, de er utroligt morsomme. Personligt elsker jeg, når den 4.væg ud til publikum brydes, men nogle gange var deres optrøden unødvendig. Stykket starter, som filmen, på markedspladsen, hvor de 3 og Aladdin viser sig at have et band, og vi præsenteres for noget af deres musik.

Især i 1.akt præsenteres vi for mange af de nye sange, der er skrevet til stykket, så vi kan få en "rigtig" musical. Personligt synes jeg, at disse var for "musical-agtige", og derfor rev de mig ud af den nostalgi og barndomsfølelse, som jeg sad med, da stykket begyndte. Alle sangene, som er taget direkte fra filmen, sad lige i skabet, og jeg tog mig selv i at sidde og synge med op til flere gange. Desværre passede kun 2 af de nye sange ind i stykket (efter min mening), og det synes jeg er en skam, når man virkelig prøver at genskabe den stemning, der er i filmen. 
Skuespillerne virkede tøvende i starten, og især Aladdins (Nymark), virkede som om, at han skulle varmes op, før hans skuespil ikke virkede for forceret. 
Dog blev alt dette glemt, da Genie (Habsgaard) kom på scenen! Er der en rolle, som virkelig kræver sin mand, så er det Genie! ikke nok med, at man skal lave op til både Robin Williams OG Preben Kristensen - man skal tilføje karakteren sig selv uden at miste alt det, som vi andre elsker og husker så tydeligt. Dette formår Hebsgaard til fulde! Jeg har aldrig nogensinde set så lysende et talent på en scene, og hver gang, han trådte ind, kunne salen ikke lade være med at grine, juble og klappe!
Habsgaard brød konstant den 4.væg til publikum, og det var en sand fornøjelse at se, hvordan han på ganske få sekunder fik os i sin hule hånd. Op til flere gange bryder han alvoren med jokes, men Genie er en sådan karakter, at det slet intet gør!


Genie er netop kommet ud af lampen og skynder sig at informere om, hvem vi har med at gøre!

En anden karakter, som jeg tydeligt husker fra min barndom, er Jafar. Den onde skurk og troldmand, som vi alle var så bange for! Dette er bestemt ikke tilfældet i stykket! Jafar er gjort til en morsom klovn, som går rundt med sin høje stemme og slet ikke virker truende på nogen som helst måde. Jeg savnede virkelig den dybe røst, den onde latter og den slange-attitude, som Jafar har i filmen. Her var ikke den ondsindede ynde og sleskhed, som Disney selv har skabt. Bestemt gøres der et formidabelt arbejde, og skuespilleren spiller en vis legemsdel ud af buskerne, men karakteren er bare ikke skrevet, som jeg ville have gjort det. Her er der simpelthen taget for meget afstand til filmen, og det er en skam.

NÅR DET SÅ ER SAGT! Så kommer 2.akt jo ind i billedet - og her vendes der op og ned på alting. Først og fremmest er det næsten slut med alle de nye musicalsange, og vi kan langt om længe komme rigtigt i gang med historien! Karakterne udvikler sig, og især Nymark og Loft begynder at komme nærmere de karakterer, som vi husker fra filmen! Sangene, som er mine personlige yndlingssange, kommer i denne akt, og scenens udsmykning og kostumerne er fantastiske. 
Alle skuespillere gør et rigtig godt arbejde, og man kan se, at de har lagt en stor ære i at bevare de personligheder, som mange af os er vokset op med.
Det er selvfølgelig tydeligt, at vi her har at gøre med en børneforestilling. Pointen tværres nogle gange lidt for meget ud, og det behøver man ikke, selvom dette er rettet mod børn. Samtidig cuttes det mørke og lidt dystre klimaks fra 20 minutter til 1. Det er virkelig en skam, især fordi det netop viser, at Disney sagtens kan lave noget lidt mørkere men alligevel vende tilbage til en lykkelig slutning for alle. Dette tør musicalen af en eller anden grund ikke, og det er virkelig ærgerligt (især fordi det er en af mine yndlingsscener!)


Så hvad mener jeg egentlig om rejsen til Agrabah? Skuespillet var perfekt. Al rosen går dog til Genie, som med konstante punch lines, jokes og skilte tog os med storm. Hebsgaard er eminent, og denne præstation vil få ham mildevidt, det er jeg sikker på!
Kostumer og scene var kreative, og man følte virkelig, at man gik rundt i Agrabahs gader og var en del af hele stykket. Ligegyldigt hvad stod alle statister og havde gang i et eller andet, og som amatør-skuespiller, ved jeg selv, at der altid er mindst 10, der kigger på én. Det havde disse med i baghovedet, og det var en fryd at betragte, hvad der foregik bag den egentlige historie!
Sangene fra selve filmen var leveret til kryds og slange, og der var ingen tvivl om, at de var indstuderet nøje. De nye sange var dog ikke helt min stil, og jeg synes ikke, at de passede ind i det stykke og den film, som man forsøgte at genskabe.
Turen på det flyvende tæppe var dog en uforglemmelig oplevelse, og jeg kan kun anbefale folk at få købt deres billetter her og nu! Spilleperioden er endda forlænget, så hvad venter I på?? Skynd jer til Agrabah!

5/6 stjerner


Prins Ali's karavane kommer til byen!













lørdag den 6. oktober 2012

Anmeldelse af "Harry Potter og Dødsregalierne" af J.K. Rowling

Titel: Harry Potter og Dødsregalierne
Forfatter: J.K. Rowling
Serie: Harry Potter
Forlag: Gyldendal
Sider:
654
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5


Dette er den syvende og sidste bog i serien om Harry Potter.
For første gang i hele serien, handler bogen ikke om et skoleår for Harry, Ron og Hermione - de 3 venner rejser sammen ud for at finde og tilintetgøre Lord Voldemorts Horcurxer, så de kan gøre det af med ham en gang for alle! Hvad de ikke ved, er, at det er sværere end forventet. Flere dage må de rejse rundt uden resultat, og det påvirker vores trio så meget, at de ender med flere skænderier af ubehagelig karakter.
Vores 3 hovedpersoner udvikler sig i den grad i denne bog - vi ser dem gå igennem tykt og tyndt, og mange af de tanker og følelser, de har bået på i al den tid, vi har kendt dem, kommer frem, og det er ikke altid rart at høre sandheden. Ikke desto mindre giver det et helt nyt billede af Harry, Ron og Hermione, både som enkelte karakterer men også som venner.
Bogen er meget mere actionfyldt end de seks første i serien -især da kampen på Hogwarts skal udspille sig, hvor Rowling samler alle de magiske væsner, vi har mødt serien igennem. Alle kæmper på hver deres side, og universet samles her en gang for alle.
Når det er Rowlings sidste bog i serien om Harry Potter, skal de endelige spørgsmål også besvares - og det bliver de i den grad! Mange af de teorier, man har grublet over serien igennem, får man nu svar på, og det er en vidunderlig følelse at kunne sidde og vide, at man havde gættet rigtigt - og hvad der er endnu bedre er de overraskelser, man får hen ad vejen!
Dette er min yndlingsbog i hele serien! Jeg elsker den overalt på jorden, og den er min yndlingsbog i hele verdenen! Jeg er vokset op med Harry Potter, og jeg kan tydeligt huske, da jeg læste denne bog for første gang - det var den sidste - nu fik jeg slutningen; Det var slut!
Bogen får én til at grine, græde, smile og føle utrolig spændning! Den er bygget fantastisk op, og Rowling har aldrig nogensinde skrevet bedre!

Du skal læse denne bog, hvis:
- Du kunne lide de første seks bøger i serien.
- Du elsker fantasy
- Du har brug for en bog, som du ikke kan lægge fra dig!
- Du elsker bøger, som bare har det hele!
 

fredag den 5. oktober 2012

Anmeldelse af "Harry Potter og Halvblodsprinsen" af J.K.Rowling

 
Titel: Harry Potter og Fønixordenen
Forfatter: J.K. Rowling
Serie: Harry Potter
Forlag: Gyldendal
Sider:
607
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5


Dette er den sjette bog om Harry Potter. Bogen handler om Harry, Ron og Hermiones sjette år på Hogwarts.
Harry vender tilbage til et anderldes skoleår. Dumbledore tager ham for alvor under sine vinger og giver ham eneundervisning. Han fortæller Harry om Horcruxerne, nogle mørke genstande, som Voldemort har oprettet. Det er nu vigtigt, at Harry husker på alt, hvad han har lært - Dumbledore vil nemlig bede Harry hjælpe sig med at finde disse genstande og destruere dem, så de kan tilintetgøre Voldemort.
Langt om længe får man svar på mange af de spørgsmål, man har haft gennem hele serien! Det er fantastisk, og man har bare ventet så længe! Nu kan man for alvor se, hvad Rowling har skrevet mellem linjerne gennem de første fem bøger.
Bogen giver en masse baggrundshistorie på nogle karakterer, vi ikke rigtig har hørt om tidligere. Det er noget, der har været savnet, men samtidigt er det fedt, at Rowling giver os så meget information så sent, hvilket giver os noget at se frem imod!
Det er også i denne bog, at Rowling åbner op for nogle af de teorier, læserne har haft gennem serien. 
Ender Harry og Ginny sammen?
Er Severus Snape ond?
Er der nogle, der dør?
Skal Harry dø for at redde hele troldmandsverdenen?
Denne bog er en af de bedste i serien - det er jeg ikke et sekund i tvivl om - der grines, grædes, og man bliver så spændt, at det slet ikke er til at holde ud!

Du skal læse denne bog, hvis:
- Du elsker fantasy
- Du kunne lide de første fem bøger. 
- Du ikke helt ved, om du skal droppe de sidste bøger, for så ændrer du i den grad mening!
- Du har brug for fantasy for voksne

Anmeldelse af "Harry Potter og Fønixordenen" af J.K.Rowling



Titel: Harry Potter og Fønixordenen
Forfatter: J.K. Rowling
Serie: Harry Potter
Forlag: Gyldendal
Sider: 923

Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5


Dette er den femte bog om Harry Potter. Bogen omhandler Harry, Ron og Hermiones 5.skoleår på Hogwarts.
Bogen er tilbage til at foregå kun på skolen, men det gør ikke noget i dette tilfælde. Efter Voldemorts tilbagekomst, begynder Ministeriet for Magi at blande sig i Hogwarts' anliggender. De sender en ansat ud som lærer, men i virkeligheden skal hun meget mere end det. Hun skal holde øje med Dumbledore og skolen i sig selv. 
I bogen lukkes der mere op for det endelige plot, som ikke har været i fokus før. Det er enormt spændende og pirrende, at man langsomt kan se, at alle begivenheder leder op til netop denne bog!
Harry kæmper mod drømme og "syn", som alle går i opfyldelse. Resten af serien kan man sidde og overveje, hvorfor det netop er sådan ;)
Især slutningen på denne bog rørte mig meget. Bogen slutter, som de fleste andre, med en eller anden form for kamp mod fjenden, men denne kamp er så meget anderledes, og der sker så meget hele tiden, at man slet ikke kan følge med - vel og mærke på den gode måde. Man læser så hurtigt, at man ikke får fat i alle detaljerne, fordi man er nødt til at vide, hvad der sker. Det resulterer i, at man er nødt til læse siden igen, fordi man skal have det hele med! At man kan blive ved med at holde sin læser fanget i en så lang bog er virkelig en bedrift!
Den femte bog i serien har en helt speciel plads i mit hjerte, og det er der mange grunde til. Jeg vil nu ikke røbe for meget, men særlige hændelser kommer man aldrig over, og man føler virkelig med hovedkaraktererne og deres følelser hele vejen igennem.
Når man når så langt i en serie, er det svært, ikke at sætte sig ind i personerne og virkeligt holde med dem. Den femte bog viser os, at Rowling bestemt kan skrive til et ældre publikum, og det er en vidunderlig oplevelse at følge hendes udvikling gennem bøgerne!

Du skal læse denne bog, hvis:
- Du elsker fantasy
- Du trænger til fantasy, der er til et lidt ældre publikum end børn
- Du kunne lide de første fire bøger i serien
- Du trænger til action, spændning og sjov!

tirsdag den 2. oktober 2012

Anmeldelse af "Harry Potter og Flammernes pokal" af J.K. Rowling

Titel: Harry Potter og fangen fra Azkaban
Forfatter: J.K. Rowling
Serie: Harry Potter
Forlag: Gyldendal
Sider: 684
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5


Dette er den fjerde bog i serien om Harry Potter. Bogen omhandler Harry, Ron og Hermiones fjerde skoleår på Hogwarts. Dette er året, hvor den magiske trekamp skal stå: en konkurrence mellem 3 troldmandsskoler, hvor vinderen får æren, penge og Flammernes pokal!
Harry vælges mod alle odds til trekamp og skal nu kæmpe for at beholde sit liv - han udsættes for magi, som han aldrig nogensinde troede, han skulle opleve. Ja, det er ikke en konkurrence for børn!
I denne bog får Rowling et helt nyt spekre ind af troldmandsverdenen - vi præsenteres for de andre skoler, og konkurrencen er bogens fokus. Det er et vidunderligt afbræk fra de "almindelige" skoledage, som vi ellers har oplevet, og man skal følge Harrys forberedelser og ligestilling med elever, der er 3 år ældre end ham selv. Derudover er det bogen, der for mit vedkommende, ændrer serien hen mod en mere "voksen" serie.
Det samme skete, da filmen kom - det var den første, som ikke var egnet for de mindste! Harry oplever ting, som man aldrig troede, at en 14årig dreng skulle komme ud for!
Uden at afsløre for meget, er det denne bog, der vender hele serien på hovedet, og den er med til at skabe et vidunderligt plot for de sidste bøger!
Dette er nok min ultimative yndlings fra serien, hvis jeg ikke må vælge den sidste bog. Den har en helt ny form for spænding, da Harry nu kæmper for sit liv på en helt anden måde, og konkurrencerne i trekampen er fantastiske og nervepirrende!
En genial bog, som virkelig viser, hvad Rowling duer til!

Du skal læse denne bog, hvis:
- Du har læst de første 3
- Du mangler en lidt mere dyster fantasybog
- Du elsker spænding og magi
- Du har brug for en original serie

mandag den 1. oktober 2012

Anmeldelse af "Harry Potter og fangen fra Azkaban" af J.K. Rowling

Titel: Harry Potter og fangen fra Azkaban
Forfatter: J.K. Rowling
Serie: Harry Potter
Forlag: Gyldendal
Sider: 407
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5


Dette er den tredje bog i serien om Harry Potter. Bogen handler om Harry, Ron og Hermiones tredje skoleår på Hogwarts. En fange er undsluppet fra troldmandsfængslet, Azkaban - den frygtlige Sirius Black, som tidligere har dræbt en masse mennesker blot for at slå en enkelt mand ihjel. Han er bindegal, og det gør det ikke bedre, at han er efter Harry Potter.
Harry må under dette skoleår mestre svære besværgelser for at kunne bekæmpe de frygtlige dementorer, vagterne for fængslet, og samtidigt må han kigge sig over skulderen for at sikre sig, at Black ikke gemmer sig i krogene.
Denne bog udvikler Harrys karakter, og det er fantastisk. Harry er nu 13 år, og det kan mærkes på hans tanker og handlinger. Harry begynder langsomt at blive teenager, og det samme gør hans venner. Det giver bogen en helt ny vinkel, som ikke bliver for tøset, men det giver trioen nye udfordringer, og det styrker deres venskab på godt og ondt. Samtidigt er det fedt, at Rowling tænker over, at hendes karakterer bliver mere voksne :)
Bogen er meget anderledes i forhold til de 2 første. Der er meget mere mørke, og det er tydeligt, at serien langsomt bevæger sig hen imod noget mere dystert og voksent - dog bliver det aldrig så uhyggeligt, at de små børn ikke kan være med. Der vokser mørkere karakterer op, og plottet udvikles yderligere samtidigt med, at universet udvikles, og der kommer en masse nye personer og genstande.
Alt i alt gøres serien kun mere interessant ved denne bog!

Du skal læse denne bog, hvis:
- Du elskede de 2 første bøger og er nødt til at fortsætte serien
- Du synes, at de 2 første bøger var liiiidt for barnlige, og derfor nu har brug for at serien drejer sig mod det lidt mørkere.
- Du elsker fantasy og har brug for en serie, man bare lige kan hoppe ind i.

Anmeldelse af "Harry Potter og Hemmelighedernes kammer" af J.K. Rowling

Titel: Harry Potter og Hemmelighedernes kammer
Forfatter: J.K. Rowling
Serie: Harry Potter
Forlag: Gyldendal
Sider: 338
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5


Dette er den anden bog i serien om Harry Potter. Bogen handler om Harry, Ron og Hermiones andet skoleår på Hogwarts.
En masse mystiske hændelser forekommer: Harry hører stemmer i væggene, elever forstenes, og beskeder skrives med blod på væggene. Det bliver nu trioens opgave at finde ud af, hvad der sker på skolen. 
Bogen minder meget om den første i serien, men efterhånden drejer Rowling serien ind på et mere dystert spor. Hun begynder at lukke op for, at alt ikke er idyl og perfekt, og man introduceres langsomt til Hogwarts' dystre historie og den splid, som deler hele troldmandssamfundet.
Bogen udvikler de karakterer, som vi blev introduceret for i bog 1, og der kommer nye ind i billedet. Der lægges flere spor ud, og når man er færdig med hele serien og genlæser denne bog, er det en episk oplevelse at se, hvor vigtig denne bog rent faktisk er!
Bogen er spændende, sørgelig og dramatisk til det allersidste. Hvis man elskede bog 1, vil man slet ikke gå glip af denne!

Du skal læse bogen, hvis:
- Du elsker fantasy
- Du nød bog 1 og gerne vil læse serien til ende
- Du elsker hemmeligheder, gåder og at gætte med på, hvem den "skyldige" er

Anmeldelse af "Harry Potter & De vises sten" af J.K. Rowling

Titel: Harry Potter og De vises sten
Forfatter: J.K. Rowling
Serie: Harry Potter
Forlag: Gyldendal
Sider: 303
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5


Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er en enorm Harry Potter fan! Jeg elsker Harry Potter, og jeg har læst bøgerne over 50 gange - de er ganske enkelt mine yndlingsbøger!
Den første bog i serien handler om Harry, Ron og Hermiones første skoleår på Hogwarts skole for heksekunster og troldmandsskab. 
Her møder de en masse forskellige udfordringer og ender i en kamp for at vinde de vises sten fra de onde magter. 
Allerede i denne bog viser Rowling, at hun er en mesterlig forfatter. På trods af, at vi introduceres til mange karakterer, husker man dem alle, og man får et forhold til dem. Det er en gave, som ikke mange har, og derfor bliver det om muligt endnu bedre at se personernes udvikling igennem serien.
Rowling er en kvinde, der elsker at lægge spor ud til seriens videre udvikling, og genlæser man bøgerne, er der rig mulighed for at finde disse.
Det er ikke tit, at man finder noget nyt i bøger, hver gang man læser dem, men det er tilfældet med Harry Potter-serien. Bøgerne er gennemførte, og universet er fantastisk, originalt og lige til at leve sig ind i for alle og enhver.
Den første bog er primært rettet mod børn, og den er solgt som en børnebog verden over. Dog er der tons af ting og temaer at hente for os voksne - og derfor er der rig mulighed for at læse denne op, når man er barnepige eller sidder og mangler noget god godnatlæsning!
Harry Potter og de vises sten er den første bog i en fantastisk serie, som man ikke må snyde sig selv for!

Du skal læse denne bog, hvis:
- Du elsker fantasy
- Du mangler noget originalt og nyt
- Du elsker at leve dig ind i andre verdener
- Du elsker de bøger, som du ikke kan lægge fra dig!