Anmeldelse af 'Jukebox'

Forestillingen "Edges" er set i forbindelse med mit "job" som kulturblogger for Fredericia teater. Har man lyst til at læse mere om forestillingen, kan det gøres her.
 Billederne er alle fra forestillingen, og de er taget af fotograf Søren Malmose.

Plakaten til denne forestilling

Inden jeg skulle ind og se denne forestilling, gjorde jeg mig mange overvejelser. Hvordan kan man anmelde noget, som ikke har en historie? Hvordan kan man kritisere dette og forholde sig til stykket, når der ikke er nogle karakterer, man følger, eller en morale, som man skal lære af? Jeg bestemte mig derfor for, at at dette, som det nu engang er: En hyldest til en af Danmarks største musikere nogensinde.

Inden jeg gik ind i salen bestemte jeg mig for, at hvis følgende spørgsmål var besvaret, kunne jeg gå glad hjem: Hylder denne forestilling Bent Fabricius-Bjerre (BFB) og viser den hans alsidighed? 

Da lyset slukkede, var jeg sikker på, at oplevelsen ville blive positiv. Musikerne kom ind, satte sig

ved instrumenterne og begyndte at spille den kendte 'Alley Cat', mens danserne kom ind. Stemningen var til at tage og føle på, og selvom man, som jeg, ikke kender noget til BFB og hans arbejde, var det allerede her tydeligt, at aftenen ville byde på en masse forskelligt fra den ældre herres gemmer.   

Danserne var klædt enkelt og i sort.

På de ca 2 timer, jeg sad i teateret, blev jeg præsenteret for enormt mange sange og musikalske stykker. Nogle hænger dog bedre ved end andre, og jeg synes at 'Duerne Flyver', 'Kærlighed', 'Dig og Mig' og 'Olsensbandens tema' var noget af det ypperlige, forestillingen bød på.
Atter engang skal det understreges, at jeg intet kender til BFB, og jeg glædede mig til at se, om dette blot ville være en greatest hits omgang, som alle ville kende. Det var ikke tilfældet!
Mange af sangene var ikke kendte for publikum, og udførslen var eminent! Forestillingen havde kenfte sider, men langt over halvdelen af sangene var nye, især for mig, som kun har hørt temamelodierne til Matador og Olsenbanden.

Rollelisten til denne forestilling var langt større, end de andre forstillinger, jeg har anmeldt for Fredericia Teater. Dog var 3 af de 'fastansatte' med, og de skal alle have en hånd for at være fantastiske og skinne igennem i mængden!
Her er der tale om Lars Mølsted, Maria Skuladottir og Bjørg Gamst. Især Lars Mølsted gjorde et eminent job som både danser og sanger, og med denne forestilling synes jeg, at Maria Skuladottir har fundet sin rette hylde - denne forestilling er uden tvivl hendes bedste præstation af dem, jeg har været vidne til!

En positiv ting ved denne forestilling var, at alle danserne også sang. Alle fik lov til at vise deres kunnen på det ene eller det andet tidspunkt, og for os, som har set egenproduktionen 'Edges' og 'The Last Five Years' var det rart at høre de genkendelige stemmer, men også nye og talentfulde sangere og sangerinder. Det gav forestillingen et friskt pust, og man var altid klar, når der kom en ny sanger eller duo ind på scenen. 

Som sanger ved jeg selv, hvor svært det er at gøre andres musik til sit eget. Nu har jeg ikke hørt meget af BFB, men jeg kunne mærke på både musikere, sangere og dansere, at de gik op i stykket med krop og sjæl. For dem var dette kunst, som de nød at formidle, og man kunne mærke, at de lagde deres sind og følelser ind i det - en præstation som denne skal man lede længe efter; især når der er tale om en hyldest til et så stort menneske - man skulle nødigt fornærme ham og hans værker! At man tør tage hans ting og pille dem fra hinanden for atter at sætte det sammen kræver mod, og det har Fredericia Teater!

Bigbandet hjalp sangerne og gjorde oplevelsen helt unik!

 Til denne forestilling havde teateret også hevet et big band ind - når man skal spille stor musik er dette selvfølgelig også et krav! Musikken var smuk hele vejen igennem, og jeg er sikker på, at de gjorde BFB's værker ære hele vejen igennem! Der var ingen tidspunkter, hvor musikerne sad stille og intet lavede. Mange numre er båret af klaveret, hvilket også er det instrument, som BFB selv spiller. Mange numre var instrumentale, og her fik musikken især lov til at vise, hvad den kunne uden sangerne. Et nummer, som skal nævnes, spilledes kun af violinen og klaveret. Salen blev fuldstændigt stille og alle sad som lammede og lyttede til det smukke stykke musik.

'Jeg sætter min hat som jeg vil' var dne første sang i forestillingen. Standarden var høj fra begyndelsen.

Men hvad kan jeg så konkludere? God musik, variationen var perfekt, sangerne var dygtige og engagerede og teateret tog en chance med denne forestilling! Jeg stillede mig selv nogle spørgsmål, inden jeg gik ind i salen. Er dette en hyldest til BFB og viser den, hvor alsidigt hans arbejde er?
Ja, det synes jeg i den grad, at det gør. Som 'ny-hører' af denne mands musik, var den glædelig overraskelse både at høre jazz, pop, musik i op-tempo og kendte melodier tilsat nye krydderier, som gjorde dem fornøjelige og slet ikke til de klichéer, jeg havde frygtet.
Selvom jeg var en af de yngste blandt publikum blev jeg fanget, og jeg kan kun give kritikere og kulturelskere ret i, at BFB er en af de største musikere, Danmark har og har haft. 


Jeg anbefalder Jukebox til alle og enhver, som elsker musik i alle dets afskygninger! Der er ingen tvivl om, at band, cast og teater har lagt blod, sved og tårer i denne forestilling! Man snyder sig selv ved ikke at være med til at hylde Bent Fabricius-Bjerre ved at se dette stykke.
'Jeg sætter min hat, som jeg vil - og sætter den gerne på spil!' Det er netop, hvad Fredericia Teater gjorde med denne forestilling - og hvor var det dog heldigt ;)!

5/6