.

.

tirsdag den 12. februar 2019

"Kære Evan Hansen" af Benj Passek, Justin Paul, Steven Levenson og Val Emmich


Titel: Kære Evan Hansen
Forfatter: Benj Passek, Justin Paul, Steven Levenson og Val Emmich
Serie: -
Forlag: CarlsenPULS
Sider: 376
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5 

Bogen er stillet til rådighed af forlaget CarlsenPULS.


Evan er en af dem, man ikke ser. Han er der bare. Men da Connor begår selvmord, opstår en forfærdelig misforståelse, så Evan blandes ind i familiens sorg. Evan må nu vælge, om sandheden skal frem, eller om han skal forsøge at gøre en forskel i en familie, der på alle måder er splittet. 

Historien om Evan er i den grad blevet hypet inden sin udgivelse. Det er en bog, alle taler om, og den er jo nærmest blevet et fænomen. Derfor havde jeg også rigtig høje forventninger, da jeg påbegyndte læsningen.
Her er der tale om en bog, der er blevet til på en lidt atypisk måde. “Kære Evan Hansen” er startet som en musical. Den er blevet et kæmpe hit, og sidenhen er den så blevet skrevet om til bog-format. Det plejer at være den anden vej rundt, men som læser sidder jeg ikke og har en oplevelse af, at der er kommet noget forud for bogen. 
Den er enormt velskrevet, og forfatterne har virkelig formået at få historien til også at fungere på skrift. 



Evan er bogens fortæller, og han er en fantastisk karakter. Jeg elskede Evan fra begyndelsen, især fordi hinanden virkelig lærer ham at kende gennem hele bogen. Det er nærmest først til allersidst, at man virkelig føler, at man ved alt om ham. Der er noget over Evan; som læser kan man ikke gennemskue, hvad han vil gøre, og der er så mange nuancer i hans tanker, hans valg og hans person, at jeg snildt kunne have læst meget mere om ham. 
Evan gør bestemt ting gennem hele bogen, som man som læser finder dybt usympatiske eller uforsvarlige. Alligevel gør det ikke, at man stopper med at holde af ham; for alt, han gør, giver mening. Enten gør han det af kærlighed, eller også gør han det for at overleve. Efterhånden som bogens handling skrider frem, bliver Evans motiver udviskede, og det giver bare så god mening i forhold til den historie, der fortælles. 


Det store spørgsmål i bogen er, hvorfor Connor har begået selvmord. Der er afsnit i bogen, som Connor fortæller, og som læser må man bid for bid finde ud af, hvad Connors store hemmelighed var. 
Det er her, at bogen har sine fejl og mangler. Der arbejdes hen imod den store afsløring, og dels leveres den ikke vildt overbevisende, og så sad jeg virkelig tilbage med en flad fornemmelse. Det var slet ikke det, jeg havde regnet med, og det virkede en anelse tyndt. Det tog mig lidt ud af den ellers intense fortælling, og det er ærgerligt. Det er dog det ENESTE ankepunkt, jeg har omkring bogen.
Dens fortælling, sproget og især dialogerne i den er vanvittigt godt skrevet! Flere gange sad jeg med en tåre i øjenkrogen, og jeg skulle virkelig tage mig sammen for ikke at græde op til flere gange. Som læser mærker man virkelig den sorg, som Connors familie står i, og det er en fortælling, der virkelig knuser læserens hjerte op til flere gange. 



"Kære Evan Hansen" er en hjerteskærende og smuk fortælling. Det er en historie om sorg, om venskab og om ikke at være alene. Den er vigtig, den er relevant, og den rammer sin læser så eftertrykkeligt, at det ikke er en fortælling, man glemmer lige med det samme. 

lørdag den 9. februar 2019

"Tag gaden tilbage" af Sarah Engell og Sanne Munk-Jensen


Titel: Tag gaden tilbage
Forfatter: Sarah Engell og Sanne Munk-Jensen
Serie: -
Forlag: Gyldendal
Sider: 268
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5 

Bogen er stillet til rådighed af forlaget Gyldendal. 


Polly bor i Nordjylland, og hun starter i gymnasiet sammen med sin veninde Kat. Den populære pige Caro får øje på Polly og hendes talent for at designe tøj; og pludselig kan Polly se sit snit til at blive en af de hotte på skolen. Men når man er på toppen, er der langt at falde, hvilket Polly må erfare på hårdeste vis. 

Sarah Engell er en forfatter, der er blevet talt om mange gange her på bloggen. Hendes værker er for mig kendetegnet ved en voldsom relevans, en hårdhed og en ærlighed overfor den unge læser. Netop derfor er hun en af de forfattere, jeg ofte anbefaler, når det kommer til YA. Men med denne bog har jeg fået lært en ny stemme at kende; nemlig Sanne Munk-Jensen. Og hvor er det dog fedt, at man efter endt læsning kan sidde og tænke; HVORFOR!? har jeg aldrig læst noget af denne forfatter?!
Hvad der virkelig er fedt, er, at man som læser ikke har en fornemmelse af, at den ene har skrevet mere end den anden. Til et bloggerarrangement fortalte forfatterne, at de har skrevet kapitlerne og så sendt dem til hinanden, rettet i det, sendt tilbage, rettet i det osv. På den måde er hver stemme udvasket og har blandet sig til en fælles; og den oplevelse sidder man virkelig tilbage med som læser.



Polly er bogens hovedperson og fortæller. Engell og Munk-Jensen fortalte, at de gerne ville have en stærk, kvindelig hovedperson, der kunne klare de slag, hun måtte få. Og det er bestemt sådan en pige, som Polly er. 
Polly er en pige som mange andre i gymnasiet; hun vil gerne være en af de populære, og hun synes, det er voldsomt pinligt, at hun ikke har haft en kæreste eller haft sex. Men Polly ved, at hun er god til én ting; nemlig at designe tøj. Polly ser muligheder i stof, i designs og er en mester til at sætte ting sammen og skabe. Det er en fed kontrast i hendes personlighed; Hun er voldsomt usikker i det sociale, men når det kommer til hendes designs er hun selvsikker og stærk. Derfor er styrken allerede at finde hos hende fra begyndelsen, og det er den, der skal videreudvikles gennem bogen. 
Polly vil gøre nærmest alt for at blive ven med Caro og opleve det vilde liv, hun lever. Og Polly må erfare, at man kan miste sig selv og alt det, man står for, i kampen for at blive en af de populære piger.
Pollys historie er måske lille, men for Polly er det hele verden, og det gør det på en måde endnu stærkere, fordi man som læser virkelig kan sætte sig ind i, at hun træffer valg og gør ting ud fra et desperat ønske om virkelig at passe ind.



Det er netop temaet omkring at passe ind versus at have ret til at være, der kommer til at fylde bogen; og det er virkelig et tema, der er relevant. Engell og Munk-Jensen fortalte til arrangementet, at historien opstod ud fra det syn, der er på drenge versus piger, når det kommer til sex: Er en fyr sammen med 3 på en aften, får han highfives, er en pige det samme, er hun en billig luder (groft sagt, alt har nuancer!). 
Her bliver der skrevet en historie om pige, der er nødt til at kæmpe for sin ret til at være menneske, for sin ret til at eksistere og ikke mindst for at være tro mod sig selv. Det kræver megen viljestyrke fra Pollys side, og som læser sidder man hele tiden og er i tvivl om, om hun vil klare den (især når man har læst Engells andre bøger, hvor man aldrig nogensinde ved, om man er købt eller solgt før sidste side!!). 

"Tag gaden tilbage" er en historie om at tage sit liv, sin værdighed og sin ret tilbage. Den handler om stærke kvinder, fællesskab og at være sig selv. Engell og Munk-Jensen har her leveret en page-turner, der fanger sin læser fra start til slut og har så mange fine nuancer, der både rører og forarger læseren. Man sidder tilbage med både lettelse og et ønske om at forandre noget i denne verden; og er det ikke netop det, en perfekt YA-roman skal kunne? Det mener jeg! 

lørdag den 2. februar 2019

Månedlig opsummering: "Der forsvandt du"-januar



Dette var januar for mig: En måned, der aldrig kom. For nu er den væk, og jeg lagde slet ikke mærke til det. Samtidig er januar en måned, hvor der er sket SÅ mange skønne ting, der bare gør mig glad. Januar er en måned, der betyder en frisk start og for mange betyder det nytårsforsætter. Det er dog ikke tilfældet her. For mig er januar en mulighed for at optimere og ændre rutiner, og det er jeg godt i gang med. Det er små ting som fx ansigtspleje, men det er noget, der betyder uendeligt meget for mig. 
Januar har været hygge med søde venner og perfekt videoaften med sød veninde. Januar har været comedy og god mad med min mand.
Januar har været tons af arbejdstimer kastet efter skønne børn og unge mennesker. Januar har været læselyst men manglende tid. 
Januar har været en måned med ting at glæde sig til og se hen imod, når mørke morgener truede med at opsluge én. 
Januar har været hygge herhjemme og true-crime kigning, når ynglen sov. 
Januar har været overskud og træthed på samme tid. 
Januar har været nye læsebriller og opstart af sangundervisning.
Januar har været kold, mild og rar.

Januar på forældre-fronten: Tør jeg sige det? Januar har været fantastisk. Det virker faktisk til, at vores barn efter mange måneder er blevet normal. Jeg ved godt, at nu vil Gudernes vrede ramme mig, fordi jeg sagde det højt, men jeg er ligeglad. For så har vi da haft en periode med overskud. Tristan lærer nye ting hver dag, og han er verdens vildeste charmer. Alle ens principper ryger nogle gange, når han virkelig skruer op for charmen. 
Vi har været til stausmøde i vuggestuen, og det går så godt, siger de. Han hygger sig, han er i udvikling, og han elsker bøger (JA DET SAGDE DE!). Der arbejdes med temperament, men det er også en del af den alder, han er i lige nu. Tænderne holder pause, og jeg tror sgu vi er begyndt at sove igennem igen; at dagen så starter kl. 6 og ikke 7.30 mere skal mor lige vænne sig til, men dagen er SÅ meget nemmere, når han sover igennem og faktisk kan spise morgenmad. 
Så forældre-livet går godt lige nu. Og det er det vigtigste. 



I januar læste jeg: 2 bøger. Og en halv e-bog, men det tæller normalt ikke med. Jeg synes bare 2 bøger er alt for lidt. Men det skyldes, at tiden er gået til SÅ mange andre ting, og det er egentlig også okay. Jeg er SÅ klar til at gøre mere ved læsningen i februar.

Januars bedste bog: Begge bøger har været så gode læseoplevelser, men den ALLERfedeste var "Fjendens ansigt" af Patrick Ness. Jeg ELSKEDE den og kunne slet ikke ligge den fra mig. Han kan bare et eller andet, og det er en så vild serie. Den var alt det, jeg håbede på, og nu sidder jeg pænt og (u)tålmodigt og venter på bog 3...

Januars mest skuffende bog: Som nævnt er der ikke en skuffende bog denne måned. Så kedelig er jeg. Undskyld.

Hvad byder den kommende måned på?: Februar bliver SÅ fed en måned! Vi skal i teateret, jeg skal til bogrelease i København, og generelt er kalenderen bare ikke lige så proppet som i januar. Det er virkelig rart, og jeg glæder mig til en vinterferie sammen med min lille familie. Bøgerne er ikke rigtigt planlagt, udover at jeg skal have færdiggjort den e-bog, jeg er startet på. Og "Kære Evan Hansen", som jeg læser lige nu. Februar bliver god. Det ved jeg!

Har I haft en god start på 2019? Er der blevet læst nogle gode bøger?

onsdag den 9. januar 2019

"Spellslinger" af Sebastien De Castell



Titel: Spellslinger
Forfatter: Sebastien De Castell
Serie: Spellslinger
Forlag: Gyldendal
Sider: 384
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5


Kellen bliver snart 16 og skal tage de sidste prøver for at blive mager. Det er en ædel tradition, og dem, der ikke gennemfører, må leve et liv som slaver. Problemet for Kellen er, at han ikke besidder magi. Og mystiske ting begynder at ske omkring ham, og Kellen må indse, at virkeligheden er en helt anden end den, han er vokset op med.

“Spellslinger” har en virkelig magisk forside. Den tiltalte mig ved første øjekast, og jeg tænkte med det samme, at den skulle jeg give en chance. Det var dog først efter at have mødt og hørt forfatteren selv fortælle om sin historie og proces, at jeg tænkte, at NU skulle det være. Det gør bare noget godt at høre lidt bagom engang i mellem. Jeg tænkte, at hvis bogen var lige så frisk og morsom som DeCastell, så ville den være en magisk læseoplevelse på mange punkter; og heldigvis var det tilfældet.
Bogen er en fantasyfortælling, men samtidig er den meget ulig andet fantasy, jeg har læst.
Den er virkelig friskt skrevet, og her er der en fortælling, der vender sin genre lidt på hovedet og leger med, hvad fantasy faktisk kan. Den var en forfriskende læseoplevelse, og jeg nød virkelig at være i selskab med Kellen. 



Kellen er bogens hovedperson, og det er ham, det fortæller historien. Modsat mange andre fantasyhovedpersoner, kan Kellen virkelig ikke særlig meget. Alt går galt for ham, og han skal virkelig lære tingene. Han er ikke en af dem, der bare er et naturtalent - snarere tværtimod. Og det er netop det, der gør, at bogen bliver en unik og uforudsigelig læseoplevelse. 
Det er fedt, at man som læser aldrig rigtigt ved, hvordan det vil gå Kellen. Man får ondt af ham gentagne gange samtidig med, at man føler en dyb sympati med den karakter, De Castell har skabt. Kellen kan noget helt særligt, når det kommer til mennesker, og han er ikke dum. 
Der er noget voldsomt snedigt over hans måde at se verden på, og Kellen er ikke typen, der giver op. Han ser muligheder, og han er en sand overlever. 

Det er fedt, når forfattere tør tage større emner op i fantasy. Det er tit det, man kan med den genre, synes jeg. Her er der mulighed for at sætte vores verden og vores udfordringer ind i en opdigtet virkelighed, så det hele ikke føles så tæt på. Alligevel kan det gøre, at man sidder tilbage og tænker over, hvad man selv ville have gjort i pågældende situationer. Det er også noget, som "Spellslinger" formår. Her er der tale om magt, korruption, løgne og hævn. Det er emner, det normalt ville være udfordrende at tale med den unge læser om, men her bliver det gjort elegant, med humor og bestemt en stor portion drama og alvor.
Bogen er skrevet i et meget tilgængeligt sprog, og De Castells humor skinner igennem hver side. Det giver et rigtig godt læseflow, og man kan sagtens liiiiige tage et kapitel (eller 10!) mere.



"Spellslinger" er den første bog i serien, og jeg glæder mig allerede til de næste. Der er lagt i kakkelovnen til mere spænding, sjov og cliffhanger på cliffhanger. Jeg er så glad for, at jeg gav mig selv tiden til at læse denne bog, for den kan noget helt særligt indenfor fantasy. De Castell har virkelig vundet mig hjerte, og jeg glæder mig til at læse meget mere om Kellens univers!

onsdag den 2. januar 2019

Månedlig opsummering: Oplyste december







Dette var december for mig: December var alt det, jeg håbede på, at den ville være. December har været lys og varme. December har været varm kakao og kram. December har været travlhed på arbejde men samtidig med enorm hygge og ro. December har været familietid og dage hos mine forældre. December har været venindehygge med drinks. December har været varme gaver, både at give og modtage. December har været julefilm. December har været julehygge-døgn i Silkeborg hos fantastiske venner. December har været tid til at pynte op og købe juletræ. December har været juleaften i vores hus for første gang. December har været al for meget mad. December har været forventning. December har været F E R I E for første gang siden barslen sluttede. 
December har været grimme julesweatre og julesange i ét væk. December har været magisk. Præcis som den skal være.

December på forældre-fronten: December har været skøn på forældrefronten, samtidig med at det har været en måned med udfordringer. Tristan er en effektiv dreng, og derfor vælger han at gøre ting på samme tid; fx når det kommer til at få tænder. Så i december har vi budt 5 nye tænder velkommen - 3 mere melder nok deres ankomst i januar -.- Det betyder, at han har gået meget med sin sut og været pylret til tider. Men december har også været en måned, hvor Tristan har taget et mega spring. Han er bare så bevidst nu, han følger med i alt, der sker, omkring ham, og han er nysgerrig på alt og dets funktion. Vi har haft ham med i Dinos Legeland, og det var en sand fornøjelse at se, hvor meget han udfordrer sig selv motorisk og bare gerne vil lege. 
Der kommer ord og lyde i ét væk, og der er ikke ro ud over, når han sover. 
Det er trættende og helt fantastisk!



I december læste jeg: 3 bøger. Det er ikke mange, men det har alle været fantastiske bøger. Jeg har haft meget at lave på arbejde, og Mark har haft fri samtidig med mig, så der er ikke blevet læst i juledagene. Det har jeg det slet ikke dårligt over, for den bog, jeg læser for tiden, kræver min fulde opmærksomhed. Det skal den få, når hverdagen atter melder sig, er jeg sikker på.

Decembers bedste bog: Jeg kan simpelthen ikke vælge, for alle 3 bøger har kunnet noget hver især. Og dog. For der er fortsat én læseoplevelse, der på ingen måde har sluppet mig endnu. Der er tale om "Og havet var vores himmel" af Patrick Ness. Det er et sandt eventyr men samtidig en fortælling om det gode og onde i alle mennesker. Dens illustrationer var smukke og dystre på samme tid, og jeg tænker fortsat over, hvad den bog gjorde ved mig. 



Decembers mest skuffende bog: Jeg er ikke blevet skuffet i december. Så jeg kan ikke udfylde dette punkt. Basta.

Hvad byder den kommende måned på?: Januar er hverdag. Januar bliver en måned med planlægning og samtidig vildt fede ting at glæde sig til. Vi skal besøge søde venner i Silkeborg, vi skal se Dan Andersens nye stand-up show og nyde, at hverdagens ro sænker sig over os igen. Læsningen er på ingen måde planlagt, det eneste, jeg ved, er, at jeg skal færdiggøre "Fjendens ansigt" af Patrick Ness, som jeg læser lige nu. 

- Jeg benytter chancen til at ønske jer alle en glædelig bag-jul og et velsignet nytår! Tak fordi I følger med. Det betyder uendeligt meget for mig!

Havde I en dejlig jul med gode læseoplevelser? Hvilken bog fra året, der er gået, vil du anbefale til min læseliste i 2019?