.

.

søndag den 16. december 2018

"Og havet var vores himmel" af Patrick Ness


Titel: Og havet var vores himmel
Forfatter: Patrick Ness
Serie: -
Forlag: CarlsenPULS
Sider: 160
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Bogen er stillet til rådighed af forlaget CarlsenPULS.


Batseba har altid vidst, at hun skulle være jæger i krigen mellem mennesker og hvaler. Hun altid vidst, at mennesker ønsker hvalerne ondt. En dag redder hendes flok et menneske, og han leder dem på jagt efter en myte, som ingen har turde tro på var virkelig; de jagter djævlen selv.

Her på bloggen har jeg rost Patrick Ness rigtig mange gange. Og jeg har tænkt mig at gøre det igen i denne anmeldelse.
Dette er den første illustrerede fortælling fra Ness' hånd siden "Monster", som var en magtpræstation, når det kommer til at være original og en unik stemme i YA.
Her er en fortælling, der både er et eventyr men også en fortælling om, hvordan vi som mennesker behandler hinanden og ser på dem, vi ikke kender. Det er en fortælling om at mødes, det er en fortælling om omsorg og næstekærlighed, og det er virkelig emner, der er relevante i den verden, vi lever i nu.



Batseba er bogens fortæller, og umiddelbart lyder en fortælling skrevet fra en hvals synspunkt fjollet. Det er dog langt fra tilfældet med denne bog. Batseba er skrevet så menneskeligt, at man ofte glemmer, at det er en hval, der fortæller historien. Hun er meget usikker, fordi hun bestemt ikke har drømt om livet som jæger, og selvom hun har været med til mange drab, bliver det aldrig nemt for hende at være med i krigen.
Batseba er både vred men også bange for mennesker og de ting, de gør ved hvalerne. På den måde bliver hun billedet på, hvor hadske vi kan blive, når det kommer til fordomme omkring andre.
Samtidig er hun enormt skrøbelig og ønsker fred i sit liv. Livet som jæger er som nævnt slet ikke hende, og tanken om ikke evigt at jage mennesker og være fyldt op ad had til dem, giver læseren et rigtig godt indblik i, hvem Batseba virkelig er.
Der er noget enormt stærkt over hendes karakter, og især dialogerne mellem hende og mennesket, der indfanges, er noget af det smukkeste i hele fortællingen. 


Illustrationerne er med til at give historien en helt anden dimension, og nogle ting skal vises og ikke beskrives. Der er enkelte passager med flere ord end billeder, og det gav mig kuldegysninger. Det virkede så godt i forhold til hvilken historie, Ness ville fortælle, og billederne skaber en stemning, som ord bare ikke ville formå.
Tegningerne er rustikke og grove, og det giver virkelig god mening, når man dykker ned i historien og det, den gerne vil læseren.
Når man sætter menneskelige følelser og dilemmaer over i et eventyr og i dyrs kroppe, kan man tillade sig væsentligt mere, og det har Ness gennemskuet. Fordi fortællingen handler om hvaler, kan man som læser på sin vis distancere sig fra det faktum, at vi har med en historie om massedrab og had at gøre. Men det gør ikke historien mindre grusom og virkningsfuld. Man bliver virkelig blæst bagover, når Ness folder sig ud, og hjertet går i tusinde stykker og sys sammen igen flere gange i løbet af bogen.

“Og havet var vores himmel” er en bog ud over det sædvanlige. Ness leger med format, genre og virkemidler, og atter har han skrevet et sandt mesterværk. Ness’ stemme ringer tydeligt i min bevidsthed atter engang, og jeg har en fornemmelse af, at der går lang tid, før jeg er færdig med at rose og tænke over denne mageløse fortælling.

søndag den 2. december 2018

Månedlig opsummering: Kolde november


Dette var november for mig: November har været en travl måned, synes jeg. November har været arbejde med møder og forberedelse til julemåneden, der altid er ekstra magisk, når man arbejder med børn. November har været planlægning af december herhjemme, og november har været at gemme sig i varme sweatre og tørklæder. November har været sygdom for alle i husstanden, og november har været kolde cykelture til og fra arbejde. 
November har været små læsestunder, og november har været manglen på selvsamme. 
November er bare forsvundet i noget, jeg ikke helt ved, hvad er. I kalenderen kan jeg se, at der også har været tid til veninder og søde vennepar (omend jeg lå syg på deres sofa, den weekend, vi var der -.-), og det er som glimt i en måned, der bare er forsvundet. 
November har været 13 års fejring af Mark og jeg, og november har været juleklippedag på arbejde samt vores historiske julemarked. 
November har på mange måder været en måned, hvor der er blevet ladet op til den december, vi alle længes sådan efter.

November på forældre-fronten: November har været en crazy måned med Tristan. Han er endelig frisk igen efter den store omgang med ørene, omend vi venter på, at han skal til kontrol med det væske, de fandt i mellemøret. Det sker lige inden jul, så det kan vi grue lidt for...
Da ørene så stoppede med at drille, kom der 4! tænder på samme tid. De første kindtænder viser sig nu, og alle er brudt igennem. Det var nogle seje dage, og det har ødelagt et par nætter også. Nu er han heldigvis tilbage til sit gamle jeg, og det er så dejligt.
Han ævler fra han står op, til han bliver puttet, og der er begyndt at være mange lyde, der minder om ord. Det er så fedt, og vi er enige om, at han nu kan sige "mad" (som udtales maaadddddd). Han ved, hvad mange ting betyder, og han kan finde ting og hjælpe til. Det er så fedt at se, at hans forståelse bliver større og større for hver dag.
Derudover er det arrangeret, at Tristan skal giftes med Gurli Gris, som er han bedste trøst og afslapning. Han elsker at putte i sofaen til Gurli, og det er vildt, hvordan han bare kobler af, når vi sidder der. 



I november læste jeg: 2 bøger. Det er godt nok ikke overbevisende, men jeg synes virkelig heller ikke, der har været tid til at læse overhovedet. Samtidig har jeg haft gang i en bog, der lidt dræbte min læselyst, fordi jeg ikke rigtigt brød mig om den.

Novembers bedste bog: Uden tvivl "Spellslinger" af Sebastien De Castell! Den var meget federe, end jeg forventede, og jeg glæder mig til at læse videre i serien. Jeg har netop færdiggjort anmeldelsen, der kommer op snart på bloggen. Det er en bog, der kan noget helt nyt, når det kommer til fantasy, og den mindede mig overhovedet ikke om andet, jeg har læst.

Novembers mest skuffende bog: Det må siges at være "Fra nu af og for evigt" af Julie Clausen. Den levede slet ikke op til det potentiale, den havde, og den endte med at være en meget skuffende og flad læseoplevelse, desværre.

Hvad byder den kommende måned på?: DECEMBER!!!! Det er seriøst min yndlingstid på året, og jeg er SÅ klar til at jule igennem. Der er pyntet op herhjemme, og vi ser julekalendre, åbner pakkekalender og nyder den ro, der sænker sig over det lille hjem. Der er noget helt magisk over at fejre december, når man har et barn i huset, og jeg glæder mig til, at han forstår endnu mere af, hvad jul betyder, og hvor hyggelig en måned, december er.
Så december byder på hygge, afslapning og velfortjent juleferie. December byder på SKØNNE bøger, blandt andet Patrick Ness og E.Lockhart, og december byder på familie, venner og tid til at tænke tilbage på det vildeste år nogensinde. 

Hvad har jeres november budt på? Har I læst nogle fede bøger? Og har I allerede planlagt læselisten til december?

torsdag den 22. november 2018

"Fra nu af og for evigt" af Julie Clausen


Titel: Fra nu af og for evigt
Forfatter: Julie Clausen
Serie: -
Forlag: Turbine
Sider: 278
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 2/5

Bogen er stillet til rådighed af forlaget Turbine.


Vennerne Johanne, Saga, Nicklas og Christian tager i sommerhus for at fejre, at tiden i gymnasiet snart er ovre. De får for meget at drikke, og Nicklas ender i seng med Johanne; for det er jo noget, de længe har villet, er det ikke?
Johanne aner ikke, hvilket ben hun skal stå på. 
Nicklas er ked af det, men kan ikke komme i kontakt med Johanne. 
Saga gør alt for at trodse sin mor og vise, at ingen kan bestemme over hende.
Christian vil være læge, koste hvad det vil; også hans eget helbred. 

Jeg elskede idéen om denne bog. Den lød lige som noget for mig, og jeg tænkte, at her var der en roman med hemmeligheder, drama og en fortælling på tværs af 4 hovedpersoner. Det plejer at passe rigtig godt til mig.
Bogen havde på mange punkter også ting, som jeg kunne lide. Men samtidig endte den enormt fladt, og det virkede som om, at den alligevel ikke turde gå all-in på det, som den havde påbegyndt. 


Bogen fortælles af alle 4 personer, men det var især Saga og Christian, der fascinerede mig. For mig var det deres historie og deres relation, der virkelig gjorde bogen til at læse færdig. Johanne og Nicklas blev slet ikke det, jeg havde håbet på, og de tematikker, deres historie bragte med sig, blev ført til dørs på en alt for enkel og flad måde.
Saga er en pige, der får 12 i alt. Hun er perfekt, og det forpligter, hvis man spørger hendes mor. Sagas mor har tårnhøje forventninger til sin datter, og hun forventer, at Saga vil være med til at opretholde det fantastiske glansbillede udadtil. Saga har alt, for familien vælter sig i penge. I virkeligheden kæmper Saga dagligt for at distancere sig fra sin mor og den fortælling, hun gerne vil skabe. Saga vil være kok, Saga vil ikke bruge sit store snit til noget, og Saga vil IKKE være en dukke i moderens teaterstykke. Der er noget rebelsk og samtidig enormt sårbart over Saga, som jeg som læser virkelig faldt for. For mig er hun nok bogens mest spændende karakter, for der er et hav af nuancer i hende. 
Christians fortælling er historien om at komme fra ringe kår og ville ændre sin fremtid. Han vil være læge, hvilket er mile fra moderens job som kassedame. Han læser flittigt, og måske endda for flittigt. Christians helbred kan ikke klare det enorme pres, han lægger på sig selv, og her får vi historien om konsekvensen ved at ville have 12 i alt, man går op i. Christians fortælling bliver slet ikke den solstråle-historie, han selv regner med; den bliver et skræmmebillede, og den bliver en advarsel til unge om at passe på sig selv og at man er meget mere end et karakterblad. 


Udover disse temaer er det overgreb, grænser og alt derimellem, der tages op. Det tegner godt. Men det hele falder til jorden de sidste 50-ish sider, og det er så ærgerligt, når man som forfatter vælger at tage så alvorligt og relevant et emne op. Som læser sad jeg tilbage og følte mig snydt samt med en fornemmelse af, at denne del af bogen forvandlede sig til YA-50-Shades. Det var slet ikke det, jeg regnede med, og det var slet ikke den fortælling, der passede ind i den ellers alvorlige bog. 
Generelt virkede det for mig som om, at mange problematikker blev løst alt for let. Det var som om, at der til sidst ikke måtte være nogen former for mørke, og det rev mig helt ud af dem stemning, der ellers blev sat på sommerhusturen, som bogen starter med. 

"Fra nu af og for evigt" tager vigtige emner op. Den introducerer 4 personer, der alle kan blive spændende at følge, men den formår ikke at følge sin handling til dørs og gøre det, den kunne med sin handling. Desværre står bogen ikke tilbage for mig som en mindeværdig læseoplevelse, og det er en skam med det potentiale, den egentlig havde.

onsdag den 14. november 2018

"Skabt for dig" af Louise O'Neill



Titel: Skabt for dig
Forfatter: Louise O'Neill
Serie: -
Forlag: Gyldendal
Sider: 549
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Denne bog er stillet til rådighed af Forlaget Gyldendal.



Forestil dig en verden, hvor kvinder skabes. De kaldes evaer og bruger deres første 16 leveår på at blive dannet til at være evigt villige, perfekte og gode. Når de fylder 16, bliver de koner eller konkubiner. Forestil at være en del af denne verden. Det er frieda, og hun fortæller om tiden op til ceremonien, hvor hun finder ud af, hvad hendes liv som kvinde skal indebære. 

Louise O'Neill er en forfatter, der tør åbne munden og sige sin mening. Det gør hun bestemt også med "Skabt for dig", som egentlig er hendes debutroman, men den anden af hendes bøger til at blive oversat i Danmark. For mig var "Skabt for dig" en helt anden læseoplevelse end "Hun bad selv om det", der også er anmeldt her på bloggen. Den ramte mig virkelig, mens jeg læste, samtidig med at det var en historie med en masse drama og derfor blev en sand page-turner.


frieda er bogens hovedperson, og det er hende, der fortæller historien om denne potentielle fremtidsverden. Jeg skriver med vilje hendes navn (og alle pigernes navne for den sags skyld) med lille forbogstav. For det er sådan, det er, i denne verden. frieda er egentlig ikke specielt nem at holde af. Ligesom de andre evaer sladrer hun, hun ser fejl ved alle de andre, og hun stråler sig i andres uperfekte sider og gøren. Der er én ting, der tæller i denne verden, og det er kalorier, ens plads på ranglisten og at være en god pige. Gennem frieda får man som læser lært denne grusomme verden at kende, og det bliver sært fantastisk at være en del af den. Det er en verden, der er enormt svær ikke at være draget af, og som læser går man med ind i konkurrencen om at være den bedste og være den, som alle andre ser op til. frieda bliver den pige, man på mærkeligvis holder med; for man forstår alle hendes usympatiske sider. Det handler om overlevelse, og det handler om at blive elsket; hvad det så end betyder i denne verden. 


Det er især den verden, som O'Neill får sin læser til at blive en del af, der gør, at bogen slet ikke er til at lægge væk. Der er noget vildt dragende og interessant, måske fordi det er ligesom den verden, vi selv lever i som piger og kvinder. Der fatshames, tales konstant om vægt og madindtag og der er et så stort fokus på at være perfekt og ville gøre mænd lykkelige og gøre alt, de beder om. Det er en dystopisk fremtid, hvor kvinde skabes i stedet for at fødes; men er resten virkelig så sci-fi-agtigt? Det synes jeg egentlig ikke, og jeg tror, at det virkelig er det, der både gør bogen skræmmende, spændende og relevant.
Idéen med at skrive evaernes navne med små bogstaver bliver O'Neills kommentar på, at kvinderne ikke engang er værdige til at have en identitet men blot at være objekter for mandens tilfredsstillelse. At der er fag, hvor alle uperfektheder på medstuderende skal udpeges er en smart kommentar på alle de ting, kvinder skriver til medsøstre på sociale medier. 
Sådan kunne jeg fortsætte, men det vil jeg ikke, for som læser er der så mange ting, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen af genkendelse; og dem skal man have lov selv at opleve og erfare.

"Skabt for dig" er så stærk en roman, og jeg er slet ikke færdig med den. Jeg har lyst til at læse den igen og igen dels fordi den er enormt spændende og slet ikke gør det, som jeg som læser forventer, men også bare fordi den er en klokkeklar og vigtig kommentar i debatten om kvinder, selvværd og identitet. O'Neill har gjort det igen.

torsdag den 1. november 2018

Månedlig opsummering: Magiske oktober


Dette var oktober for mig: Oktober har været proppet med efterårsstemning og gyldne farver. Oktober er nok min yndlingsmåned hele året, for det er her, at det bliver tydeligt, at tiderne skifter. Oktober har været ro på arbejde i form af en ferie med ungerne og hygge i SFO med meget få børn. Oktober har været varm te og læseglimt derhjemme. Oktober har været en måned med utroligt meget tid bare til mig.
Jeg har været i sommerhus  med en veninde, hvor vi fik skrevet på diverse projekter. Jeg kan med bævende stemme sige, at allerførste udkast af min bog er skrevet færdig den weekend med en masse hjælp fra vin og gin hass. Det er skræmmende og fantastisk på samme tid.
Oktober har også været en måned med bogforum sammen med Anne, og det var magisk at være af sted i en hel weekend og bare nyde livet som blogger og ikke mor for en stund.
Oktober har været fantastiske bøger og et dejligt læseflow, som jeg har budt hjerteligt velkommen. Oktober har været gode snakke og gode turer i biografen.
Oktober har bare været en måned, som blev alt det, jeg håbede på og meget mere til!



Oktober på forældre-fronten: Oktober har været en god måned på mange punkter. Tristan falder mere og mere til i vuggestuen, og det virker for alvor til, at hverdagen er blevet noget, vi kan overskue derhjemme med begge forældre på arbejde og et barn i institution. Oktober blev dog også den måned, hvor vi for alvor oplevede at have et sygt barn. Tristan fik mellemørebetændelse og er pt stadig i gang med penicillin. Det er aldrig sjovt med sygt barn, men det er SLET ikke sjovt, når der skal gå en uge, før man opdager, hvad der faktisk er galt. Oktober blev også den måned, hvor vi 100% gik fra størrelse 80 til 86 i tøj, og der kom 2 tænder mere, der truer med deres ankomst indenfor den nærmeste fremtid. Av. Oktober blev også den måned, hvor han primært valgte at gå, og han går nu rundt derhjemme om end stadig lidt usikkert. Der sker bare mere og mere, og det er fantastisk at være vidne til hver eneste dag.

I oktober læste jeg: 4 bøger - og det synes jeg er ret godt gået med alle de andre ting, jeg har nået! Jeg har faktisk kun læst mega gode bøger, og det gør, at de næste 2 opsummeringer bliver meget svære!

Oktobers bedste bog: Jeg kan jo ikke vælge, for alle bøgerne kunne noget forskelligt. Men jeg tror, at jeg må sige månedens mest vigtige bog i stedet og den, der også rørte mig på et mere eksistentielt plan. Der er tale om "Skabt for dig" af Louise O'Neill. Den kunne SÅ mange ting, og den hjemsøger mig stadig og giver mig de vildeste kuldegysninger.
Oktobers mest skuffende bog: Jeg kan ikke finde på en. Helt ærligt. Men jeg kan sige, at den e-bog, jeg læser for tiden, kommer til at stå her næste måned, tror jeg....


Hvad byder den kommende måned på?: November bliver en måned med lidt mere ro på. Jeg skal ikke så mange ting, men det bliver en måned med gode bøger og med indtil nu 3 turer i biografen. Alle gode film kommer jo nu :o! November bliver også en lækker veninde-tur til Aarhus med god mad og vin OG! November bliver forhåbentlig en måned med lidt mere kærestetid. Der har virkelig været run på i oktober.... Og bøger! Rigtig gode bøger! På bordet er der en god blanding af YA og fantasy, som jeg glæder mig til at dykke ned i!

Hvordan har jeres oktober været? Har I nået alt det, I ville eller har I også rendt rundt med 180 i timen? Og hvilken bog har I nydt allermest denne måned?