.

.

lørdag den 27. august 2016

"Elena Vanishing" af Elena Dunkle




Titel: Elena Vanishing
Forfatter: Elena Dunkle
Serie: -
Forlag: Chronicle Books
Sider: 288
Sprog: Engelsk
Bedømmelse: 4/5 


Elena er indlagt med mistanken om en spiseforstyrrelse. Lægerne overvåger hende, men ingen kan udtale sig om, hvad der egentlig er med hende.
Elena hører en stemme i hendes hoved, der fortæller hende, at hun er for tyk, at hun er en fiasko og at hun burde dø. Men det fortæller hun ikke til lægerne.
Elena udskrives, for hun er jo ikke syg...


Det er ikke en hemmelighed, at jeg virkelig ELSKER bøger om spiseforstyrrelser. Det er et emne, der altid har fascineret mig, både som fagperson og i mit private liv. Historien om Elena fik jeg tilfældigvis øje på, da en instagrammer uploadede et billede af bogen, og jeg skyndte mig at købe den hjem for at få den med i min efterhånden voksende samling af disse bøger.
Den var slet ikke, hvad jeg forventede - i stedet var den en helt ny vinkel, der virkelig rørte mig.

Vi kender den typiske bog om emnet: En pige fortæller om sit liv, hun udsættes for noget traumatisk, spiseforstyrrelsen udvikles og hun sendes i behandling og eller dør.
Det er slet ikke den historie, der fortælles her. I stedet bliver vi som læser kastet direkte ind i Elenas indlæggelse, hvor hun gør alt for at virke normal, så lægerne ikke vil gøre mere ved hende. Stemmen i hendes hoved fortæller hende, at hun ikke er syg, hun er ikke en rigtig spiseforstyrret og hun er til besvær. 
I stedet bliver dette historien om en pige, der kastes ind og ud af systemet, fordi systemet ikke er dygtigt nok. Det er en skræmmende men vigtig del af hele spiseforstyrrelses-debatten.


Elena er bogens hovedperson, og det er hendes liv, der fortælles om i bogen gennem hende selv og hendes mor. Elena fortæller hudløst ærligt om alt fra samtaler med læger til de tanker, der konstant har fyldt hendes hoved og ikke har villet lade hende være. Hendes historie er ulig alle, jeg har læst om, og det var en spændende vinkel at få på den debat, der altid kører om kropsidealer og spiseforstyrrelser: hvornår har man en spiseforstyrrelse? Kan man være normal- eller overvægtig og stadig have en? Elena mødes af modstand i systemet, fordi hun ikke vælger ærligheden og fortæller om alle tankerne omkring mad og den stemme, der er i hendes hoved. Fordi hun ikke har modet til at åbne op og ikke ligner de skeletter, der er på afdelingen ellers, udskrives hun.
Elena fortæller i denne bog om det største svigt af alle: Når fagpersonerne ikke ser igennem løgne men vælger den nemme udvej.


Jeg havde virkelig forventet den klassiske fortælling om spiseforstyrrelser. I stedet læste jeg en kritisk fortælling om at være ladt alene og om at lide af en sygdom, som få mennesker forstår. Elenas historie er vigtig, fordi den minder os om, at spiseforstyrrelser er langt mere end bare et tal på vægten: Den er en psykisk lidelse, der dræber både kvinder og mænd hver eneste dag. Elenas historie er med til at gøre os opmærksomme, og det er enormt modigt af hende.

torsdag den 25. august 2016

"Monster" af Patrick Ness

Titel: Monster
Forfatter: Patrick Ness
Serie: -
Forlag: Gyldendal
Sider: 215
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Monstret kommer om natten og besøger Conor. Han er ikke bange for det, men monstret er der. Og det er Conor ikke tryg ved. Hans mor er syg, og han vil gøre alt for at hjælpe hende. Samtidig er han skolens syndebuk, og Harrys slæng tæsker ham hver dag. Han er usynlig for de andre, og ingen tør være  nærheden af ham grundet hans mors sygdom. Monstret er den eneste, Conor har, og det kan nogle gange være svært at forstå, hvorfor monstret altid kommer kl. 12.07.



Er der en bog, som ALLE snakkede om sidste år, så er det "Monster". På Instagram, twitter og bogblogs: Denne bog var at finde alle steder, og man er nærmest marsboer, hvis man ikke har læst den. ALLE har en holdning til den, og det er den samme, jeg har hørt hos dem, jeg kender: Frem med kleenex, denne bog er et mesterværk, som du aldrig nogensinde glemmer.
Sådan en udmelding kan godt skræmme mig, og det er nok derfor, jeg har ventet på længe med at læse den. Jeg er så bange for at få tårnhøje forventninger til en bog, og så bliver de bare ikke indfriet. 
Men jeg skal da love for, at denne bog fortjener alle de rosende ord, så nu får den en omgang mere med på vejen.

"En ekstraordinær fortælling om at acceptere tab" står der bag på bogen, og det er bestemt ikke at love for meget. Dette er en historie om at miste og at vide, at vi alle skal miste - nogle gange på uretfærdige måder og tidspunkter. For læseren bliver det hurtigt tydeligt, at monsteret er et symbol for sorg og de følelser, der kommer med at miste eller truslen om at miste en vi elsker. Selvom det er så oplagt, bliver det ikke en plat eller flad metafor: Det gør den faktisk stærkere. Vi skal ikke filosofere over, om monsteret er det ene eller andet: I stedet kan vi beundre og reflektere over de ting, monstret siger til Conor og sætte os selv i hans ufatteligt hårde position.


Conor som hovedperson er fantastisk - for er der en bedre person end et barn til at forstå og bearbejde sorg? Nej! Det skaber noget helt særligt for historien, at det er et barn, der står og skal forstå, hvorfor man kan risikere at miste sin mor. Det er så uretfærdigt, og derfor bliver det så nemt at sætte sig ind i Conor og hans skrøbelige tilværelse. Conors samtaler med monstret er fantastiske og så smukt skrevet. De store emner som liv, død og mening med det hele kommer op at vende, og at kunne skrive om dem i et barnesind men med voksne ord og forståelser er en kunst, som Patrick Ness udfører med lethed. 

Selvom bogen har et så alvorligt tema som tab, er den underspillet til perfektion. Der er passager, der er skrevet så akavet, at man krummer tæer, og selv de mest triste øjeblikke er skrevet uden drama og store fanfarer, som man måske havde regnet med. Og det er vel netop derfor, at bogen rammer så voldsomt. At Jim Kay har illustreret den hjælper kun på at få underbygget stemningen, men måske også at få sat billede på de ord, der kan være for svære at skrive. Tekst og illustration går perfekt hånd i hånd og skaber en komplet læseoplevelse!


Patrick Ness har med "Monster" skrevet en bog om det monster af følelser, der bor inde i os og har brug for at komme ud engang i mellem. Med "Monster" er der blevet sat ord på noget, som alle mennesker skal igennem i deres liv, og det er gjort, så både store og små kan være med. Denne bog er et sandt mesterværk, og jeg er Patrick Ness evigt taknemmelig for denne læseoplevelse.

onsdag den 17. august 2016

Cover-Release "De 7 Synder" + Forfatter-besøg #1

Det er ikke sket før, og jeg aner ikke hvorfor - Jeg har aldrig interviewet en forfatter til bloggen, hvilket egentlig er ret så fjollet, for der er så mange ting, jeg godt kunne tænke mig at vide om at være forfatter og tilblivelsen af de bøger, vi alle holder så meget af. 
Men en gang skal jo være den første, for her lige om straks udkommer Katja Bergers første bog, "De 7 synder". Jeg kender normalt Katja som bogblogger og ikke som forfatter, men det har været enormt spændende at følge hendes "kamp" for udgivelse og tilblivelsen af den bog, som hun virkelig glæder sig til at dele med mig og alle jer andre derude. Det er i dag d.17.august, og i dag fejrer vi, at coveret til bogen OG bagsideteksten offentliggøres. 
Jeg har fået lov til at dele det med jer her på bloggen, SO HERE IT IS!



Bagsideteksten lyder:



Før DE 7 SYNDER herskede syv guder over verden.
Før DE 7 SYNDER levede mennesker, elvere og dværge i harmoni.
Før DE 7 SYNDER var der intet mørke.

Så kom DE. Og ændrede alt.

Teenageren Kane opdager først, hvilke kræfter han bærer på, da han bliver suget ud af sin kedelige gymnasieverden og ind i et magisk univers, der er på randen af undergang. Med hjælp fra magikeren Aisha må han opfylde en ældgammel profeti, finde og besejre de syv synder og vælte mørkets konge af tronen. Men undervejs må Kane sande, at den største fjende ikke altid kommer udefra. Og er han villig til at ofre det eneste, der er mere værd end livet selv?

DE 7 SYNDER er en fantasyroman om kampen mellem det gode og det onde, om at finde sig selv og leve med sine valg. Også de svære af dem.



Jeg har ikke talt om covers og kommende bøger på bloggen før, så jeg tænkte, at jeg ville slå 2 fluer med ét smæk, og det er her, interviewet med en forfatter kommer ind i billedet. Ikke nok med at jeg kan lave denne lille "Cover-Release" - jeg kan også offentliggøre et interview med Katja, som jeg virkelig har glædet mig til at dele med jer!
Mange spørger jo forfattere til deres egne yndlingsbøger, inspiration og hvor idéen kom fra, men jeg har valgt, at jeg meget hellere vil fokusere på processen - hvordan var det at gå fra bogblogger til forfatter, og hvordan foregår det store forfatterliv??
Som mange af jer ved, har jeg en drøm om at skrive, og jeg tænkte, at jeg ville dele Katjas gode råd og fif med jer alle sammen gennem interviewet - Take it away Katja!

1. Mange forfattere siger, at de "altid har skrevet" - Har det også været sådan for dig, eller er det først kommet sent i dit liv?


Da jeg startede i 5. klasse blev jeg meget brat klassens absolutte mobbeoffer og det var dér jeg for alvor begyndte at læse for mig selv. Jeg gemte mig på skolebiblioteket og byens store bibliotek, hvor jeg kunne få lov til at være i fred. Og samtidig med at jeg begyndte at læse alt fra Dennis Jürgensen og Bjarne Reuter til Anne Franks dagbog, begyndte jeg også at skrive selv. Små, korte historier med forkrøblede bogstaver. Kladdehæfter blev fyldt, og en hel sommer sad jeg i mit røde legehus og fyldte side efter side i mit grønne kladdehæfte. Det var Virkelig dårligt, det jeg skrev. Det tør jeg godt sige den dag i dag. Er du vimmer noget makværk. Men jeg forsvandt ind i det og fandt fred i bogstaverne. Senere hen, da jeg blev ældre, holdt jeg faktisk adskillige års pause, hvor jeg nærmest ikke rørte en bog og heller ikke skrev andet end det til skolen. Det var først i starten af 20erne at jeg kastede mig over begge dele igen. 


2. Prøvede du dig med andre genre, inden du endte i High Fantasy (mener jeg det er, ellers retter du mig!), som De 7 synder betegnes under? Hvad er det lige ved denne genre, der tiltaler dig?


Hvis vi taler ”rigtigt” skriveri, er svaret nej. Jeg kan huske at én af de historier der fyldte mit kladdehæfte i den spæde start, var en realistisk historie der foregik på et skib. Og den var om muligt endnu værre end det andet jeg fyldte de hæfter med. Jeg beundrer de forfattere der kan skrive YA-romaner om den første kærlighed og virkelige problemstillinger. Jeg ville ønske at jeg kunne det. Men indtil nu får jeg konsekvent en blokade bare jeg tænker tanken. Jeg tror, jeg er bange for at den falder igennem og ikke er realistisk nok.
Men jeg elsker fantasygenren, og det har jeg gjort, lige fra jeg selv begyndte at læse. Jeg tror i høj grad at hvis man skal være lidt lommepsykolog, så handlede det i ekstremt høj grad om at jeg havde brug for at flygte. Og det er dét en fantasyroman kan hjælpe dig med. Du rejser ind i en fiktiv verden, hvor du ikke behøver forholde dig til den rigtige verden omkring dig. Hvor alt kan ske. Det var dét jeg forelskede mig i, og det der stadig får mig til at elske genren. 


3.  Hvordan har processen været? Fortæl gerne om fra første idé til ja fra forlaget :)


Hvor meget tid har du? Haha. Den første ide til selve plottet opstod ud fra en samtale om den kristne gud. Hvorfor er der kun én mand? Hvorfor delte han ikke lidt ud af sine kræfter? Og hvis han findes, hvorfor er vores verden så som den er i dag?
Derfra begyndte jeg at opbygge de første par kapitler, der oprindeligt indeholdt selve baggrunden for romanen. I den endelige version er det kortet ned til kun at være en prolog. Og da jeg begyndte at skrive, kom resten af ideerne meget flydende. Da jeg først havde på plads at jeg skabte syv guder i stedet for én, samt deres modsætninger, synderne, så faldt resten relativt hurtigt på plads. Af og til opstod der en ny ide, for eksempel er et helt kapitel i bogen et kapitel der aldrig burde have eksisteret. I dag er det faktisk min favorit af dem alle.
Jeg sendte det færdige manus ind til Alvilda i oktober 2014. Derefter trak det i seriøse langdrag. Et år senere havde jeg stadig ikke et endeligt svar og jeg sendte videre til to andre forlag. Facet, som meldte tilbage at de kunne lide det, men ikke satsede på klassisk fantasy. Og Carlsen som tog det forbi redaktøren, men som et par måneder senere sagde det samme. I mellemtiden havde jeg sendt til DreamLitt som dog havde haft lidt IT problemer, så mit manus faktisk aldrig var blevet behandlet. Jeg var lidt ved at hugge hovedet af Rikki, da han fik opgaven at fortælle mig det. Jeg kommunikerede stadig med Alvilda, og var så træt af ventetider og svævende svar at det desværre gik lidt ud over ham. Men vi prøvede igen, mit manus blev oprettet og præsenteret for betalæserne i november 2015. I starten af januar 2016 kom den første feedback, som sammenlignede min bog med Harry Potter. Jeg tudede, ja jeg gjorde så. Et par uger senere fik jeg min kontrakt. Ud af 7 betalæsere havde kun én sagt ”nej” til den.
 


4. Hvilke 3 gode råd vil du gerne give til andre forfatterspirer?


Skriv! Selvom det er dårligt, så er det stadig tekst. Alt du skriver gør dig bedre, og bevarer dit flow. Hvis du først holder op med at skrive, skal du ind i rytmen hver gang du starter igen. Det er i øvrigt et råd jeg faktisk selv er virkelig dårlig til at overholde, pinligt nok.
Skriv med hjertet! Der er modefænomener i alle brancher, også i litteratur. Men hvis du skriver en bog fordi den lige nu er en populær genre, skriver du af de forkerte årsager. Du risikerer at genren er umoderne, når du engang er færdig. Og du skriver måske en genre som slet ikke er den du er bedst til.
Læs! Hvis du har bestemt dig for en genre og et nogenlunde plot, så læs en masse inden for samme genre. Find bøger som du mener ligner hvad du gerne vil skrive. Ikke for at kopiere, men for at lære. Ved at læse en masse, finder du ud af hvordan andre har håndteret genren og deres ideer. Og du kan finde ud af, hvor du kan sætte ind, for at få din bog til at skille sig ud og være sig selv, i en genre som der findes masser af bøger i.  


5. Der udkommer jo HELE tiden nye bøger - har du nogensinde følt, at din idé var taget eller at den var ligegyldig med alle de titler, der hele tiden dukker op på hylderne derude?


Både ja og nej. Sebastian fra forlaget Facet opfordrede mig til at sende mit manuskript til dem, og jeg fik et meget pænt afslag tilbage, grundet den klassiske fantasygenre. Og det har han jo helt ret i. Jeg HAR valgt en genre, der er så klassisk at de fleste historier er set før. Og det er jeg fuldt bevidst om. På den måde vil jeg også godt kunne forstå dem der måske læser den og tænker ”ja, det har vi jo set før” for i den genre, er der rigtig mange elementer der går igen. På den anden side, det er der dæleme også inden for krimier, og de sukkersøde YA-romaner vi pt bliver bombaderet med. Den ene lyserøde forside efter den anden gemmer på nøjagtig det samme. Tricket er at vi gør historien til vores egen, og får læseren til at falde for den personlighed historien har, den følelse og passion vi ligger mellem linjerne. Og dét synes jeg faktisk at jeg har gjort rimelig godt.
 

6. Hvad har været det fedeste i arbejdet med at få udgivet din bog?


Med fare for at lyde lige lidt FOR rosenrød, så synes jeg faktisk at hele processen har været fantastisk. Jeg føler mig enormt privilegeret over at have fået lov til at arbejde med så dygtige mennesker, som dem jeg har haft omkring mig.
Men der er 2 episoder der står lidt klarere for mig end andre. Den første skete faktisk før jeg fik min kontrakt, og var feedbacken fra én af mine betalæsere på DreamLitt. Jeg fik en mail fra Rikki om at de havde fået en tilbagemelding, der bl.a. indeholdt ordene ”Harry Potter go home.” Den anbefaling opslog de på Facebook i et sponsoreret opslag. Inden de havde set andre anmeldelser eller givet mig en kontrakt. Jeg var SÅ fyldt op af lykke på det tidspunkt. Jeg synes egentlig ikke at min bog har særlig mange lighedspunkter med Harry Potter, ud over genren, men hold op en anbefaling at få!
Den anden episode var da jeg fik Peter Nielsen tilknyttet projektet. Jeg havde forespurgt på om jeg havde indflydelse på illustratoren, og havde ønsket mig Peter som mit førstevalg. Vi skrev lidt frem og tilbage om vilkår, og til sidst fik jeg at vide, at hvis jeg troede på at Peter var manden der kunne klare jobbet, så ville forlaget gerne afvige fra deres normale procedurer omkring betaling. Jeg fik Peter som illustrator, og jeg har ikke fortrudt et sekund at jeg stod bag ham, og troede på det.
 


7. Til allersidst: Kommer der flere bøger? I samme genre? Eller skal du prøve kræfter med noget nyt?


De 7 synder er en enkeltstående roman. Jeg har en svag inspiration til en sideløbende historie i samme univers, men det er slet ikke noget der er på tegnebrættet på et mere seriøst plan. Kanes historie har altid været tiltænkt som at den skulle afsluttes i én bog.
Kort før jeg afsluttede De 7 synder fik jeg dog ideen til en ny roman, som jeg har researchet en del til. Den er planlagt til at blive en trilogi og den første bog har titlen Sjælehenteren. Skriveriet af den har stået meget stille, mens redigeringen af Kane har stået på, men jeg håber at jeg med udgivelsen kan få lidt mere tid til at skrive på Sjælehenteren. Mit håb er at kunne søge betalæsere i løbet af efteråret/vinteren, og så kunne sende den ind i løbet af næste år. Nu må vi se, der kan jo ske så meget. I hvert fald, er det nogenlunde samme genre. Jeg bliver i fantasyverden, men i en lidt anden undergenre, og med andre overnaturlige elementer. 
 


Jeg håber, I nød at læse Katjas svar lige så meget som mig. Nu er jeg også spændt på at læse De 7 Synder, og jeg lover jer, at der kommer en anmeldelse af den på bloggen! 

søndag den 14. august 2016

"Næsten 19" af Alyson Noël


Titel: Næsten 19
Forfatter: Alyson Noël
Serie: -
Forlag: Alvilda
Sider: 280
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 2/5

Denne bog er stillet til rådighed af Forlaget Alvilda.


Alex er 17 år gammel og veninder med den populære og mystiske pige M. M overtaler Alex til at tage med til LA for at udforske det vilde liv dér, og pigerne lyver sig til at være 19 år for at komme på de fede klubber. Her møder de to rige fyre, og Alex ser dette som en perfekt mulighed for at få en del af det liv, som M altid har haft. Men der er noget om M, som Alex ikke ved, og pludseligt ser hendes bedste veninde ikke så fantastisk ud...


Jeg har ikke læst meget af Alyson Noël, men jeg ELSKEDE "Zoes Ekko", som jeg anbefaler til alt og alle, der nyder en god YA-bog. Derfor glædede jeg mig også til "Næsten 19", men den var slet ikke den læseoplevelse, jeg havde regnet med. Jeg ved ikke præcist, hvad det var, den gjorde, men den var en anelse langtrukken, og jeg tror også, at den gemte sine pointer i småtrivielle hverdagsbeskrivelser.


Alex er bogens hovedperson, og det er gennem hende, historien fortælles. Jeg lærte aldrig at holde af Alex. Hun var der ligesom bare, og det tog alt for lang tid, før hun fik bare en lille smule kant. Det gjorde også, at da hun endelig trådte i karakter, var jeg lidt "ligeglad" med det, fordi hun havde været så fraværende som hovedperson i starten af bogen. Alex er som sådan ikke unlikable - hun er der ligesom bare, og det gør hende en anelse kedelig.
M var meget mere spændende at følge, og jeg er sikker på, at jeg havde været vild med bogen, hvis den havde været skrevet fra hendes synsvinkel. M er mystisk, og ingen kender hende rigtigt. Jo længere man kommer ind i bogen, desto mere afsløres der om hende, og det var nok dét, der holdt mig fanget bogen igennem.


Noël tager temaer som venskab og loyalitet op i denne fortælling, og det er bestemt vigtige emner i en YA-bog. Derudover berører hun familiedynamikker, især når de ikke fungerer. Desværre var rammen omkring disse ellers spændende temaer for tung og triviel, og derfor kom de ellers fine pointer ikke igennem, som jeg havde ønsket, at de ville. Læseoplevelsen var meget tung, og jeg glemte bogen det sekund, jeg lukkede den. Bestemt havde den sine øjeblikke, men Noël har skrevet meget stærkere YA end denne bog.

tirsdag den 9. august 2016

"For Your Eyes Only - 4YEO" af Carolin Philipps


Titel: For Your Eyes Only - 4YEO
Forfatter: Carolin Philipps
Serie: -
Forlag: ABC Forlag
Sider: 148
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Denne bog er stillet til rådighed af ABC Forlag.


Lilly er kærester med Jannis, som hun er lykkeligt forelsket i. Men da Jannis tager til Mallorca med sin klasse som afslutning på sin tid i gymnasiet, bliver Lilly usikker, for Jannis' ekskærester Jennifer skal også med. Lilly er så bange for at miste Jannis, så hun sender ham nøgenbilleder med teksten "4YEO" - men Jannis er bestemt ikke den eneste, der kommer til at se de billeder.

Denne bog er virkelig relevant i den debat, der kører i medierne for tiden om Snapchat og at være ansvarlig på nettet. Selvom det er en meget kort bog, er det en vigtig bog!
Den tager et emne op, som mange unge på den ene eller anden måde har stået i, og samtidig er det historien om, hvordan de digitale medier skaber en helt ny platform for mobning og social udstødelse.
Disse emner skrev jeg bachelor om, og derfor blev jeg lykkelig, da jeg modtog denne bog, og jeg kunne slet ikke vente med at komme i gang.
ABC har valgt at oversætte denne lille historie til dansk, og vigtigheden af dette netop nu kan slet ikke understreges nok.


I bogen fortæller Lilly om, hvordan hun gik fra at være en ganske normal pige med en kæreste til at være et offer for mobning og chikane grundet de billeder, hun sendte til kæresten Jannis. Lillys tragiske fortælling belyser de mange konflikter, der opstår, når der er tale om sociale medier og "hvem gjorde hvad"-spørgsmålet. Lilly mener, at nogle må have sendt hendes billeder videre, men alle siger, at det sker fra hendes egen telefon, så hvem skal man tro på?
Lilly er oftest en meget sympatisk karakter, men der er tidspunkter i historien, hvor jeg synes alt gik lidt for meget imod hende. Der var SLET ingen, der ville tro på hende, og jeg kunne ikke afgøre mig med mig selv, om det var realistisk eller at male Fanden på væggen for at få pointen igennem.
Ikke desto mindre gjorde det, at jeg virkelig mærkede Lillys håbløshed og det stempel, hun fik på sig, så det virkede efter hensigten!


"4YEO" er en enormt vigtig fortælling for unge i dag. Den understreger netop, hvor vigtigt det er at passe på hinanden og sig selv i den online virkelighed, som vi befinder os i mere og mere, og den gør det uden at være en løftet pegefinger fra de bedrevidende voksne. Her fortælles historien gennem en ung pige, og hendes situation får læseren til at overveje, hvad man egentlig uploader på instagram, Twitter og Facebook. 
Bogen siger ikke, at vi skal leve det perfekte liv på internettet - men den fortæller os, at vi aldrig kan regne med "For Your Eyes Only"-begrebet. Denne bog bør alle 7.klasser have på deres skema!