.

.

tirsdag den 25. juli 2017

"Odinsbarn" af Siri Pettersen



Titel: Odinsbarn
Forfatter: Siri Pettersen
Serie: Ravneringene
Forlag: Høst & Søn
Sider: 578
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5 


Hirka er et Odinsbarn: hun er haleløs og er fra en anden verden. Hendes slags er frygtet, og hun må flygte for sit liv. Alle frygter, at hun har råddenskab og kan starte den krig, som alle frygter. Men de blinde er på vej, og spørgsmålet er, hvem der kan standse dem.

Det er efterhånden nogle år siden, at "Odinsbarn" udkom, og jeg kan huske, at alle var vilde med den. Nu er den sidste bog i trilogien udkommet, og min TBR-Jar bestemte, at jeg skulle give mig i kast med serien. 
Det er en ordentlig moppedreng, og jeg tror, at det er derfor, jeg har været lidt bange for at begynde på den. Siri Pettersen har virkelig skabt et stort og spændende univers, og her er tale om klassisk fantasy, som jeg bestemt nød at læse. Når fantasy er skrevet godt, er det medrivende, spændende og tager virkelig sin læser med på eventyr, og det formåede Pettersen langt hen ad vejen. Problemet for mig var, at der gik lidt for lang tid, inden jeg følte mig investeret i fortællingen.


Hirka er bogens hovedperson, selvom der er en alvidende fortæller i spil. Der fortælles også fra andre personers synsvinkel, men det er primært Hirka, man som læser følger.
Hirka er en pige med ben i næsen og noget mellem ørene. Hun ved godt, at hun er anderledes, og hun ved, at hun skal passe på med at afsløre, hvem hun er. Samtidig er hun ikke bange af sig, og hun gør alt, hvad hun kan for at hjælpe omkring sig. Hendes far har oplært hende til at lave medicin og og anden lægekunst, og Hirka hjælper til i byen, så folk kan få det, de har brug for. Ydermere virker hun meget vellidt blandt de mennesker, hun bor blandt. 
Hirka var spændende at følge, især fordi man som læser skulle opdage sammenhæng, sandhed og den verden, hun befandt sig i, sammen med hende. Jeg elsker, når hovedpersonen ikke ved alt på forhånd og man derved sammen får mulighed for at tage på eventyr. Hirkas karakter havde styrke samtidig med, at hun til tider var enormt skrøbelig, og det fungerede rigtig godt ind i fortællingen. 


Desværre tog det alt for lang tid, før historien blev spændende. De første 300 sider-ish fandt jeg enormt tunge, og selvfølgelig skal der være tid til opbygning, og det respekterer jeg. Men skrivestilen og handlingen generelt var bare skrevet tungere end den sidste del af bogen, som jeg virkelig elskede! Jeg var tæt på at opgive flere gange, og det var ærgerligt, fordi bogen netop gik hen og blev enormt spændende og virkelig fængende! De sidste 200 sider var jeg helt opslugt af handlingen, og jeg ville sådan have ønsket, at jeg havde haft det sådan med hele fortællingen. Jeg tænker lidt, at resten af serien må være skrevet som sidste del af den første bog, for nu er vi for alvor i gang, og derfor vil jeg bestemt også læse de sidste 2 bøger i serien.


"Odinsbarn" er klassisk fantasy på den fede måde, og universet har jeg som læser lyst til at dykke endnu mere ned i. Der er tænkt over detaljerne, og der er en masse, man slet ikke ved endnu, præcis som det skal være i en god serie. Desværre var jeg bare ikke fan af den første halvdel af bogen, og derfor endte jeg med en gennemsnitliv læseoplevelse.

torsdag den 20. juli 2017

"Clifforth ...og selvom vejen den var lang" af Marianne Schjøtt Rohweder


Titel: Clifforth ...og selvom vejen den var lang
Forfatter: Marianne Schjøtt Rohweder
Serie: -
Forlag: People's Press
Sider: 200
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 2/5 


De fleste kender nok Frank Clifforth fra X-Factor på DR1, hvor han var en del af duoen "Clifforth og Hein". Gruppen tog Danmark med storm med deres rørende historie om at komme tilbage til livet efter år med misbrug og håbløshed. 
I denne bog fortæller Frank Clifforth sin historie og deler den kamp, han har kæmpet for at komme dertil, hvor han kan fungere som far, medborger og medmenneske.

Da X-Factor rullede over skærmen i 2017, var der ingen tvivl om, at adskillige danskere fattede sympati for de to følsomme mænd, der sang om livets svære tider og om håb. De nåede langt, når man tænker på, at grupperne oftest ryger ud ret tidligt i programmerne, og her var der mennesker med noget på hjerte.
Derfor er det nu interessant, om der er mere at sige efter adskillige montager gennem X-Factor. 
 Det er altid svært at anmelde biografier. Der er jo en grund til, at de skrives. Her er et menneske, der mener at have en historie, der er vigtig at dele, og her er et menneske, der har levet et liv, som man enten kan forstå eller som er så langt fra ens egen virkelighed. En biografi har altid en pointe, og lige med denne, havde jeg lidt svært ved at se, hvor forfatteren og Clifforth ville hen. 

Frank Clifforths historie har mange tematikker. Misbrug, omsorgssvigt, håb, coping, vigtigheden i hjælp. Som socialpædagog er det emner, jeg altid synes er vigtige at tale om, og som alt for mange danskere ikke ved, hvordan de skal forholde sig til. Derfor giver det rigtig god mening at bede en folkekendt og -kær persona berette om det liv, han har levet med netop disse temaer. 
Når det så er sagt, synes jeg ikke, at jeg lærte noget nyt af bogen. I løbet af programmerne, både auditions og liveshows, var der rigeligt med taletid til Clifforth og Hein, og der blev delt en masse historier og tanker om det liv, de havde levet. For mig blev bogen lidt en opremsning af de ting, der blev sagt på TV. Som læser synes jeg ikke, at jeg fik noget nyt med mig fra bogen, og det er en skam. 

For mig blev bogen mindre og mindre en biografi. I stedet blev den overfladiske resuméer af situationer, hvor jeg som læser godt kunne ønske mig, at der blev gået mere i dybden med tingene. For mig er en god biografi en fortælling, der tager sig tid, og det er en fortælling, der virkelig går i dybden med de emner, den behandler. Lidt for ofte virkede det som om, at Clifforth ikke var helt villig til at dele de ting, han havde været igennem, og bogen havde alt for travlt med at nå frem til livet med X-Factor. Det er en skam, for det er bestemt det mindst interessante, der er at berette. Det er jo set på TV, og det var ikke det, der skulle have haft lov at fylde i bogen. 

"...og selvom vejen den var lang" var bare ikke det, den kunne have været. Den får ros for at tage emner op, som er tabubelagte i det danske samfund, og den får ros for at tale til den almene dansker og ikke bare til fagpersoner som undertegnede. Men derudover var den en flad fornemmelse og rørte mig ikke. Den var glemt lige så hurtigt, som den var læst. I stedet for at blive en dybdegående og relevant beretning, blev den mere opsummering af ting, man som seer kendte fra tv. Jeg personligt føler ikke, at jeg kender Clifforth bedre nu, end før bogen, og derfor synes jeg ikke, den gjorde sit job godt nok.
    

søndag den 16. juli 2017

"Simon vs. verdens forventninger" af Becky Albertalli


Titel: Simon vs. verdens forventninger
Forfatter: Becky Albertalli
Serie: -
Forlag: Høst & Søn
Sider: 250
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Høst & Søn.


Simon er homoseksuel, men der er ingen, der ved det. Kun Blue, som han skriver med på nettet. De går på samme high school, men de aner ikke, hvem hinanden er. Blue forstår alt, hvad Simon går igennem, og Simon er forelsket i Blue og vil gerne møde ham i virkeligheden. Men en dag opdager en anden elev Simons hemmelighed og afpresser ham. Er Simon klar til, at hele verden finder ud af, hvem han i virkeligheden er?

Det er snart et år siden, at historien om Simon udkom. Den var overalt på Instagram og Twitter, og den blev hyldet som noget helt særligt. Simon blev elsket af mange, og jeg måtte simpelthen læse historien om den dreng, alle priste til skyerne. 
Selvom historien om Simon er en kort bog, er det en historie, der er så gennemført hele vejen igennem. På sine 250 formår Albertalli at skabe elskelige karakterer, en rørende fortælling og skabe debat omkring et emne, vi slet ikke er færdige med at diskutere endnu. 


Simon er bogens hovedperson, og han er AWESOME! Samtidig med at han er ret nørdet og er genial til film- og bogreferencer, er han virkelig elskelig. Simon vil til tider helst gå i et med væggen, og han har det fint i sin lille anonyme verden på nettet, hvor han kan tale med Blue. Simon har få men trofaste venner, og han er en fyr, som det virker til, at man har svært ved ikke at kunne lide. Derfor er der for alvor noget på spil for Simon, da hans hemmelighed måske bliver afsløret. Han er bange for, hvordan verden vil ændre sig, og om de mennesker, der holder af ham nu, også vil gøre det, når de finder ud af, at han er til drenge. Simon er en fyr, der tør stå ved sine meningers mod, og samtidig er han meget skrøbelig, fordi hele verden kan vælte på et øjeblik. Han er meget moden, og de refleksioner, han gør sig omkring tilværelsen og meningen med det hele, er så velskrevne og sætter virkelig tankerne i gang hos læseren. Det er svært ikke at holde med Simon, og man har virkelig lyst til at sætte sig og drikke en kop kaffe med ham og lære ham bedre at kende.


Det er især mailsne mellem Simon og Blue, der rørte mig under min læsning. Deres dialog omkring at føle sig forkert, misforstået og anderledes er SÅ velskrevne, og de giver læseren et rigtigt godt indblik i, hvordan det må være at være homoseksuel, selv i den moderne tidsalder, hvor det ikke burde være et issue. 
Bogen tager realistisk og bestemt fat i emnet og belyser op til flere gange, at det langt fra er alle, der kan og vil acceptere dem, der ikke passer ind i normalen. Der er scener, hvor jeg sad med tårer i øjnene, fordi det hele var så uretfærdigt og ondt. Men det påvirker jo netop, fordi man ser det ude i den virkelige verden også. Denne vinkel er unik for bogen, og det gør, at man når hele vejen rundt om problematikken. 

"Simon vs. verdens forventninger" er ikke bare en deprimerende historie om at være anderledes og ikke passe ind. Det er en historie fyldt med håb, den første virkelige kærlighed, sindssygt fed humor og mindeværdige personer.
Simon er en fantastisk fyr, og jeg er så glad for, at jeg fik lov til at lære ham at kende. Denne bog er et must-read, hvis man er vild med YA!

onsdag den 12. juli 2017

"Fra og med dig" af Mhairi McFarlene



Titel: Fra og med dig
Forfatter: Mhairi McFarlene

Serie: -
Forlag: Harper Collins Nordic
Sider: 397
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5

Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Harper Collins Nordic.


PÅ FORHÅND UNDSKYLD SKRIFTSTØRRELSEN. NOGET ER GÅET GALT I SKRIVNINGEN AF INDLÆGGET, OG JEG KAN DESVÆRRE IKKE RETTE OP PÅ DET :(

Anna var skolens syndebuk. Hun var den tykke og kiksede pige, som alle var efter. Men sådan er det ikke mere. Hun har et perfekt job, hendes udseende er perfekt, og mændende vil have hende.
Men da Anna gennem en arbejdsopgave møder James, må hun se den fortid i øjnene, som hun har forsøgt at fortrænge. James var med til at ydmyge hende i skolen, og hun har aldrig tilgivet ham. James kan ikke genkende Anna, og hun må nu overveje, om han er værd at bruge sin tid på mange år efter.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg yderst sjælendt læser Chick-lit. Det er ikke meget af det, der har kunnet fange mig, men alle talte om McFarlene og sagde, at hendes bøger kunne noget helt særligt. Derfor blev jeg nødt til at se, om det passede: og det gjorde det på sin vis.
Det er ikke fordi, jeg føler, at jeg har læst en bog, der ændrer alt i min tilværelse. Men jeg har læst en sød, sjov og rørende fortælling om at forlige sig med fortiden og komme videre; et tema jeg ikke havde forventet af en romantisk fortælling.




Anna og James er bogens hovedpersoner, og handlingen fortælles skiftevis fra deres synsvinkel. Anna starter fortællingen med et af de mest ydmygende øjeblikke: da hun til skolefesten står på scenen og bliver svinet til, mens alle kaster karameller på hende - og det værste er, at hun ved, det er James' idé. Anna er som hovedperson meget stærkt og samtidig enormt skrøbelig. Hun ved, hvad hun vil finde sig i, og man er ikke i tvivl om, at her er en kvinde med ben i næsen. Hun er enormt morsom at følge på adskillige miserable dates, og Annas kapitler var uden tvivl mine yndlings gennem bogen. Samtidig er der tale om en kvinde, der på ingen måde har forliget sig med sin fortid. Hun har gjort alt, hvad hun kan, for at fortrænge det, der er hændt hende, og derfor bliver mødet med James også Annas kamp for endeligt at komme videre i sit liv.
James er bogens anden hovedperson, og som læser får man et helt andet indtryk end det, som Anna præsenterer. James er sjov, moden og kærlig. Han er netop blevet forladt af konen, der har fundet sig en kunstner. Til gengæld har hun efterladt en kropumulig racekat, for den har hun ikke liiiiiige plads til i det nye hjem. James var for mig ikke den typiske mandlige karakter i denne slags bog, og hans humoristiske sans passede perfekt ind i denne fortælling. Som læser er det svært ikke at holde af både Anna og James, og begge har dæmoner i livet, som de må kæmpe med. Det giver deres personer noget ekstra dybde, der bestemt klæder fortællingen.

Som nævnt er der ikke bare tale om en typisk kærlighedsfortælling. McFarlene har mere på hjerte, og det er vigtigt for hende at få sine pointer igennem. Her er en fortælling om to ødelagte mennesker, der begge har svært ved at se, hvordan livet egentlig skal blive, som de ønsker. Det er en fortælling om håb og sorg, og det er stærke emner at bringe i spil i en roman, der umiddelbart lyder lyserød og hyggelig. McFarlene formår at balancere humor og alvor gennem hele bogen, og som læser oplever man at blive rørt samtidig med, at man kan skraldgrine. Det kræver bestemt sin forfatter!

 

Jeg var underholdt, mens jeg læste bogen. Den er sød og sjov, men da jeg var færdig, var jeg med det samme klar til en ny læseoplevelse. Den blev ikke hos mig, og jeg var hurtigt videre. Det betyder bestemt ikke, at bogen er dårlig. Den var alt det, den skulle være, mens jeg læste den, og jeg kan stolt proklamere, at McFarlene har gjort, at chick-lit får en ny chance i mit læseliv.

søndag den 9. juli 2017

Vlog: Om at være ufrivilligt barnløs

Denne video har jeg virkelig overvejet mange gange. Skulle jeg gøre det, eller skulle jeg lade være? Hvad med dem, der virkelig kæmper, vil de mene, at jeg overdriver og skal pakke min ynk sammen?
Vil det blive misforstået som om, at jeg vil have opmærksomhed og anerkendelse?
Måske kan du svare ja til alle disse spørgsmål, og det er også i orden.
Jeg har efter lang tids overvejelse valgt at lave videoen alligevel.
Jeg har valgt at dele de tanker og processer med jer, som jeg er gået igennem det sidste halvandet år. Jeg løftede kort sløret for, at BabyT ikke "bare" kom i dette indlæg, og der er flere af jer, der har stillet spørgsmål og spurgt ind til mange af de følelser og tanker, man kan få i sådanne situationer. 

Dengang jeg stod og ikke anede, om jeg nogensinde fik lov til at opleve at blive mor, havde jeg brug for en video som denne. Jeg følte mig så alene og forkert, og jeg havde ingen steder at rette mine frustrationer hen. Derfor håber jeg, at denne video kan være med til at bryde et tabu, jeg var underlagt, og at den kan være med til at skabe håb og en forståelse for, hvordan det kan være at blive kaldt "barnløs".
Videoen er meget groft redigeret, og det er den, fordi jeg synes, det skal siges lige præcis sådan her fra min hånd. Jeg håber, I tager godt imod videoen og deler den med én eller flere, I kender, der står i samme situation. Derudover har jeg delt videoen i 2, hvis man nu synes, at 40 minutter var for lang tid ;). 

Del 1 af videoen:



Del 2 af videoen:  





Tusind, tusind tak for alle lykønskninger og tanker, der er kommet vores vej, siden vi offentliggjorde, at T er på vej. Vi er så ovenud lykkelige og glæder os over, at vi skal være forældre. Jeg håber inderligt, at den lykke og forventning er noget alle, der drømmer om børn, får lov at opleve!