.

.

onsdag den 25. november 2020

"Girls just wanna have fundamental human rights" af Jessica Hallbäck


Titel: Girls just wanna have fundamental human rights
Forfatter: Jessica Hallbäck

Serie: -
Forlag: Cobolt
Sider: 245
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5 


Bogen er stillet til rådighed af forlaget Cobolt.

I "Girls just wanna have fundamental human rights" deler Jessica Hallbäck tegninger og tanker omkring feminisme og kvindesyn i dag. I bogen er der alt fra nytolkning af eventyr til tanker om den ulighed og til tider absurde struktur, samfundet lider under i dag. Med andre ord er der her en bog for den nysgerrige men også for den, der har brug for en uddybning af, hvad feminisme anno 2020 er for en størrelse.


Hallbäck er selv journalist, og det kan mærkes, når man læser bogen. Hun formår med enkelthed og humor at fange læseren og gøre et emne, som mange er bange for at tale om eller måske ikke har magtet at sætte sig ind i, spiseligt og let tilgængeligt. Feminisme og #MeToo blomstrer for alvor disse år, og det er også en bevægelse, der har delt vandene. For er feminister ikke bare en flok råbende kvinder, der hader mænd? 
Heldigvis er svaret nej, og Hallbäck tager os gennem feminismens start og frem til i dag. Derudover belyser hun problematikker som manglen på ligestilling på arbejdspladser og det kvindesyn, der stadig hersker i samfundets struktur og opdragelse af piger i dag. 

Noget af det, jeg virkelig elsker ved bogen, er, at jeg er klogere efter endt læsning. Der er ord, som jeg pludseligt forstår meningen af, og den piller den ene fordom fra hinanden. Hallbäck maner til dialog og information i stedet for skænderi og udskamning. Her henvender hun sig både til nuværende erklærede feminister men også til den læser, der har været bange for at tage ordet i munden og identificere sig med det. Bogen er inkluderende og den er ikke vred på læseren, hvis man ikke kender til diverse begreber eller kontekster.


"Girls just wanna have fundamental human rights" bør gives til alle piger på de 11-12 år. Den er en genial intro til feminisme, kvindesyn og et fedt inspark i debatten omkring, hvad feminisme faktisk er. Den opfordrer til dialog, eftertanke og aktion i forhold til de strukturer, der endnu ikke er ændret. Hallbäcks tegninger og refleksioner efterlader læseren væsentligt klogere og med en tro på, at vi sammen kan gøre en forskel. 




lørdag den 21. november 2020

"Likehunter" af Sara Ejersbo


Titel: Likehunter
Forfatter: Sara Ejersbo

Serie: -
Forlag: Gyldenal
Sider: 176
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5

Bogen er stillet til rådighed at forlaget Gyldendal.

Silja lever sit liv på Instagram og drømmer om at blive influencer. Hun kæmper for at få flere følgere og lave det helt rigtige content. 
På en ferie møder hun Alex, der drømmer om at blive musiker og ikke forstår sociale medier. Silja uploader billeder med Alex, og de får flere likes end noget andet. Men hvor langt vil man gå for at være populær på Instagram?

At være influencer er stadig et relativt nyt begreb. Hvad det indebærer, ansvar over for ens målgruppe og hele de etiske aspekt er stadig oppe til diskussion, også på politisk plan. Derfor er det også vigtigt, at der kommer bøger, der handler om at være en del af den virkelighed. 
Ejersbo bruger Silja til at belyse nogle af de problematikker, der kan være ved at ønske det perfekte liv på sociale medier og frygten for ikke at være den, der får flest likes. 
Hun gør det sobert og oplysende, så de læsere, der kan identificere sig selv med Silja ikke skræmmes væk, og den balance er uden tvivl svær at finde.


Silja er bogens hovedperson, og det er hende, der fortæller historien. Hun drømmer om at blive en af de helt store influencers, og alt hun gør i tilværelsen, vurderes ud fra, om der kan laves insta-posts omkring det eller ej. I starten af historien virker Silja enormt overfladisk. Hun går op i likes og vil sikre sig, at hendes image bevares for enhver pris. Hvem er hun egentlig uden de sociale medier? Det ved læseren ikke til at starte med. 
Da hun møder Alex, tvinges hun dog til at tænke sig om, og det klæder hende. Alex er slet ikke interesseret i sociale medier og den verden, der fylder så meget for Silja. Deres modsætning passer rigtig godt sammen, og man kan virkelig mærke deres kemi som læser. 

Som nævnt er influencer og at leve af sociale medier et relativt nyt fænomen. Når jeg spørger mine sfo-børn, hvad de vil, når de bliver voksne, svarer mange af dem "være youtuber" eller "instagrammer". Den store drøm er mange følgere og mange likes. Det betyder, at man er noget værd. Netop derfor er Ejersbos bog også vigtig. Her handler det om meget mere. Det handler om at skille sig ud, fordi man kan. Man skiller sig ud ved at være sig selv. Og livet er andet end likes og følgere. Som læser tager man med på Siljas rejse og følger hende i at blive udfordret i at se livet på en anden måde. At nyde de små ting, at turde være sårbar. 
Samtidig minder Ejersbo os om, at tingene skal gå hånd i hånd, for begge ekstremer er farlige. Man kan sagtens være influencer, hvis man også tør være andet. 


"Likehunter" er en bog om at være sig selv, at turde stole på, at man er god nok som man er, og at det er okay at skille sig ud fra mængden. Den er letlæst, og den er et fint indspark i hele debatten omkring influencers og sociale medier. Ejersbo skriver til de unge med en omsorgsfuld og relevant stemme, og jeg glæder mig til at anbefale Siljas historie til udskolingsklasserne på mit arbejde.



tirsdag den 10. november 2020

"Gitze og Mads" af Kat Lassen


Titel: Gitze og Mads
Forfatter: Kat Lassen

Serie: -
Forlag: Petunia
Sider: 124
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5

Bogen er stillet til rådighed at forlaget Petunia.

Gitze nyder skolen og at være sammen med sine venner. Men en morgen kører hun ind i Mads, der netop er flyttet til byen. De næste par dage støder hun hele tiden på ham, og selvom hun ikke er meget for at indrømme det, er der et eller andet over Mads. 
Mads hader, at han er flyttet sammen med sin far til en ny by. Men pludseligt støder Gitze ind i ham, og måske er det ikke så slemt med nye omgivelser?

Normalt er jeg uden tvivl til YA-romanen med de mere problematiske unge eller tabuiserede emner. Men Kat Lassen har med denne bog mindet mig om, at der også skal være bøger om den "gængse" teenager. Om den første forelskelse, om at føle sig forkert og misforstået.
Historien om Gitze og Mads er netop det. Det er en bog om at være i start teenage-alderen med alt, hvad det indebærer. Den er sød, sjov og elskelig på mange planer, præcis som sådan en historie skal være.


Gitze og Mads skiftes til at fortælle i bogen, og det giver god mening på flere planer. Dels fortæller de de samme scener men fra hvert sit synspunkt, og så gør det bare, at man som læser investerer sig i karaktererne på en anden måde, netop fordi man får tanker, følelser og historie for dem begge. 
Gitze er en meget normal teenagepige. Hun passer sin skole og sine venner, især veninden Sille. Men da Gitze opdager Mads, må hun nok erkende, at kærlighed og fyre også er en del af det at gå i 6.klasse. Gitze er dejligt akavet og samtidig enormt viljefast. Hun har ben i næsen men også den grundlæggende usikkerhed, der er helt normal, når hormoner suser rundt i kroppen. 
Mads er vred, fordi han og faren er flyttet for sig selv i en ny by. Han savner sine venner og har egentlig bestemt sig for, at han ikke vil investere sig det nye sted. Men det bliver svært for ham, da han render ind i Gitze. Mads og Gitze er egentlig meget ens, når det kommer til akavetheden og ikke at vide, hvilket ben man skal stå på i forhold til det modsatte køn. Dog adskiller han sig fra Gitze, da Mads konsekvent bliver ham, der er det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. 

Når man vælger at skrive en bog om den lidt mere "hverdagsagtige" teenager, skal man passe på, at bogen ikke bliver en sludder for en sladder eller triviel. Denne fælde er Lassen heldigvis ikke røget i. Som voksen kan man sagtens sidde og tænke: "Tænk at den første forelskelse kan fylde så meget", men samtidig sidder jeg og tænker "Gud, hvor kan jeg bare huske det der!"


Lassen viser respekt og omsorg for sin målgruppe. Bogen er rigtig fin læsning både for teenageren, men også for den voksne, der har brug for en kærlig påmindelse om, hvordan det er at være teenager med et stort fokus på venner, kærester og at finde sig selv. 

"Gitze og Mads" er en sød og sjov bog om at være teenager i 2020. Den handler om den første kæreste og at finde sig selv i et liv, hvor andres mening pludseligt bliver altafgørende. Den er oplysende og underholdende læsning både til unge og voksne, og Kat Lassen viser igen, at hun skaber skæve og elskelige karakterer. 




onsdag den 4. november 2020

"Det bliver et langt liv" af Stine Spedsbjerg


Titel: Det bliver et langt liv
Forfatter: Stine Spedsbjerg

Serie: -
Forlag: Gads forlag
Sider: 120
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5 


Bogen er stillet til rådighed af Gads forlag.

Forfatteren bag "Myntes dagbog" har udgivet en ny bog om at være teeanger, misforstået og med en mening om, at livet bare er imod en ligegyldigt hvad.
StineStregen (som hun nok er bedst kendt som) leverer her 120 siders teenage-realisme af bedste og sjoveste skuffe.


Serien om Mynte (Myntes dagbog-serien that is) er noget af det fedeste, der er udkommet de sidste år. Det er egentlig Nynnes dagbog, men til YA-læseren. Spedsbjerg fortsætter her med en ny hovedperson i en række klummer og tegninger, der er et direkte indblik ind i en teenagepige anno 2020's hoved.
Tegningerne er som de er bedst fra Spedsbjerg: Enkle og virkelig udtryksfulde. På næsten hver eneste tegning er der et nyt udtryk at spore hos hovedpersonen, og man er underholdt fra start til slut.


Når man bruger humor eller satire i forbindelse med at ville forklare fx det at være teenager, handler det om aldrig at virke fordummende eller negligerende. Det er en virkelig fin balance, for mens man godt må overdrive og gøre kærligt grin, skal den teenager, der læser bogen, også føle sig taget alvorligt.
Denne balance finder Spedsbjerg så smukt, og selvom det efterhånden er en del år siden, at jeg kan kalde mig teenager, kan jeg smilende og grinende sidde og tænke: Åh gud, den følelse husker jeg bare!

Bogen om handler alt fra køn til perfektionisme til forholdet til mor og far.
Det er ikke en bog om at få den perfekte hud eller med en hovedperson, der er tegnet gudesmuk. Her er der en helt almindelig pige med et akavet udseende og som ikke altid ved, hvordan hun skal gebærde sig. Kærligheden til denne hovedperson er ægte, og som læser er der virkelig én at identificere sig med bogen igennem.

"Det bliver et langt liv" er en rigtig god titel til netop dette fine værk. Som teenager kan man ofte tænke: Hvis det bare går ned ad bakke fra nu af, så bliver det dælme hårdt. Det her er historien om den konstante modgang og de mange problemer, der for de voksne kan virke små og til tider latterlige, men som for en teenager kan være alt overskyggende. Samtidig får den voksne læser lov at se sig selv igennem teenagedatterens øjne, og det er hyldende morsomt og tåkrummende på samme tid. Ærlighed er der masser af, men det skal der være i sådan en slags bog, for det er det, der gør, at den bare fungerer på alle planer.


"Det bliver et langt liv" er en underholdende og kærlig roman til teenagere, der har brug for en stemme. Det er en omsorgsfuld påmindelse til voksne om, hvor meget overetagen i disse år er under ombygning, og det er en bog, der virkelig manglede, da jeg stod midt i hormoner, livsvalg og totalt kaos i knolden. Tak StineStregen for en underholdende, informativ og unik læseoplevelse.

lørdag den 31. oktober 2020

Månedlig opsummering: Eftertænksomme oktober


Dette var oktober måned for mig:
Oktober har været en måned, der har krævet eftertænksomhed og ro. På samme måde har der ikke været et øjebliks ro, og kalenderen har været proppet til bristepunktet med aftaler af den ene eller anden slags. Oktober har været møder, logistik og arbejde, der har drænet energi men samtidig har bekræftet mig i, at jeg laver det helt rigtige, når det kommer til profession. Oktober har været gensyn med venner, der har været usete alt for længe, og oktober har været foredrag med sød kollega. Oktober har været læsning og tiden til det. Oktober har været hverdag med alt, hvad det indebærer og alt for mange timer brugt på arbejdet i stedet for herhjemme.
Oktober har været forberedelse til min skriveweekend i starten af november, hvor jeg vil færdiggøre første udkast af min bog.
Oktober har været en måned med tid til refleksion og tanker om omstilling og forandring. Oktober har været en måned med smertelige påmindelser om, at vi kun har hinanden en stund, og derfor skal det hele nydes nu.
Oktober har været familiero og -kaos på én og samme tid. Oktober har været en bid af julestemning hist og her, omend den kommer alt for tidligt.


Oktober på forældre-fronten:
Om Tristan er der ikke meget nyt at berette. Han bliver mere og mere et rigtigt menneske, der forstår at sætte ord på følelser og handlinger, og han bliver mere bevidst om livet og de mange aspekter, der er i det. Død er begyndt at være noget, han stiller spørgsmålstegn ved, og når man har en farfar i himlen, giver det anledning til mange spørgsmål.
Ellie er til gengæld bare stukket fuldstændig af. Bare i dag har jeg opdaget 4! nye tænder, og hun er både begyndt at kravle korrekt (med krydsbevægelser) og rejser sig op af alt, hvis hun kan få lov til det. Ord som "baaaar" (altså far...) og "se!" begynder at indfinde sig, og hun forstår mere og mere at give udtryk for det, hun har brug for. Med andre ord er Ellie blevet en rigtig stor baby, snart en tumling. Den 14.november holder vi fødselsdag, og jeg kan på ingen måde forstå, hvor det år blev af. Er det bare sådan med nummer 2?

Det læste jeg i oktober:
Hold nu ferie. Jeg har virkelig fået læst i september, og det er også i denne måned, jeg har nået mit mål med 40 bøger. Jeg turde ikke sætte det til 50 i år, fordi jeg ikke anede, hvilken baby Ellie ville blive eller hvordan det blev, når arbejde atter kaldte. Pt er jeg på 44, så det tegner jo godt. Men! I september er der læst 8 bøger! Det er jeg stolt af.

Oktobers bedste bog: Der er ingen tvivl. "Midnatssol" af Stephenie Meyer! Det var simpelthen magisk at vende tilbage til Twilight-universet og jeg drømmer stadig om, at hun udgiver de andre bøger i samme format, for GUD! hvor var den bare god!

Oktobers mest skuffende bog: Skuffende er et stort ord, men der har været en læseoplevelse, der tabte mig lidt i sidste ende, og det er "Dødsdruk" af Bjarke Schjødt Larsen. Slutningen blev for ekstrem, og jeg havde svært ved at acceptere, at det pludseligt gik så stærkt og blev så voldsomt.

Oktobers anbefaling:
Lige om lidt er der valg i USA, og er du ligesom mig interesseret i det men har svært ved at overskue diverse nyheder og hele valgsystemet, så skal du kaste dig over en podcast fra DR, der hedder "stjerner og striber". Her er 3 journalister eksperter på valget, og de udgiver 2 afsnit om ugen på ca 30 minutter, hvor de deler diverse aspekter af valget. De gør det smaddergodt, og man følger sig oplyst og virkelig godt klædt på ift. at forstå alt om det kommende valg. Hop på her til sidst eller hør nogle af de gamle episoder. Det er underholdende og informativt på samme tid!

Hvad byder den kommende måned på?:
Overskriften for næste måned er 100% min skriveweekend. Den 6-8 november tager jeg til Løgum Kloster og skriver min bog færdig. Jeg kommer til at dele en masse på min forfatter-instagram (@Xenia_skriver), og jeg er spændt og nervøs på samme tid. Det bliver simpelthen for fedt. Derudover bliver november den spæde start på jul, og jeg glæder mig allerede som et lille barn til at pynte op, købe gaver og bare hygge max igennem. November bliver forhåbentlig også en måned med mere ro på, hvilket jeg i den grad trænger til. Læsningen har jeg slet ikke overvejet endnu, men der ligger en stak anmelderbøger på bordet, så jeg tager dem efter overskud og emner, tror jeg.

Har jeres oktober været god? Og har I fået læst nogle fede bøger?