.

.

onsdag den 14. november 2018

"Skabt for dig" af Louise O'Neill



Titel: Skabt for dig
Forfatter: Louise O'Neill
Serie: -
Forlag: Gyldendal
Sider: 549
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Denne bog er stillet til rådighed af Forlaget Gyldendal.



Forestil dig en verden, hvor kvinder skabes. De kaldes evaer og bruger deres første 16 leveår på at blive dannet til at være evigt villige, perfekte og gode. Når de fylder 16, bliver de koner eller konkubiner. Forestil at være en del af denne verden. Det er frieda, og hun fortæller om tiden op til ceremonien, hvor hun finder ud af, hvad hendes liv som kvinde skal indebære. 

Louise O'Neill er en forfatter, der tør åbne munden og sige sin mening. Det gør hun bestemt også med "Skabt for dig", som egentlig er hendes debutroman, men den anden af hendes bøger til at blive oversat i Danmark. For mig var "Skabt for dig" en helt anden læseoplevelse end "Hun bad selv om det", der også er anmeldt her på bloggen. Den ramte mig virkelig, mens jeg læste, samtidig med at det var en historie med en masse drama og derfor blev en sand page-turner.


frieda er bogens hovedperson, og det er hende, der fortæller historien om denne potentielle fremtidsverden. Jeg skriver med vilje hendes navn (og alle pigernes navne for den sags skyld) med lille forbogstav. For det er sådan, det er, i denne verden. frieda er egentlig ikke specielt nem at holde af. Ligesom de andre evaer sladrer hun, hun ser fejl ved alle de andre, og hun stråler sig i andres uperfekte sider og gøren. Der er én ting, der tæller i denne verden, og det er kalorier, ens plads på ranglisten og at være en god pige. Gennem frieda får man som læser lært denne grusomme verden at kende, og det bliver sært fantastisk at være en del af den. Det er en verden, der er enormt svær ikke at være draget af, og som læser går man med ind i konkurrencen om at være den bedste og være den, som alle andre ser op til. frieda bliver den pige, man på mærkeligvis holder med; for man forstår alle hendes usympatiske sider. Det handler om overlevelse, og det handler om at blive elsket; hvad det så end betyder i denne verden. 


Det er især den verden, som O'Neill får sin læser til at blive en del af, der gør, at bogen slet ikke er til at lægge væk. Der er noget vildt dragende og interessant, måske fordi det er ligesom den verden, vi selv lever i som piger og kvinder. Der fatshames, tales konstant om vægt og madindtag og der er et så stort fokus på at være perfekt og ville gøre mænd lykkelige og gøre alt, de beder om. Det er en dystopisk fremtid, hvor kvinde skabes i stedet for at fødes; men er resten virkelig så sci-fi-agtigt? Det synes jeg egentlig ikke, og jeg tror, at det virkelig er det, der både gør bogen skræmmende, spændende og relevant.
Idéen med at skrive evaernes navne med små bogstaver bliver O'Neills kommentar på, at kvinderne ikke engang er værdige til at have en identitet men blot at være objekter for mandens tilfredsstillelse. At der er fag, hvor alle uperfektheder på medstuderende skal udpeges er en smart kommentar på alle de ting, kvinder skriver til medsøstre på sociale medier. 
Sådan kunne jeg fortsætte, men det vil jeg ikke, for som læser er der så mange ting, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen af genkendelse; og dem skal man have lov selv at opleve og erfare.

"Skabt for dig" er så stærk en roman, og jeg er slet ikke færdig med den. Jeg har lyst til at læse den igen og igen dels fordi den er enormt spændende og slet ikke gør det, som jeg som læser forventer, men også bare fordi den er en klokkeklar og vigtig kommentar i debatten om kvinder, selvværd og identitet. O'Neill har gjort det igen.

torsdag den 1. november 2018

Månedlig opsummering: Magiske oktober


Dette var oktober for mig: Oktober har været proppet med efterårsstemning og gyldne farver. Oktober er nok min yndlingsmåned hele året, for det er her, at det bliver tydeligt, at tiderne skifter. Oktober har været ro på arbejde i form af en ferie med ungerne og hygge i SFO med meget få børn. Oktober har været varm te og læseglimt derhjemme. Oktober har været en måned med utroligt meget tid bare til mig.
Jeg har været i sommerhus  med en veninde, hvor vi fik skrevet på diverse projekter. Jeg kan med bævende stemme sige, at allerførste udkast af min bog er skrevet færdig den weekend med en masse hjælp fra vin og gin hass. Det er skræmmende og fantastisk på samme tid.
Oktober har også været en måned med bogforum sammen med Anne, og det var magisk at være af sted i en hel weekend og bare nyde livet som blogger og ikke mor for en stund.
Oktober har været fantastiske bøger og et dejligt læseflow, som jeg har budt hjerteligt velkommen. Oktober har været gode snakke og gode turer i biografen.
Oktober har bare været en måned, som blev alt det, jeg håbede på og meget mere til!



Oktober på forældre-fronten: Oktober har været en god måned på mange punkter. Tristan falder mere og mere til i vuggestuen, og det virker for alvor til, at hverdagen er blevet noget, vi kan overskue derhjemme med begge forældre på arbejde og et barn i institution. Oktober blev dog også den måned, hvor vi for alvor oplevede at have et sygt barn. Tristan fik mellemørebetændelse og er pt stadig i gang med penicillin. Det er aldrig sjovt med sygt barn, men det er SLET ikke sjovt, når der skal gå en uge, før man opdager, hvad der faktisk er galt. Oktober blev også den måned, hvor vi 100% gik fra størrelse 80 til 86 i tøj, og der kom 2 tænder mere, der truer med deres ankomst indenfor den nærmeste fremtid. Av. Oktober blev også den måned, hvor han primært valgte at gå, og han går nu rundt derhjemme om end stadig lidt usikkert. Der sker bare mere og mere, og det er fantastisk at være vidne til hver eneste dag.

I oktober læste jeg: 4 bøger - og det synes jeg er ret godt gået med alle de andre ting, jeg har nået! Jeg har faktisk kun læst mega gode bøger, og det gør, at de næste 2 opsummeringer bliver meget svære!

Oktobers bedste bog: Jeg kan jo ikke vælge, for alle bøgerne kunne noget forskelligt. Men jeg tror, at jeg må sige månedens mest vigtige bog i stedet og den, der også rørte mig på et mere eksistentielt plan. Der er tale om "Skabt for dig" af Louise O'Neill. Den kunne SÅ mange ting, og den hjemsøger mig stadig og giver mig de vildeste kuldegysninger.
Oktobers mest skuffende bog: Jeg kan ikke finde på en. Helt ærligt. Men jeg kan sige, at den e-bog, jeg læser for tiden, kommer til at stå her næste måned, tror jeg....


Hvad byder den kommende måned på?: November bliver en måned med lidt mere ro på. Jeg skal ikke så mange ting, men det bliver en måned med gode bøger og med indtil nu 3 turer i biografen. Alle gode film kommer jo nu :o! November bliver også en lækker veninde-tur til Aarhus med god mad og vin OG! November bliver forhåbentlig en måned med lidt mere kærestetid. Der har virkelig været run på i oktober.... Og bøger! Rigtig gode bøger! På bordet er der en god blanding af YA og fantasy, som jeg glæder mig til at dykke ned i!

Hvordan har jeres oktober været? Har I nået alt det, I ville eller har I også rendt rundt med 180 i timen? Og hvilken bog har I nydt allermest denne måned?

søndag den 21. oktober 2018

"Alt dette er sandt" af Lygia Day Penaflor


Titel: Alt dette er sandt
Forfatter: Lygia Day Penaflor
Serie: -
Forlag: CarlsenPULS
Sider: 432
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Bogen er stillet til rådighed af forlaget CarlsenPULS.


Da Miri, Soleil, Penny og Jonah møder deres yndlingsforfatter, Fatima Ro, og bliver bedste venner med hende, kan de ikke forstå deres eget held. Men fra den ene dag til den anden forsvinder Fatima, og da hendes nye bog udkommer, får de 4 venner et chok: Den nye bog omhandler nemlig dem. 

"Alt dette er sandt" tiltalte mig helt vildt. Det her med at have en bog fra flere forskellige vinkler og en historie, hvor man som læser ikke aner, hvad der er sandhed og opdigtet, er enormt fascinerende. Det er virkelig sådanne koncepter, jeg er en sucker for.
Da jeg så, at bogen udkom på dansk, var jeg simpelthen nødt til at eje den, og da jeg endelig havde den mellem hænderne, var den læst på ingen tid. Jeg har fundet læsetid på arbejde, i spisepauser eller bare lige i 30 sekunder, hvor jeg lige stod med den derhjemme. Det her er en bog, jeg slet ikke har kunnet lægge fra mig, og det er der mange årsager til. Det er både historien, karaktererne og fortællerstilen, der gik op i en højere enhed for mig og gjorde, at det har var en AWESOME læseoplevelse. 


Bogen er sat sammen af blandt andet de 3 pigers fortælling gennem interview og dagbogsnotater. Jonah er nemlig i koma, og det er hans ulykke, der udløser, at pigernes historie nu skal fortælles.
Miri er den, der elsker Fatima mest. Hun ser SÅ meget op til hende og romanen "Understrøm". For Miri er alvoren slet ikke sevet ind. Miri holder fast i, at Fatima ikke har gjort noget for at skade dem, og på sin vis bliver Miri for mig også den mest spændende at følge. Her er en pige, der er blevet så manipuleret ind i Fatimas verden, at hun slet ikke kan komme derfra igen. Miri er som hjernevasket og står derfor i stærk kontrakt til de 2 andre piger.
Soleils fortælling er primært gennem dagbogsnotater og sms'er med Fatima. Fatima har forsøgt at få hende og Jonah til at blive kærester og vil bare vide alt om deres forhold. For Soleil er Fatima en støtte og god veninde, indtil den nye bog udkommer og hun indser, hvordan hun er blevet udnyttet. Soleils historie handler om kærlighed på flere måder og om det massive svigt, man kan opleve, når man virkelig åbner sig for et andet menneske.
Penny kæmper for at vise, at hun er andet end en overfladisk party-pige, og Penny er rasende over alt det, der er sket mellem pigerne og Fatima. Hun kæmper for at få alle til at se, hvilken slange Fatima i virkeligheden er.
Alle pigerne har hver deres vinkel på sagen med Fatima og på det forhold, de har udviklet til hende. Som læser er der ingen af siderne der bliver uinteressante, for man får en oplevelse af, at de alle har en del af sandheden hos sig. 


Det er især måden, bogen er sat op på, der virker for mig. Det er sider med interview, sms'er og dagbogsnotater. Samtidig er der også uddrag fra den bog, som Fatima Ro skriver over sit forhold til pigerne. Det hele skaber så historien om, hvad der er sket, både før, under og efter Fatima træder ind i pigernes liv. Det er genialt med de mange forskellige medier, der sættes sammen, især fordi det giver et sindssygt godt læseflow. Der er SÅ få sider med ren tekst, så selvom der er tale om en lang bog, vender man den ene side efter den anden i al hast for at komme videre med historien. Den er læst sindssygt hurtigt, og man kan altid liiiige nå et kapitel mere, fordi der ikke står specielt meget på siderne og kapitlerne er dejligt korte.
Det er lang tid siden, at jeg har haft så godt et læseflow igennem lang bog, og jeg er bare en sucker for at blande forskellige medier ind i opsætningen af en bog.


Historien er også genial. Den omhandler svigt, drømme og at flygte fra sin fortid på rigtig mange planer. Som læser er det hele ret forvirrende til at starte med, og man affinder sig hurtigt med, at man er nødt til at dykke ned i hver piges fortælling for at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen, og hvad der er sket med både dem og Jonah. 
Det hele er så spændende og intenst fra start til slut, at bogen er umulig at ligge fra sig (udover når man skal arbejde, for så skal man!), og den fanger fra første side. 

"Alt dette er sandt" er et mesterværk indenfor YA. Den er original, genialt skrevet og har en medrivende og intens fortælling, der fanger sin læser fra start til slut. Den er både rørende og virkelig gruopvækkende, og den får sin læser til at tænke over relationer, venskaber og tilgivelse. Alle vigtige emner, som YA skal tage op. Her gør Penaflor det til perfektion, og jeg kan roligt sige, at denne bog er en ny favorit på min YA-liste.

mandag den 15. oktober 2018

"Mowgli" af Sarah Engell


Titel: Mowgli
Forfatter: Sarah Engell
Serie: -
Forlag: Carlsen
Sider: 45
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5

Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Carlsen.


Pigen bor i mørket bag den låste dør. Mor er god til at lege og er stærk, modig og er der altid, når det gælder. Men engang i mellem kan pigen høre nogen synge gennem risten, og vuggevisen er en trøst i det evige mørke.

Sarah Engell er blevet rost til skyerne på den her blog op til flere gange - det er ikke en hemmelighed! Senest med bogen "Fuglemanden", der var en tegneserie om en pige med skizofreni. 
Billeder siger mere end 1000 ord, og jeg understregede i min anmeldelse, at jeg bestemt håbede, at Engell ikke var færdig med illustrerede bøger. Derfor blev jeg ekstra glad, da jeg hørte, at "Mowgli" ikke "bare" var en normal roman; men den var med smukke og fængende tegninger af Cato Thau-Jensen. 


Billederne er med til at understrege den enormt spændende og fængslende novelle. De er med til at skabe den stemning, som læseren drages ind i, og den understreger den tragiske fortælling, som Engell deler med læseren. 
Illustrationerne ligner en blanding af tegninger og udklip, og jeg er helt vild med stilen. Det er dejligt anderledes og gør noget godt for historien. Det giver derfor mening, at historien er en novelle; illustrationerne gør det ikke nødvendigt med mere skrift, for de skaber al den beskrivelse, som Engell ellers er fantastisk til at benytte.

Da jeg læste bogen, mindede den mig totalt om "Room" af Emma Donoghue (som jeg btw virkelig elskede!!). Historien om Mowgli-børn, der har haft minimal menneskelig kontakt og intet kender til virkeligheden er dybt fascinerende. Hvad skal der til for, at de kan klare sig her i verden? Hvilke fatale konsekvenser har deres opvækst for deres videre liv?
Det berører Engell med denne novelle, og atter engang tager hun et tema op, som meget få kender til. Det er det, Engell kan. Og det har jeg så stor respekt for.



Jeg læste bogen 4 gange. Og det gjorde jeg, fordi jeg ikke helt forstod historien. Måske er det heller ikke meningen? Her er som sådan ikke tale om en plotdrevet fortælling, men jeg står alligevel tilbage med en følelse af, at der er noget jeg misser trods gentagne læsninger. Ganske enkelt er jeg simpelthen i tvivl om, hvad der sker gennem historien. Og det er den eneste grund til, at den ikke får topkarakter!

"Mowgli" er en kort men enormt vigtig fortælling. Engell fængsler sin læser (bogstavlig talt!), og tager et emne op, der skal langt mere fokus på. Her er en fortælling om en dyb tragedie, men alligevel efterlader den sin læser med et strejf af håb. Dette er en anderledes historie fra Engell men ikke desto mindre endnu en perle i hendes forfatterskab.

torsdag den 11. oktober 2018

"For evigt. Måske" af Anica Mrose Rissi


Titel: For evigt. Måske
Forfatter: Anica Mrose Rissi
Serie: -
Forlag: CarlsenPuls
Sider: 264
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Bogen er stillet til rådighed af forlaget CarlsenPULS.


Betts elsker at være sammen med sin bedste ven og veninde. Hun går i skole og passer sit arbejde. Men da Aiden en dag træder ind i slikbutikken og ser hende i øjnene, slår det gnister.
Aiden og Betts indleder et forhold, og hun svæver på en lyserød sky og forstår ikke sit held.
Men der er noget ved Aiden. Han elsker hende. Meget. Han vil se hende hele tiden, og han bliver vred, hvis hun glemmer at svare på en sms eller vil se sine venner. 


Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at "For evigt. Måske" ville være noget for mig. Det er en enormt stærk fortælling, og den tager et så vigtigt emne op, som flere og flere unge desværre også må opleve på egen krop og sjæl. Derfor skal vi snakke om voldelige forhold. Både de fysisk og psykisk voldelige, for det er de samme dynamikker, der er på spil. Derfor er jeg så glad for, at jeg har fået lov til at læse Rissis bog, som stadig ikke har sluppet mig. Det her er en rå fortælling samtidig med, at den er helt vildt medrivende og slet ikke til at ligge fra sig igen. Det er meget blandede følelser at sidde med - men det fungerer!


Betts er bogens hovedperson, og det er hende, der fortæller historien. Historien starter med, at Aiden er kommet slemt til skade og er på sygehuset; og Betts står og håber, at han dør. Som læser er man ikke i tvivl om, at der nu kommer en fortælling, der er rå og voldsom. 
Når jeg læser bøger med dette tema, er jeg altid bange for, at hovedpersonen fra start lægger sig fladt ned og bare dropper alt personlighed med det samme. Jeg tror ikke på, at det er sådan virkeligheden ser ud. Jeg tror på, at man gradvist mister sig selv men også har en indre kamp, for der må være en lille del af én, der godt ved, at denne slags forhold er forkert.
Og det er netop sådan, man som læser oplever Betts. Langsomt pilles alt "Betts'et" fra hinanden, men hun er hele vejen igennem i dilemma omkring, hvorvidt hun skal vælge Aiden eller venner, en fest eller sin familie. Det fungerer sindssygt godt, og det gør, at man som læser ser et håb for, at hun kommer ud på den anden side.
Betts udvikling er skræmmende, men den viser også læseren, at der ikke skal ret meget til, før man som menneske kan manipuleres med; og det er virkelig en øjenåbner. 



Jeg har efterhånden læst nogle bøger om voldelige forhold skrevet til unge, og det her er uden tvivl den bedste so far. Problemet for mig i tidligere udgivelser har især været, at den fyr, der har været voldelig (hvad enten det har været fysisk eller psykisk vold) har været et rent monster. Og jeg tror på, at selv i det ondeste menneske er der nuancer. Om ikke andet er der en forklaring på, hvorfor de er blevet, som de er. Det er tit nuancen og den menneskelighed (som jo på sin vis gør det hele endnu mere uhyggeligt), jeg har manglet i andre bøger.
Det er heldigvis ikke tilfældet her, og derfor er dette uden tvivl den bog, jeg vil anbefale, hvis man som ung skal læse om det, at være i et voldeligt forhold. 
Jeg tror på, at når vi har nuancerne med, er det nemmere at sætte sig ind i. Og man kan måske nemmere se sig selv og sin egen eventuelle problematik i det.
Dette er også en fortælling primært om den psykiske vold; den vold, som er så mega svær at opdage. Netop derfor er det også så nødvendigt, at netop dette emne tages op. På en eller anden måde er den psykiske vold meget mere skræmmende. Det er et toneleje, en bestemt SMS eller et billede, der kan udløse det. Og som læser sidder man tilbage med en knude i maven gang på gang på Betts' vegne, fordi man godt ved, at nu har hun gjort noget forkert i Aidens øjne. 

"For evigt. Måske" er en så vigtig bog lige nu. Voldelige forhold er der slet ikke skrevet nok om til unge, men heldigvis behandler denne bog emnet med respekt og alvor. Det er uden tvivl en ny favorit-bog på min liste, dels grundet emnet men også bare fordi den er så medrivende og slet ikke til at ligge væk, for man er nødt til at se, hvordan det hele ender.