.

.

søndag den 5. august 2018

Månedlig opsummering: Forvirrende juli

Dette var juli for mig: Juli har på mange måder været en forvirrende måned. varmen har gjort mig helt ør, og juli har derfor på mange måder været en måned, hvor jeg har kæmpet for overlevelse mere eller mindre. Jeg er bestemt ikke sommer-menneske (jo koldere, jo bedre!), og derfor har jeg slet ikke været fan af den her hedebølge.
Juli har på mange måder også været en forberedende måned; forberedelse til sommerferie, forberedelse til at vende tilbage på arbejde i august og forberedelse til det liv, der kommer om lidt. 
Juli har dog også haft sine fantastiske sider!
Juli har budt på besøg hos og af skønne, skønne venner med masser af grin, film og spil. Juli har været hygge i familiens skød og med fødselsdage og sommerhustur (som dog gik lidt galt, men mere om det senere!).
Juli har været manglende læselyst og det største readingslump ever.
Juli har været fri fra alt andet end livet som mor. Derfor er bloggen også blevet voldsomt forsømt. 
Juli har været hygge med forskellige kollegaer med snak om at komme tilbage og det samarbejde, som jeg bare glæder mig til at blive en del af igen. 
Juli har været en måned med mange planer og samtidig en måned, hvor jeg har følt, at jeg har været en høne uden hoved... 



Juli på forældre-fronten: ...fordi juli ikke har været en nem måned at hedde Tristan! Barnet bestemte sig for, at NU! skulle han da have de 4 tænder i overmunden. På samme tid. For hvorfor vente og fordele det lidt? Næ nej. Og jeg bad jo om det. For han har i 6-7 uger op til været enormt pylret og bare været et hængetræ. Og da de skide tænder så kom, fik han feber, droppede al mad og var bare intet værd. Alt var træls og han var bare dybt ulykkelig. Hvis ikke han havde sin sut eller sad hos os, var verden elendig. Og dette valgte han selvfølgelig at gøre den uge, hvor vi skulle i sommerhus. Det gjorde måske, at det var en lidt svær ferie for både os og ham. Da vi kom hjem, sov han bestemt ikke længere igennem og han var nærmest tilbage på flydende kost, fordi alt andet mad havde været bandlyst det meste af ferien. 
Så for os har juli med baby bestemt ikke været nem! Men nu er alle 4 tænder ude, og han sover atter igennem og er tilbage på sin egen mad.
Samtidig har juli været så spændende for os - for vi har været nede og besøge Tristans vuggestue og møde en af de 3 faste pædagoger på hans stue. Det bliver SÅ godt, og det er et fantastisk sted, som vi er helt trygge ved. Nu kan 16.august bare komme an.

I juli læste jeg: 1 bog. 1. Ja, jeg sagde jo at det reading slump var sindssygt!



Julis bedste bog: Ærlig talt kan jeg ikke rigtigt svare på det her spørgsmål, for jeg tror, at grunden til, at jeg endte i det slump, var, at jeg læste en bog, der bare skuffede mig og ikke fangede på den måde, jeg havde håbet på. Så jeg havde slet ikke lyst til at læse og kom ud af mit gode læseflow.
For at komme tilbage er jeg dog begyndt at læse W.I.T.C.H. tegneserierne, for jeg har en veninde, der har dem alle sammen - og det er det fedeste nostalgi-trip! Jeg har læst de første 7, og det er SÅ hyggeligt. 

Julis mest skuffende bog: Det må være "Under stjernerne". Den var bare slet ikke det, jeg troede, at den ville være, og jeg havde SÅ svært ved at få den læst færdig.

Hvad byder den kommende måned på?: Arbejde. JEG STARTER PÅ ARBEJDE IGEN EFTER 1 ÅR! Hvor er det bare vildt! Tristan skal starte i vuggestue, og jeg skal virkelig tage mig sammen for ikke at gå helt i panik over, at nu skal hverdagen i gang, og vi skal lære at være familie, hvor mor også arbejder.
Samtidig glæder jeg mig virkelig meget til at skulle tilbage på arbejde og være andet end mor. Og jeg skal tilbage til at opdatere bloggen jævnligt!

Har jeres juli været præget af ferie og en masse skønne bøger? Hvilke gode bøger har I fået læst?

tirsdag den 24. juli 2018

"Kære Zoe Ukhona" af Pelle Hvenegaard


Titel: Kære Zoe Ukhona
Forfatter: Pelle Hvenegaard
Serie: -
Forlag: People's Press
Sider: 250
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Denne bog er stillet til rådighed af Mofibo.


Da Pelle Hvenegaard en sommeraften tager på date med Caroline, er han ikke i tvivl om, at det skal være dem for evigt; og de skal være forældre sammen. Hun er moderen til hans børn, han er helt sikker!
De forelsker sig i hinanden og intet kan gå hurtigt nok, for de er så sikre.
Men drømmen om børn viser sig ikke lige at være til at indfri.
I denne hudløs ærlige beretning fortæller Pelle om kampen for at blive forælder med alt hvad det indebærer. 

Det der med at anmelde andres liv er virkelig svært. Jeg prøver egentlig at lade være, for biografier er så personlige, og bare fordi det ikke er noget, der kan fylde for mig, kan det jo sagtens være noget rigtig stort for den, der har skrevet bogen. Kan jeg tillade mig at være dommer over det?
Egentlig ikke.
Men jeg er simpelthen nødt til at dele den her anmeldelse og disse tanker med jer, for jeg kan med hånden på hjertet sige, at jeg aldrig har læst en biografi, der har rørt mig lige så meget som denne. 

Som mange af jer læsere ved, så blev Mark og jeg forældre i efteråret 17. Men drømmen om at blive forældre var ikke lige sådan for os. Det tog halvandet år med udredning, diverse taktikker og mange, mange tårer, før jeg kunne stå med en positiv graviditetstest. 
Jeg bestemte mig for at dele vores erfaringer, tanker og historie, for jeg var SÅ ked af, at ingen gjorde det eller turde. At være ufrivillig barnløs er et af de største tabuer, vi har i Danmark efter min mening.
Derfor gjorde det mig faktisk enormt glad og lettet at se, at Hvenegaard har skrevet den her bog. Ikke nok med at han allerede er kendt og virkelig udstiller sig og blotter sig i denne fortælling; han gør det bare helt uden filter, og det er jeg SÅ imponeret over.

Hvenegaards fortælling er både enormt rørende, sørgmodig og morsom. Han formår virkelig at få hele paletten med bogen igennem, og som læser har jeg følt mig helt tæt på processen hjemme hos ham og Caroline. 
Mange af de følelser, der beskrives i bogen kunne jeg nikke genkendende til, selvom vores forløb jo slet ikke kan sammenlignes med deres. Og så alligevel; for er man dér, at et barn er det eneste, man drømmer om eller tænker på, så tror jeg følelserne er de samme.
Samtidig er det også en bog for dem, der har haft nemt ved at få børn, eller for den sags skyld slet ikke er interesseret i at få det. 
Alt bliver beskrevet så inkluderende og detaljeret, at man som læser ikke kan andet end at engagere sig i historien og virkelig heppe på Pelle og Caroline, der går gennem utallige fertilitetsbehandlinger og processer for at få deres højeste ønske opfyldt. 

Jeg indrømmer gerne, at jeg både har grint og grædt til denne bog. Hvis ikke jeg vidste, at den havde en lykkelig slutning, er jeg ikke sikker på, at jeg ville have færdiggjort den, fordi man virkelig føler alle de følelser, som Pelle og Caroline går igennem. 
Den her bog er vigtig, enormt vigtig!
Den er med til at bryde et meget stort tabu, og den sætter ord på alle de tanker og følelser, som ufrivilligt barnløse kan have. Bogen er til dem, der selv kæmper for at få børn, og den er til de pårørende, der ikke aner, hvad de skal sige eller tænke omkring det hele.
Og bogen er til den nysgerrige, der gerne vil lære og ikke er bange for, når tingene gør ondt.

"Kære Zoe Ukhona" er den største kærlighedserklæring, jeg har læst længe. Det er fortællingen om en af de største sørger, og det er historien om endelig at blive hel som menneske og par.
Hvenegaard fortæller en vigtig historie, som jeg som læser slet ikke villet have været foruden.
Tak, fordi du har sat ord på noget så vigtigt. Tak, fordi du turde. Og tak, fordi du delte det, Pelle Hvenegaard!

fredag den 13. juli 2018

"Under stjernerne" af My-Marie ottilia Zerpentine


Titel: Under stjernerne
Forfatter: My-Marie Otilia Zerpentine
Serie: -
Forlag: Dreamlitt
Sider: 219
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 2/5

Denne anmeldelse er reklame for forlaget Dreamlitt, eftersom de har stillet bogen til rådighed. 


Storm og Karla har kendt hinanden nærmest altid. Storm er sikker på, at Karla er hans drømmepige, og han er helt forelsket i hende. Men da Karla og Storms bedste ven, Eddie, får øje på hinanden, bliver de kærester, og Storm må se ulykkeligt til, mens deres forhold udvikler sig. 
Så møder Storm Hannah. Hun er mystisk og elsker at tage på tur til specielle steder. Der er et eller andet ved Hannah, som Storm ikke kan placere. Og da de tager på roadtrip, må Storm indse, at Hannah ikke har fortalt hele sandheden. 

Jeg synes faktisk, at den her anmeldelse er rigtig svær at skrive. Jeg har givet bogen 2 stjerner, men det er ret svært at forklare hvorfor. Men alligevel vil jeg forsøge. 
Idéen om bogen synes jeg lød rigtig god. Jeg kan godt lide idéen om hende den mystiske pige, som ingen rigtig kender. Jeg er vild med idéen om ham, der er friendzoned og virkelig prøver at få det hele til at fungere, selvom han konstant mindes om sin ulykkelige kærlighed.
Så langt så godt.
Men der var bare flere gange igennem min læsning, hvor denne bog mindede mig om "Paper Towns" af John Green; en bog, jeg virkelig elsker. 
Og der er jo fedt at hente inspiration og at få gode idéer hos andre; men til tider mindede den så meget om, at jeg kom til at tænke, at så ville jeg hellere læse "Paper Towns".


Storm og Hannah er dem, historien primært handler om. Storm fortæller historien, og jeg kunne egentlig godt lide ham. Han er som nævnt ulykkeligt forelsket og ved godt, at han er det tredje hjul i gruppen efter, at Eddie og Karla er blevet kærester. Derfor begynder han at bruge mere og mere tid med Hannah. De tager på ture til øde steder, og de har mange lange snakke om drømme, livet og alt der imellem. 
Hannah var jeg til tider rigtig vild med. Hendes mystiske facade og det, at der bare er noget ved hende, som man ikke kan sætte en finger på. Sådanne personer er ofte rigtig gode i YA-bøger, synes jeg - og det var hun også, indtil hendes "hemmelighed" afsløres. 
Det var ærlig talt den hemmelighed, der holdt mig til ilden, for den måtte da være helt vild og virkelig sætte noget i gang hos læseren. Men nej. Alt faldt bare til jorden og blev SÅ fladt for mig, da den blev afsløret. Det var slet ikke ventetiden værd, og jeg synes slet ikke, at det var noget, der gjorde noget godt for historien. 

Til at starte med er jeg ikke den store fan af bøger omkring roadtrips. Det, der gør, at sådanne bøger er til at læse, er de gode samtaler, der finder sted på turen. 
Dem synes jeg, at der er enormt mange af i "Paper Towns", og det er især dialog, som John Green kan skrive på en helt magisk måde.
Og igen sidder jeg tilbage med en feeling af, at her er en forfatter, der gerne vil gøre Green kunsten efter, men som desværre ikke magter det helt. 
Der er bestemt gode snakke gennem bogen, men jeg synes også, at det hele lidt blev gentaget. Det føltes lidt som om, jeg læste de samme ting flere gange, og derfor faldt meningen og charmen ved det lidt til jorden og gjorde bogen meget lang at komme igennem.

"Under stjernerne" får 2 stjerner for sine hovedpersoner. Storm og Hannah er et fantastisk par, og der er ting mellem dem, som er enormt velskrevne. Men setuppet og plottet var slet ikke mig. Jeg havde enormt svært ved at læse bogen færdig, og jeg forelskede mig ikke i den, som jeg måske havde regnet med.

tirsdag den 10. juli 2018

"Stilnerens musik" af Lene Kaaberbøl


Titel: Stilnerens musik
Forfatter: Lene Kaaberbøl
Serie: W.I.T.C.H.
Forlag: Alvilda
Sider: 128
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5

Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Alvilda.

Irma er en del af bandet Jade Sisters. Og hvis de vinder konkurrencen på skolen, får de mulighed for at deltage i et talentprogram og vinde en pladkontrakt.
Men i programmet stiller Ked også op, og han spiller så vidunderligt, at alle bliver besat af ham og hans musik. Det lyder som magi og som en sag for W.I.T.C.H..

 Jeg kan huske, at Irma ikke var min yndlingsperson, da jeg læste tegneserierne som barn. Derfor var det ret fedt at få lov til at have hende som hovedperson i en hel bog. 
Ligesom den første bog er det her et glædeligt og hyggeligt gensyn med W.I.T.C.H.-universet, men på en måde blev den heller ikke mere end det. Bogen om Will fængede mig på en anden måde, og derfor nød jeg også at læse den mere.
Jeg tror, at det var selve sagen i den her bog, der ikke helt fængede mig. 

Irma er bogens hovedperson, og det er hende, der fortæller historien. Som jeg husker Irma, var hun meget useriøs og en bubbly person på den der lidt trælse måde, fordi hun ikke helt forstod alvoren i ting. Det er heldigvis ikke det indtryk, jeg sidder tilbage med efter den her bog. Bestemt er Irma mere teenager end de andre: Det er fyre, fest og tanken om at blive kendt, der fylder meget for hendes historie, men hun er god til at tage initiativ, og hun er helt med på, hvad der foregår omkring hende.
Irma viser stort mod i sin del af historien, og hun lærer også, at magi ikke er løsningen på alt, selvom det bestemt ville være nemmere.   


Jeg tror, at det, der gjorde, at jeg ikke helt købte denne bog, var, at tingene bare løste sig for nemt. Jovist, det er en bog til de yngre læsere, meeeeen - lidt for nemt var det alligevel i denne af bøgerne. 
Ikke desto mindre nød jeg at læse den, og jeg var underholdt, mens jeg sad med den. Men ikke mere end det.

"Stilnerens musik" var en hyggelig læseoplevelse, og den byder på eventyr og spænding. Venskab er atter et stort tema, og det er vel egentlig ret okay, at man vil lære børn, hvor vigtigt det er med gode venner omkring sig.  

onsdag den 4. juli 2018

Om at vælge litteratur til sit barn




Jeg har i denne uge fået lov til at gæste en anden blog. Eller et andet projekt er det vel nærmere.
Kathrine og hendes søde Stormy har startet projektet #1000bøger (før skolestart), der handler om at læse med sit barn nærmest fra start af. Litteratur i barndommen er en enormt vigtig ting, når det kommer til dannelse, relation og fantasi. I hvert fald hvis man spørger mig. 


I dag handler indlægget om at vælge litteratur til sit barn, og hvorfor vi læser det, som vi gør herhjemme. Måske det kan inspirere hos jer!




Indlægget kan findes, hvis du trykker lige her.
#1000Bøger kan følges på Instagram også, både som # (#1000Bøger), men også som profil på @1000Boger.


God læselyst!