.

.

onsdag den 15. februar 2017

"Sjælens pris" af H.W. Klaris




Titel: Sjælens pris
Forfatter: H.W. Klaris
Serie: Dæmonherskerens arving
Forlag: Tellerup
Sider: 277
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5 

Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Tellerup.


- På forhånd undskylder jeg, at teksten har farvet overstregning. Jeg har forsøgt at løse det, men uden held. Det er dog kun i denne og én anden anmeldelse det vil forekomme, så håber, at teksten fortsat er til at læse :)

Ally har indviliget i at blive dæmon og bo i Underverdenen for at redde sine venner. Da Allys forvandling er fuldbyrdet, må hun lære sit nye liv at kende, og sammen med dæmonen Tristan må hun vælge, om hun vil opfylde de gamle profetier eller leve et liv, som ingen dæmon nogensinde har gjort...


Jeg var ellevild med de første 2 bøger i serien. Ally var en pige med ben i næsen, og der var ingen, der skulle bestemme over hende. Universet var spændende og efterlod hele tiden sin læser med et ønske om at vide mere. 

Det er en af de første bøger, jeg læser om hekse, og jeg har været så spændt på at få lov at læse det sidste kapitel i trilogien.
Om jeg er skuffet, ved jeg ikke. Det er et stort ord, når de første 2 bøger tog mig med storm. Men det var slet ikke den her slutning, jeg havde håbet på, og jeg står lidt tilbage med en følelse af et anti-klimaks. 



Det, jeg har rost de første 2 bøger for, var, at universet og mystikken var i centrum. Ally og hendes kæreste, Jay, fyldte ikke det, man kunne frygte i en YA-paranormal bog. Det fede var, at hekse og dæmoner fik mest taletid, og Ally som hovedperson var meget standhaftig. De første bøger var læst på ingen tid, fordi spændingen tog til for hvert kapitel, og begge bøger sluttede med sindssyge cliffhangere, så man som læser slet ikke kunne holde det ud.
Det er desværre ikke de følelser, jeg sidder tilbage med efter at have læst den sidste bog i serien. 
Det er ikke fordi bogen er dårlig, for det er den ikke. Den er bare markant anderledes end sine forgængere, og det var ikke en drejning, jeg synes gav mening.
Der er dele, som minder mig om de første 2 bøger, og det er skønt med gru, dæmoner og uhygge. Der er twists, som man som læser ikke havde forventet, og dæmonverdenen udforskes yderligere, og det er fedt at få lov at grave ned i det univers, som Klaris tegner for sin læser. Desværre fik det slet ikke al den plads, jeg havde håbet på, og Ally som hovedperson har gennemgået en udvikling, der ikke helt gav mening for mig. 

Ally er, som nævnt et par gange, i de første 2 bøger en pige, der ved, hvad hun vil, og hun er en rigtig powerwoman. Hun viger ikke tilbage for noget, og selvom hun har en kæreste, har hun sit egentlige mål for øje og lader sig ikke forblænde af romance og fnidder. Det er fedt! For efter Twilight, er der lidt for mange paranormale YA-bøger, der er endt med at gå op i romancer og kæresteri i stedet for den egentlige historie. 

Ally har været modig, og hun har været villig til at ofre sig selv for sine venner, som en sand fantasy-heltinde. Hun har været stærk, klog og snedig, og det er fede træk hos en hovedperson.
Men det er som om, at hun i den tredje bog begynder at gå lidt i et med omgivelserne. Jovist har hun sine meninger til tingene, men det er som om, at det hele vender tilbage til hende og Tristan og deres forhold. Hver gang, der har været en fed action-agtig scene, er vi tilbage til kysseri og kærester. Det irriterede mig lidt, for det var så ulig de 2 andre bøger, og historien blev på den måde også mere udvasket, så jeg lidt glemte, hvad den faktisk handlede om.



Det er romance-delen, der trækker ned i den sidste bog. Det er det, der er i fokus, og det er først til allersidst, at det action-niveau, de første 2 bøger kunne levere, kommer i spil her, og det er så kortvarigt, at man nærmest ikke opdager det. Det er en skam.
Det er ikke fordi, at bogen er dårlig. Klaris' humor skinner igennem, og det er tydeligt, hvor meget hun elsker denne historie og virkelig gerne vil tilfredsstille alle slags læsere. Der er masser, der vil elske, at romancerne fylder mere i denne bog. Men det er ikke den slutning, jeg havde håbet på, og det er desværre det, der trækker ned for mig.

"Dæmonherskerens arving" er en hurtigtlæst og skøn fantasy-serie. Slutningen var ikke min kop te, men jeg holder fast i, at de 2 første bøger var fænomenale, og selvom sidste kapitel i serien ikke lige var min kop te, ændrer det ikke ved, at H.W. Klaris er en dygtig og lovende fantasy-forfatter, som jeg glæder mig til at læse meget mere af. 



onsdag den 8. februar 2017

Min TBR-Jar




Jeg tager ofte mig selv i at stå og kigge på mine fyldte bogreoler. Der er så mange fortællinger, der tigger og beder mig om at læse dem. Det bliver hurtigt overvældende, og jeg vælger nogle gange at genlæse bøger, fordi jeg slet ikke kan beslutte mig. Det er egentlig fjollet, at man kan have så mange bøger, at man ikke kan beslutte sig for, hvilke man skal læse.

Mine bøger er noget af det bedste, jeg ejer, og jeg elsker hver og én. Bøger vidner om, hvem jeg er, og jeg elsker at samtale om min bogreol, fordi der altid er spørgsmål til bestemte titler, og pludseligt kan man lære hinanden at kende ud fra læsevaner eller genre-kærlighed. 
Men det er svært at vælge, og nogle gange ville jeg ønske, at jeg bare kunne tage reolerne fra en ende af og læse, til alle bøgerne kunne markeres som læste. Men det er ikke altid muligt, for jeg ved med mig selv, at jeg er stædig og ikke bare kan læse en bog, fordi det er den, der står som den næste i reolen.
Men jeg ved, at hvis jeg gør tingene lidt sjove og kreative, så kan jeg!


Derfor har jeg lavet mig en TBR-Jar, altså en at-læse-krukke. Det er bestemt ikke en revolutionerende ting i bloggerland, det er noget MANGE bloggere efterhånden har lavet sig. Meningen med en TBR-Jar er, at man skriver alle sine bøger ned på sedler, putter dem i krukken, og hver gang, man ikke ved, hvad man skal læse, skal man trække en seddel, og den bog, der står derpå - you guessed it - skal man læse!
Det gør, at jeg kommer rundt i alskens genre, og jeg får udfordret mig selv og læst bøger, der har stået på mine reoler alt for længe.


Min krukke har gjort personlig, så den passer lige præcis til mig, og jeg har formet mine sedler til små stjerner, fordi de bare er flottere på den måde, og fordi det gør legen meget sjovere. Jeg elsker, hvordan krukken er kommet til at se ud, og den passer perfekt som pynt og en boglig accessories på mine reoler! Jeg har lavet min læsestak for august, så den skal stå sin prøve til september, og jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvilke eventyr, jeg skal på til den tid.


Har I også en TBR-Jar? Og får I brugt den?

onsdag den 1. februar 2017

Månedlig opsummering: Uventede januar





Dette var januar for mig: Januar blev slet ikke den måned, jeg havde regnet med. Normalt plejer januar at være en måned, der lidt skal overstås, fordi alle skal starte på en frisk og lave alting om. Men i stedet blev januar en dejlig "hjemmevant" måned. I januar har jeg fået læst en masse bøger, jeg har haft tid til mine venner og min familie, og jeg har set frem mod lysere dage, hvilket bestemt ikke ligner mig, da vinter og efterår normalt er yndlingsårstiderne. Men der er sket et eller andet med mig på mine gamle dage: Januar er blevet kold og mørk, og jeg glæder mig til fine forårsblomster og solens varme.
I januar har jeg nydt gode caféturer med veninder og jeg har været på shoppe-dag med min søde svigerinde. Jeg har nydt god mad med Mark og planlagt sommerferie, som vi allerede nu glæder os enormt til. Jeg har haft travlt på arbejde men samtidig tid til fordybelse og nærhed herhjemme, og det er en kombination, jeg håber kan fortsætte hele 2017.
I januar holdt jeg foredrag og workshop for fantastiske forfatterspirer om at blogge, instagramme og vlogge, og det minder mig gang på gang om, hvorfor jeg elsker det her så meget! Jeg har stenet youtube i utallige timer og grædt til SKAM og Frasier. Jeg har skreget lidt til American Horror Story og drukket alt for meget te fra Perchs.
Januar har været fantastisk!


I januar læste jeg: Hele 5 bøger, og det er jeg faktisk rigtig stolt af! Jeg er kommet godt ind i mit nye læseår, og der har allerede nu været fænomenale læseoplevelser, som jeg glæder mig til at dele med jer alle sammen!

Januars bedste bog: Der er ingen tvivl i denne måned! Der er her tale om "Illuminae", som jeg lige nu snakker om til ALLE, for den fortjener al den omtale, den kan få! Det er stadig svært at finde ord for den læseoplevelse, og jeg bliver stadig blæst bagover ved tanken om den.

Januars mest skuffende bog: Denne bog gjorde mig direkte vred. Her er der tale om "Slap dog af!" af Linse Kessler. Anmeldelsen er ikke skrevet endnu, og det er fordi, at hver gang, jeg starter på den, bliver jeg så vred og usaglig, og spørgsmålet er, om den overhovedet fortjener en anmeldelse. Aldrig har jeg læst noget så forfærdeligt og grimt, og jeg er forarget over, at nogle af de ting, der står i den bog, er udgivet. Jeg synes, at Linses selvbiografi var rigtig fin, men denne "guide" er det værste, jeg nogensinde har læst.


Hvad byder den kommende måned på?: Februar byder på teater med søde Anne og Mark, og ikke mindst mit første besøg hos Perchs te-saloner, som jeg har tårnhøje forventninger til! Februar bliver måneden, hvor jeg får læst de sidste bøger i den læsestak, der har været 2 meter siden november, og jeg er stolt af, at den endelig er ved at være ved vejs ende, så jeg kan bruge min TBR-jar. Februar bliver en måned med et par ture i biografen også, og det føles som om, at det er mega lang tid siden sidst, og jeg glæder mig som et lille barn.  

Hvad byder jeres februar på? Har januar været lige det, I håbede på? Har I fået læst nogle gode bøger, og hvad vil I gerne læse i februar?  

lørdag den 28. januar 2017

"Illuminae" af Amie Kaufmann & Jay Kristoff


Titel: Illuminae
Forfatter: Amie Kaufman & Jay Kristoff
Serie: Illuminae-filerne
Forlag: Politikens Forlag
Sider: 599
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Denne bog er stillet til rådighed af Politikens Forlag.


Kady og Ezra bor på planeten Kerenza, der en dag angribes af koncernen Beitech. Skibene Hypatia og Alexander gør alt, hvad de kan, for at redde så mange civile væk fra planeten, som muligt, og desværre ender Kady og Ezra på hvert deres skib. Beitechs skib, Lincoln, er på vej for at slette de sidste spor, og for Kady bliver det et kapløb med tiden. Hun er hacker, og hvis hun ikke kan bruge sin snilde til at stoppe Lincoln, er de alle fordømte. Men hurtigt bliver både hun og Ezra klar over, at Lincoln og dets atommissiler ikke er den eneste trussel i rummet...

Denne læseoplevelse er SÅ svær at sætte ord på, fordi den var anderledes og virkelig fed! Jeg er stadig blæst bagover, og jeg kan slet ikke finde ud af, hvor jeg skal starte.
Jeg kan godt se, at resuméet er lidt bøvlet skrevet, men det er også en bog, der er enormt svær at fortælle om til folk, der ikke har læst den. Så lad os starte der: Bogen er en sci-fi roman, der foregår på 2 forskellige rumskibe, der har reddet civile fra planeten Kerenza. Skibene hedder Alexander (her er Ezra) og Hypatia (her er Kady), og det er kommunikationen mellem dem og deres fælles mission, som bogen tager afsæt i.


Her er ikke tale om en klassisk skrevet roman: Bogen er en sagsmappe med chatsamtaler, rapporter, udskrifter af videoovervågning og billeder, og på den måde skal læseren altså selv være med til at strikke historien sammen.
Jeg vil gerne erkende, at man de første 100 sider skal holde tungen lige i munden, for det tager noget tid at få styr på, hvilke personer, der er på hvilke skibe, og hvilke personer, man skal huske navne på, og hvilke, der er mindre relevante. 
Heldigvis er de 100 sider enormt spændende, og man er hurtigt i gang og kan læse resten af bogen meget mere flydende!

Kady er bogens hovedperson, og det er hende, der er størst fokus på i de forskellige sagsakter.
Kady er hacker, og hun er på niveau med Lisbeth Salander. Hun er skidedygtig, hvilket begge skibe hurtigt finder ud af. Kady prøver dels at redde begge skibe, men hun forsøger også at få kontakt til sin mor og Ezra, der befinder sig på det andet skib. 
Kady er SÅ sej en hovedperson. Umiddelbart virker hun meget hårdkogt og rå, men der går ikke længe, før man som læser kan se under den hårde facade. Kady er virkelig nem at holde af, fordi hun er modig og sej, men samtidig er hun skrøbelig, og man er i tvivl om, om hun knækker i løbet af fortællingen. Det er netop det, der gør hede så spændende at følge: Der er så mange nuancer i hendes personlighed, og det gør, at hun aldrig nogensinde bliver kedelig!

Jeg er så mega vild med den måde, bogen er skrevet på. Læseoplevelsen bliver meget mere interaktiv, og det gør, at bogen ikke bliver tung at komme igennem. Der sker hele tiden noget, og der er små hints, som læseren hele tiden skal forholde sig til. Jeg ELSKER de mange chat-samtaler, og jeg ELSKER, at den her bog formår at sige enormt meget på ganske få linjer. Med finurlig opsætning og en helt anderldes tilgang til en roman, formår denne bog at skille sig ud fra nærmest alle, jeg nogensinde har læst.
Det føles slet ikke, som om jeg har læst en bog på 600 sider. Den er læst på ingen tid, og den er slet ikke til at ligge fra sig. Spændingen er konstant hele vejen igennem, og den er så intens, at den sidder under huden på sin læser, også efter endt læsning.


"Illuminae" er en af de bedste romaner, jeg har læst! Den er så fængslende, og den forlanger dedikation fra sin læser fra start til slut, og det elsker jeg ved den. Den er original, og dens opsætning gør, at den ikke bliver en gentagelse af andre sci-fi historier. Jeg ved, at der er tale om en serie, og jeg kan slet ikke vente med at læse videre, for hold da op! Den her bog kan noget, som ingen andre kan i sin genre!

onsdag den 25. januar 2017

"At være knust" af Eve Ainsworth



Titel: At være knust
Forfatter: Eve Ainsworth
Serie: -
Forlag: Alvilda
Sider: 256
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5

Denne bog er stillet til rådighed af Forlaget Alvilda.


Annas mor er skredet, og Anna står tilbage med sin far og utaknemmelige lillebror. Hun skal holde hjemmet og takken er nærmest ikke eksisterende. Hun føler sig usynlig for resten af verdenen, indtil hun møder Will. Han er den, alle piger savler over, men han vil have hende. Anna kan ikke forstå sit held, men at have Will som kæreste har bestemt sin pris...

Historien om Anna og Will er vigtig. Det er vigtigt, at der skrives historier om vold i parforhold, både den fysiske og den psykiske. Det er måske særligt vigtigt i en YA-bog, for jeg tror desværre, at der er mange unge, der bliver i forhold, fordi det er trygt og svært at sige fra i en alder, hvor man er bange for at være ladt alene.
Når det så er sagt, er der dele af bogen, der frustrerede mig. Der er ting, jeg direkte ikke forstår, og der er ting, jeg er dybt uenig i. 
Samtidig er bogen god til at skildre de problemstillinger og dilemmaer, vold i et forhold kan føre med, og derfor sad jeg tilbage med en meget blandet læseoplevelse, da jeg vendte sidste side i denne bog.



Anna er bogens hovedperson, og det er hende, der fortæller historien. Anna møder Will på et meget sårbart tidspunkt i sit liv, og det er tydeligt, at hun er forelsket fra første øjeblik. Kærlighed gør blind, siger ordsproget, men Anna er simpelthen for blind og til tider direkte dum. Jeg sad ofte tilbage og tænkte, at Anna var alt for unuanceret, for hun gjorde vitterligt ingenting og satte sig aldrig imod det, som Will gjorde eller bad hende om. Hun var villig til at ofre alt omkring sig for at være sammen med ham, og hun undrede sig overhovedet ikke over den mindste ting, han sagde. Jeg tror simpelthen ikke på, at der findes unge mennesker, der er SÅ nemme at narre, og gang på gang viser Anna, at hun bare er. Det var svært at holde af og med hende, fordi hun vitterligt ALDRIG tog sagen i egen hånd.
Will er skurken med stort S. Han er en psykopat, han er ondskabsfuld, og selvom der altid er en årsag til handling, er man som læser slet ikke i stand til at finde nuancer i Will, fordi Ainsworth lader der gå SÅ lang tid, inden man overhovedet får bare en brøkdel idé om det, Will kommer fra. Da forklaringen endelig kom, var jeg ret ligeglad, for han var blevet the ultimate bad guy, så intet kunne redde den. 

Det er modigt at tage det tema op, som denne bog gør. Det er vigtigt, at tage det tema op. Men det bliver bare ikke gjort særlig godt i denne bog. Karaktererne er enormt unuancerede, og det var svært at investere sig i deres udvikling, da den endelig kom, for jeg var blevet så irriteret på dem, at det var lidt lige meget. Bogen er hurtigt læst og nemt skrevet, og det er en styrke for den, for det er det, der gør, at man som læser bliver ved med at læse.

"At være knust" er en vigtig bog, når det kommer til tematikker, men den behandler ikke sit tema med den respekt og nysgerrighed, som den burde. Den er desværre for sort/hvid, og det er en skam, fordi den til tider har rigtig meget potentiale.