.

.

fredag den 18. august 2017

"Nattens sanger: Skæbne" af Christina Bonde


Titel: Nattens Sanger: Skæbne
Forfatter: Christina Bonde
Serie: Nattens sanger
Forlag: Mellemgaard
Sider: 312
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5


Victoria er kæreste med Lucas, der er vampyr. Hun ved, at hun er skabt til noget større og spørgsmålet er, om hun vil imødekomme sin skæbne som en af de ophøjede eller om hun vil fortsætte livet som menneske. Samtidig er hendes liv i fare, og valget skal træffes nu. 
Victorias kærlighed til Lucas hjælper hende med beslutningen, og hun forvandles og må lære sit nye liv at kende. Fjenden er tæt på, og hun må hurtigt lære sine evner og kræfter at kende for at forsvare dem, hun elsker allermest.

Jeg var vild med den første bog om Victoria og Lucas. Den mindede mig virkelig om at læse "Twilight" for første gang, og jeg slugte den på ingen tid. Der skete rigtig meget samtidig med, at den tog sig rigtig god tid med sin fortælling, og det er noget af det, som bog 2 har taget med videre.
Det er dejligt, at der ikke træffes forhastede beslutninger for at drive handlingen frem, og oftest betyder det ikke, at handlingen bare bliver langsom og træg.
Desværre var der til tider tale om den svære 2'er, for jeg havde lidt svært ved at se, hvor bogen var på vej hen. Der blev startet lidt for mange tråde i forhold til bogens længde, og nogle af dem blev aldrig rigtigt afsluttet, og det forvirrede mig lidt.
Heldigvis var hovedplottet, kampen mod den blodtørstige vampyr Hector, gennemgående, og det var så interessant og anderledes (mere om dette senere), at de andre småting hurtigt blev glemt.


Victoria er bogens hovedperson og fortæller. Det var et glædeligt gensyn med hende, og jeg synes virkelig, at man får lov til at lære hende meget bedre at kende i denne bog. Der er en helt anden mulighed for at nå under huden på hende, og der er meget mere omkring hende, man som læser endnu ikke ved. Hun kunne måske til tider være lidt et offer i den første bog, men især efter sin forvandling bliver hun stærk og selvstændig, og der kommer en humor ind i hendes person, som passer rigtig godt i stemningen. 
Victorias forvandling giver læseren et større indblik i den slags vampyrer, som Bonde skriver om, og det er fedt at få lov til at udforske det vampyr-univers og -samfund, som er tiltænkt denne serie.

Det kunne sagtens "bare" være kærlighedshistorien ala "Twilight", hvor de så får hinanden til sidst. Men forvandlingen og det, at Lucas og Victoria kan være sammen for evigt, bliver sekundært i forhold til de mange andre og større ting, som Bonde får sat i værk med denne bog. Der er et langt større fokus på profetierne, Victoria som en særlig udvalgt og ikke mindst det etiske i at være vampyr. Ja, tænk sig! Der er etik i en vampyr-roman! Ingen ryster på hovedet af en løve, der dræber en gazelle, men vampyren er et monster? Der stilles spørgsmålstegn ved, om vampyren faktisk er ond, og Victoria må på egen krop mærke, at behovet for blod kan overskygge de principper, man kan have som menneske. Det er en spændende vinkel på hele "vampyr-problematikken", og det gør, at bogen ikke føles som en af mange.


Selvom "Skæbne" til tider var en svær 2'er for mig som læser, har den ikke gjort, at jeg ikke vil læse den sidste bog. Den er enormt handlingsmættet og svær at ligge væk, og man har så mange spørgsmål, der driver læselysten videre. Bonde skriver humoristisk og fængende, og jeg glæder mig virkelig til at se, hvordan det hele slutter!

onsdag den 16. august 2017

"Det ulmende oprør" af Sabaa Tahir


Titel: Det ulmende oprør
Forfatter: Sabaa Tahir
Serie: An Ember of Ashes
Forlag: Alvilda
Sider: 493
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5

Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Alvilda.


Hvis man ikke adlyder Empieriet, straffes man med døden. Laia er lærd og ses som slave. Elias er søn til kommandanten og kæmper for at gennemføre sin uddannelse som soldat. Laias familie slås ihjel og hun må sætte sin lid til modstandsbevægelsen, der sender hende til militærakademiet som slave og spion. Elias drømmer om at desertere og få sin frihed, men han bliver en del af udvælgelsen og konkurrencen om at blive den nye kejser. 
Elias og Laia kæmper begge for frihed, og deres skæbner bindes sammen i et spil om magt og revolution. 

Det er efterhånden noget tid siden, at jeg modtog denne bog, og jeg har simpelthen ikke haft modet til at kaste mig over den. Den virkede uoverskuelig, og universet var med garanti stort og omfattende: Sådan tænker jeg tit, når jeg står med en tyk fantasybog. 
Hvis man leder efter en god fantasyfortælling men ikke magter universer ala Game of Thrones, så er dette en genial bog at kaste sig over. Universet er til at overskue, og det er i høj grad karaktererne og deres samspil, der skaber fortællingen.
På bagsiden står der, at den minder om Hunger Games og Game of Thrones. Det kan jeg sagtens følge.
Lignelserne til Hunger Games kommer af Elias' historie. En udvælgelse, hvor det handler om at slå andre ihjel lidt af gangen for at se, hvem der står tilbage til sidst, er plottet til de første bøger i den serie. Samtidig er denne bog ikke en total wannabe-fortælling af HG, og derfor kan den snildt stå alene.
Game of Thrones sammenligningen kommer af flere ting. Der er en masse drama personerne mellem, der er krig, taktik og blodige opgør, som får læseren til at sidde på kanten af stolen flere gange gennem bogen.


For mig var det hovedpersonerne, der gjorde, at bogens handling var svær at følge med i og engagere mig i. 
Laia mister sin familie og hendes bror sættes i fængsel. Hun vil befri ham, inden han slås ihjel. Derfor melder hun sig hos modstandsbevægelsen i håb om, at de vil redde ham. De vil hjælpe hende, hvis hun vil spionere hos soldaterne og fortælle, hvad der sker, så de kan foretage det angreb, de har planlagt i årevis. 
Laia udvikler sig bestemt gennem bogen, og hun gør alt for at se sin bror igen - næsten for meget og til tider fylder hendes mission om at redde broderen irriterende meget. Det bliver næsten unuanceret til tider, og ofte sad jeg bare og rystede på hovedet og sukkede opgivende af hende, fordi hun bare blev træls. Der var samtidig tidspunkter, hvor hun virkelig var sej og heltemodig, og det ville jeg ønske, at der havde været endnu mere af historien igennem.

Elias er den anden hovedperson, og det var uden tvivl hans storyline, der var mest spændende. Hans kamp mod de andre aspiranter var medrivende, blodig og havde twist på twist og var uden tvivl de allerbedste segmenter af bogen. Desværre var Elias som person svær at holde af. Mange af hans tanker og beslutninger var direkte barnlige, og jeg havde nogle gange lyst til at springe hans sektioner over, fordi han bare var så ensidig og virkede som om, at han bare havde ret og så kunne alle andre og deres holdninger hoppe og danse. Det var en skam, for når han var likeable, var han jo awesome! Det gik virkelig fra den ene yderlighed til den anden, og det igennem hele bogen. 


Selvom der er tale om en tyk bog, er den læst på ingen tid. Dels fordi den er skrevet i et spændende og levende sprog og dels fordi den har så mange segmenter, hvor spændingen og intensiteten er så høj, at man som læser ikke kan stoppe med at læse. Den første halvdel af bogen satte ligesom stemningen og personerne, og SÅ! tog den til. Den slutter med en vild cliffhanger, og jeg glæder mig bestemt til at læse mere fra dette univers.

søndag den 13. august 2017

"Red Rising: Rød opstand" af Pierce Brown


Titel: Rød opstand
Forfatter: Pierce Brown
Serie: Red Rising
Forlag: Gyldendal
Sider: 413
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5

Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Gyldendal.


Jorden er ikke længere beboelig, og menneskerne forsøger nu at gøre Mars til deres nye levested. Man har delt mennesker op efter farver, og Darrow er Rød, som er den laveste kaste, og arbejder i minerne. Han aner ikke, hvordan overfladen ser ud, men en dag afsløres den store hemmelighed for ham: De Gyldne lever i bedste velgående deroppe og holder de lavere kaster under Jorden som slaver.
Et oprør er i gang, og Darrow må kæmpe en farlig kamp for at bevise sit værd.

Trilogien om Darrow har fået ros mange steder, og jeg havde høje forventninger, da Mark trak denne bog i min TBR-Jar. Der var bestemt også elementer, jeg var ellevild med; og så var der ting, som bare forvirrede og ærgrede mig, da det gik ud over min læseoplevelse.
Lad os starte med det positive: Universet. Fra start til slut var jeg VILD med universet, og jeg synes idéen med bogen er genial. I dystopiske YA-romaner har jeg altid elsket, når der blev opfundet ny samfundsinddeling, og når der blev stilet spørgsmålstegn ved, hvad vi mennesker gør ved hinanden. Idéen om farve-kasterne og kontrollen med disse fascinerede mig rigtig meget, og jeg kunne sagtens have brugt en hel bog, der var gået i dybden med livet på Mars og i Mars' undergrund. 
Bogen blev hurtigt til Hunger Games pt. 2, men uden det blev for meget en wannabe-fortælling. Jeg havde hørt mange snakke om, at det var det, der havde været træls for deres læseoplevelse, men det blev gjort meget større end Arenaen i Hunger Games-serien, og sammenligningen forsvandt relativt hurtigt. Det blev en skøn blanding af HG, græsk mytologi og spænding, og derfor kunne bogen sagtens stå for sig selv uden sammenligning til den populære franchise. 


Når det så er sagt, sad jeg lidt med fornemmelsen af at have læst 2 bøger, da jeg var færdig. De første 150 sider var historien om Mars og det liv, som Darrow og de andre Røde lever under Jorden. Det kunne sagtens havde fyldt mere, og da historien pludseligt blev en helt anden (som jeg ikke kan uddybe her af frygt for, at det vil være for stor en spoiler!), gik der faktisk lidt tid, før jeg rigtigt forstod det. Skiftet var på sin vis ret brat, og jeg sad pludseligt med fornemmelsen af, at det var en ny bog, jeg var begyndt på. Det gjorde, at jeg ikke rigtigt kunne finde ud af, om den lange, lange start på bogen overhovedet havde været nødvendig? 

Darrow som hovedperson blev jeg bare aldrig fan af. Han virkede enormt arrogant, og han var slet ikke én, jeg havde lyst til at fordybe mig i. Nogle gange starter hovedpersoner sådan, men problemet for mig blev, at jeg ikke rigtig synes, at han udviklede sig. Til tider kunne jeg endda have svært ved at holde med ham, for han fremstod virkelig som en røv. Om hans udvikling kommer gennem de næste 2 bøger, kan jeg ikke udtale mig om, men jeg frygter lidt, at det bare er sådan, at Darrow er...


Jeg er virkelig splittet omkring "Rød opstand". Universet er SÅ awesome, og det er bestemt grunden til, at jeg kommer til at læse serien færdig. Men det virker som om, at det tog noget tid for Brown at finde ud af, hvilken historie han ville fortælle. Samtidig var Darrow bestemt ikke en hovedperson, jeg brød mig om, og jeg havde svært ved at investere mig i ham og hans kamp. Bogen var læst hurtigt, og da den egentlige historie kom i gang, havde jeg svært ved at slippe den. Bogen har bestemt sine fejl og mangler, men den er også mega spændende. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse resten af serien for at se, hvordan det hele ender.

søndag den 6. august 2017

"Løgnens træ" af Frances Hardinge




Titel: Løgnens træ
Forfatter: Frances Hardinge
Serie: -
Forlag: Turbine
Sider: 444
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Turbine.


Faith og hendes familie flytter til den lille ø Vane, da hendes far ikke længere kan være på fastlandet. Der spredes rygter om hans opdagelser, og da han dør under mystiske omstændigheder, vælter alt for Faith. Hun tror ikke på, at han har begået selvmord, og hun bestemmer sig for at finde ud af, hvad hendes far arbejdede på. I grotten har han gemt et helt særligt træ: Det tåler ikke lys, og det lever af løgne. Til gengæld for løgne, får Faith frugter, der giver hende visioner, og spørgsmålet er, om det er alt, man har lyst til at vide...

Bogen kom som en surprise-pakke fra forlaget, og jeg havde aldrig nogensinde hørt om den. Forsiden var dog enormt dragende, og jeg tænkte, at jeg selvfølgelig ville læse den. Da Mark så trak den i min TBR-Jar til min juli-læsestak, var jeg spændt på, hvad denne bog gemte på, for det var ikke klart for mig, hvilken form for genre eller historie, der var tale om.
"Løgnens træ" har virkelig overrasket mig positivt, og den var LANGT bedre, end jeg havde regnet med. Det er en sindssygt spændende historie, fede karakterer og et handlingsmættet plot, der gør, at bogen er læst på ingen tid og er svær at ligge væk.


Faith er bogens hovedperson, og hun er virkelig en fed hovedperson. Det er ikke fordi, at man som læser bryder sig specielt meget om hende: Hun gør alt for meget for at virke klog, hun træffer til tider direkte stupide beslutninger, og man kan gennem det meste af bogen sidde og himle øjne over, at hun bliver ved med at dumme sig. Men det er netop dét, der gør, at hun er en unik hovedperson og at man alligevel holder med hende. Efterhånden som man kommer under facaden, er der tale om en pige med vaskeægte girlpower, og hun gør virkelig sit for at skaffe retfærdighed for sin afdøde far. Faith er ung, og det afspejler virkelig hendes tanker og valg, og det giver mening, at der skal ske en massiv udvikling gennem bogen. Havde hun haft styr på alt og været meget voksen i sine handlinger, havde det ikke været troværdigt, og det var fedt i den alvorlige stemning at have et barn som hovedperson.


Det er især bogens stemning, jeg virkelig er forelsket i. Vi befinder os i 1800-tallets England, og den gotiske, mørke stemning er både at finde i skrivestilen og i den natur, som Faith og hendes familie befinder sig i på Vane. Der er med garanti en masse symbolik og tolkning i dette, men hvis man bare tager bogen for, hvad den er, er det en skide fed stemning, som jeg sjældent har oplevet i en bog rettet mod et yngre publikum. Den gotiske stemning med flotte kjoler, gudsfrygtighed og samfundsopbygning passer perfekt med det thriller/krimi-element, der også er en stor del af bogen. Der er mange forskellige genrer i spil, og derfor passer bogen til et enormt bredt publikum!

"Løgnens træ" SKAL læses. Den var sindssygt spændende, gav mig myrekryb og havde det bedste fra krimi- og thrillergenren: En mordgåde, overnaturlige kræfter og en masse karakterer, som man virkelig har lyst til at investere sig i. Her er der virkelig tale om en kanon læseoplevelse.

torsdag den 3. august 2017

"Vores kemiske hjerter" af Krystal Sutherland


Titel: Vores kemiske hjerter
Forfatter: Krystal Sutherland
Serie: -
Forlag: Lovebooks
Sider: 320
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Denne bog er stillet til rådighed af Bog & Idé.


Henry har aldrig været forelsket, men alt ændrer sig, da Grace starter på skolen. Hun er mystisk, og ingen ved noget om hende. Grace er på ingen måde perfekt, men Henry kan ikke styre følelserne og kaster sig hovedkulds ud i forelskelsen og danner tætte bånd til Grace. Men Grace bærer på en stor sorg, og Henry må afgøre med sig selv, om han er stærk nok til at bære sorgen med hende.

Er der en YA-bog, som ALLE har talt om i år, så er det "Vores kemiske hjerter". Den har fået SÅ mange roser, og anmelderne har været ellevilde. Der er blevet uploadet billeder af den over alt på sociale medier, og den skulle gå lige i hjertet på nørderne med sine utallige og sjove referencer. Da jeg fik bogen tilsendt, kunne jeg ikke vente med at læse den: Den MÅTTE bare i min læsestak med det samme, for jeg var nødt til at se, om den var lige så smuk og fantastisk, som alle sagde. Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Denne anmeldelse bliver endnu en stor ros til Sutherland og den virkelig smukke fortælling, hun har skrevet. Jeg var dybt rørt gennem min læsning og havde slet ikke lyst til at stoppe, da jeg først var begyndt.


Bogens hovedperson er Henry, og det er gennem ham, historien fortælles. Henry minder meget om karakterer fra John Greens bøger eller "Perks of being a wallflower". Han er lidt en outsider-type, eftertænksom og meget ny i alt det med kærlighed. Læseren får lov at opleve Henrys første forelskelse med alt, hvad det indebærer: De dumme beslutninger, de store tanker og de smukke følelser. Til tider kan man som læser godt tænke, at Henry er naiv eller bare kaster sig ud i tingene uden at overveje dem, men er det ikke sådan, det er, at være ung og forelsket?
Henry og Grace har nogle enormt smukke dialoger bogen igennem, og når Henry reflekterer over lidt eller kærlighed, er det så smukt skrevet og giver læseren noget at reflektere over også. Henry udvikler sig meget gennem bogen, og han når både at face ren lykke og dyb sorg. Det er virkelig to modsætninger, og som læser er det fantastisk at få lov til at se hans udvikling og hans ændrede opfattelse af verdenen fra start til slut.

Bogens store tema er sorg - måske nærmere ikke-bearbejdet sorg. Samtidig med at det umiddelbart er historien om kærlighed og at være ung, kommer dette dystre lag oveni, og som læser skal man pludselig tage stilling til store spørgsmål om at miste den, man elsker allermest eller spørgsmål om, hvornår det er okay at komme videre. Pludseligt bliver der tale om en bog med meget mere på hjerte, og det er en SÅ positiv overraskelse. Der er en helt anden dybde i fortællingen, og især Henrys storesøster har en vidunderlig smuk monolog omkring, hvad kærlighed er, og hvorfor vi udsætter os for den gang på gang, selvom den på den ene eller anden måde stopper. 
Det er modigt af Sutherland at skrive en bog om unge og sorg grundet tab - for er det muligt for et ungt menneske at sørge over at miste én, de virkelig har elsket? Selvfølgelig er det det!


Bogen er ikke bare tekst: Der er Sms'er, chatsamtaler og andre medier gennem hele historien, og det er en fed måde at holde læseren fanget på, og det gør, at læseflowet er højt. Bogen er læst på ingen tid, og den er SÅ svær at ligge væk. Jeg har både grint og grædt, og jeg sidder tilbage og tænker: "WAUW". Her er der en bog, der kan noget særligt, og selvom der er mindelser til John Green og Stephen Chbosky, er Sutherland en forfatter, der kan sit kram og virkelig formår at levere en rørende og smuk fortælling.