.

.

torsdag den 21. juni 2018

"Salamanderens hjerte" af Lene Kaaberbøl

  
Titel: Salamanderens hjerte
Forfatter: Lene Kaaberbøl
Serie: W.I.T.C.H.
Forlag: Alvilda
Sider: 128
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5

Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Alvilda.


Will er leder i gruppen W.I.T.C.H bestående af 5 piger med magiske kræfter. I byen Heatherfield sker der en masse strømafbrydelser, og ingen aner hvorfor. Tæt på Will flytter den smukke Danny ind, og hun falder pladask for ham. Men pludselig er Wills magiske amulet, Kandrakars hjerte, forsvundet - og det samme er Danny. 

For mig er W.I.T.C.H ren nostalgi! Jeg kan tydeligt huske, at jeg en gang om ugen spænede ned i kiosken for at købe det nye nummer, og typisk havde jeg slugt det, inden jeg kom hjem igen. W.I.T.C.H startede som en tegneserie, og på et eller andet tidspunkt er jeg stoppet med at læse dem - desværre! For når jeg sidder med den her bog, bliver jeg mindet om, hvor fedt et univers, det egentlig er. 
W.I.T.C.H er til de yngre læsere (og os, som er vokset op med tegneserien).
Derfor er der ikke tale om et indviklet plot eller nogle dybe karakterer. Her er gode historier, der er spændende fortalt, og her er en historie om at være der for sine venner i medgang og modgang. 



I denne bog er det Will, der er hovedpersonen og fortælleren. I tegneserien var der fokus på alle 5 piger, så det er fedt, at Kaaberbøl i bøgerne vælger en ny hovedperson pr. bog. På den måde får man som læser mulighed for at lære dem alle at kende. Will er en pige med ben i næsen, og hun ved, hvad hun vil og kan. Men hun er samtidig teenager, og en fyr kan vælte benene totalt væk under hende, selvom man som læser sidder og tænker: "Åh nej, nu går det galt..." Men det er vel egentlig også det, der gør, at hun er voldsomt nem at relatere til. Wills historie handler meget om at glemme alt rationalitet, fordi følelserne tager over. For selvom hun er en klog pige, er hun også en enormt følsom pige, der lytter til sit hjerte - måske endda for meget. 

"Salamanderens hjerte" var et skønt gensyn med min barndom og tidligere ungdom. W.I.T.C.H er en fed fortælling om venskab og at være tro mod sig selv og turde springe ud i ting. 
Der er ikke tale om et dybt plot, og karaktererne har ikke vildt mange dimensioner. Men det er heller ikke sådan en bog, man er blevet lovet.
W.I.T.C.H-seriens første bog var rigtig god underholdning, og jeg glæder mig til at læse den næste i serien.   

søndag den 17. juni 2018

"Knivens stemme" af Patrick Ness


Titel: Knivens stemme
Forfatter: Patrick Ness
Serie: Chaos Walking
Forlag: CarlsenPuls
Sider: 536
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Denne bog er stillet til rådighed af forlaget CarlsenPuls.


Todd lever i en verden, hvor alle kan høre hinandens tanker, kaldet Støj. Ingen kan have hemmeligheder for hinanden, og Todd venter på at blive en mand om en måned. 
Der er noget mærkeligt over den verden, Todd lever i. Der er ingen kvinder tilbage, for en virus har slået dem ihjel. Og folk forsvinder bare. 
Alt bliver endnu mere mystisk, da Todd møder Viola, der ikke har Støj. Og han opdager, at alt ikke er, som han troede. 
Todd og Viola må kæmpe for deres liv og flygte og bare håbe på, at de møder andre mennesker, før det er for sent. 

Denne bog er ikke en ny af Hr. Ness - det er faktisk en bog, der er skrevet for 10 år siden! Men det er først nu, at den kommer på dansk. Og hvor er det dog godt, at CarlsenPuls har spottet, at selvfølgelig har den manglet på dansk, for det her er intet mindre end en fantastisk fortælling!
Den er ret ulig Ness' andre historier og så alligevel ikke.

I de andre bøger af Ness, som jeg har læst, har sci-fi/eventyrelementet været noget symbolisk/metaforisk i fortællingen. Her er vi en dystopisk sci-fi verden helt konkret. Og hvilken verden!
Idéen om, at man kan høre alt, hinanden tænker og derved ingenting kan have for sig selv er enormt skræmmende, men samtidig også ikke helt vildt urealistisk. Det er vel en eller anden form for overvågningssamfund, og på en måde minder tanken mig rigtig meget om Orwells "1984". På sin vis er det her måske den mest samfundskritiske bog af Ness, og det er ret interessant.


Men det, der aldrig ændrer sig, når man læser en bog af Ness, er hans karaktergalleri. Holy Jesus, den mand kan skrive karakterer som ingen anden! Det er som om, at man husker dem alle sammen - også dem, man bare hører om ganske kort.
Todd er bogens hovedperson og fortæller. Han har travlt med at blive en mand, for det er lidt det, livet handler om i Prentisstown. Derfor virker det også meget voldsomt for læseren, at Todd 1,2,3 må flygte for at overleve. Bogen går fra at være lidt mystisk (men langsom og rolig) til at være enormt intens, og som læser bliver man virkelig fanget i Todds paranoia og frygt. 
Todd må indse, at verden slet ikke er, som han troede, og den gru, der har omgivet ham, berører virkelig læseren. Todd er på sin vis naiv og lille. Men samtidig er han en dreng med enormt meget mod, og han er virkelig en fighter, der vil gøre alt for at klare sig og redde dem omkring sig. 

Og så er jeg bare lige nødt til at sige, at Manchee (Todds hund) er fantastisk godt skrevet! Åh, Manchee!


Igennem Todds opdagelse af sandheden og flugt, kommer der mange forskellige temaer op at vende; at blive voksen, at finde sig selv og at være så fanatisk, at man ikke kan se andre sandheder end sin egen. På sin vis er det egentlig perfekt, at denne bog kommer på dansk nu.
Der er så mange paralleller til samfundsdebatten, som florerer her og nu, i bogen. Især det med at være fanatisk eller ekstremistisk. Den her fortælling handler udover de typiske YA-tematikker også om at have magt og beholde den, koste hvad det koste vil. Det er en enormt svær problematik at skrive om til unge, og derfor bliver bogen måske også til det ældre YA-publikum, også bare fordi den er enormt voldsom i sin handling og skrivestil. 

Men den er vigtig! Især fordi den netop viser, at vi alle har noget i os, som vi ikke bryder os om, men ikke kan flygte fra. Ingen er kun gode eller onde. Og det skal vi forstå om hinanden, for ellers lærer vi aldrig at tale sammen i stedet for blot til hinanden. 

"Knivens stemme" er SÅ stærk en bog. Den tog mig med storm, og jeg sidder bare og venter på den næste bog i serien. Selv da jeg var færdig, havde jeg en knude i maven flere timer efter, for jeg havde siddet på kanten af stolen alle 500+ sider. Jeg ville have mere. Det kunne ikke bare slutte. 
Patrick Ness har gjort det igen. Simpelthen.

mandag den 11. juni 2018

"Sjælevandrer: Ourea" af Charlotte Fischer



Titel: Sjælevandrer: Ourea
Forfatter: Charlotte Fischer
Serie: Sjælevandrer
Forlag: Facet
Sider: 383
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5

Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Facet. 



Der er sket meget siden den 1.bog. Dahlia og Cawis søn, Colin, er blevet voksen og skal endelig til at kæmpe for sin plads på ekspeditionerne, der undersøger de elektriske storme. 
Han er ikke den eneste unge mand, der drømmer om at være end el af temaet. Han møder Linder, som han kommer rigtig godt ud af det med - måske endda lidt for godt...
Cawi hjemsøges af drømme fra Sjælevandrernes verden, og han får sværere og sværere ved at skelne mellem virkelighed og fantasi. 
Familien er tæt på et smuldre, og ingen ved, hvad de skal gøre ved det...

Jeg var ret vild med den første bog i serien. Den overraskede mig virkelig positivt, og derfor var jeg også ret spændt på at læse den næste i serien. 
Bog 2 har virkelig også mange forcer - men der er også ting, hvor jeg står tilbage med en lidt flad fornemmelse. Derfor virkede den til tider lidt som en svær 2'er. 
At læse videre i dette univers var rigtig fedt. Jeg har savnet karaktererne lidt, og jeg glædede mig til at se, hvad der var sket så mange år efter. 
Bogen er denne gang fortalt af en del flere personer, men det må nok siges, at det er Colin, der primært er hovedpersonen i denne fortælling. 


Colin er søn af Dahlia og Cawi, og han minder på mange måder om sin far, hvilket han ofte hører. Han skal derfor leve op til rigtig mange ting, da han starter på uddannelsen. Hans far er øverstkommanderende for dem, der tager ud i stormene, og derfor vil Colin også gerne gøre Cawi stolt. 
Colin kæmper for at finde sig selv og ikke bare være en kopi. Og da han rammes i stormene og lammes, er det lidt ala den historie, der var i bog 1, hvor Cawi kommer til skade. Colins ulykke udløser en masse forfærdeligt i hans familie, og det er også derfor, at den storyline fungerer igen i samme serie. 
Selvom hun ikke var fortælleren i særligt mange kapitler, har jeg bare et soft spot for hende. Dahlia er den mor, der bare kæmper for at holde sammen på det hele, og man kan bare mærke, hvordan det hele falder sammen omkring hende. Der er noget virkelig tragisk over hende som fortæller, og det var hendes kapitler, der virkelig satte sig i mig. 

Generelt er det "fedt" (kan man mene det overhovedet?!), at familien krakelerer. Det var en MEGET idyllisk fortælling i den første bog om lyserød kærlighed, der bare altid ville sejre. I bog 2 bliver det mere en realistisk fortælling om udfordringer, sorg, svigt og at finde sig selv. Det klædte historien rigtig meget, og det gav karaktererne rig mulighed for udvikling. 
Men så er der også ting, der bare var svære at arbejde med. De er lidt svære at beskrive her i anmeldelsen uden at spoile handlingen, men jeg vil prøve. Og dig, der har læst bogen, ved med garanti, hvad jeg snakker om.


For det første: Linders hemmelighed. Belejligt. Det er nok det ord, der passer bedst. Jeg blev faktisk lidt sur, fordi jeg synes, at Fischer ikke turde gå all in på en tematik og et plot, hun ellers havde bygget meget op til. Det var en skam. Virkelig. Især fordi det bare gjorde, at jeg ikke blev fan af Linder/Colin forholdet i længden. 
For det andet: Colins skade. Igen må ordet belejligt bringes på banen, da han kommer på et nyt hospital. Det er igen som om, at handlingen trues af konflikterne, og derfor skal tingene lige løses, så vi kan komme videre. Så skal konflikten ikke være der til at starte med. 

"Ourea" er på mange måder en fed fortsættelse. Der er meget mere om sjælevandrer-universet, der er mere dyster stemmning hos vores hovedpersoner, og der er en udvikling i handlingen, der giver mening på mange måder og virkelig lægger op til den sidste bog i serien.
Den har desværre også sine fejl og mangler. Men jeg har bestemt ikke opgivet serien! Jeg er SÅ klar til den sidste bog.

onsdag den 6. juni 2018

Månedlig opsummering: Flytteklare maj



Dette var maj for mig: Det her bliver nok en af de korteste månedlige opsummeringer nogensinde fra min hånd. Maj har for mig været flytning. Maj har været nedpakning og forberedelser til store flyttedag. Maj har været livet i flyttekasser og -rod, og maj har været lange lister og to-dos.
Maj har været rodløshed og frustration over midlertidighed, samtidig med at maj har været glæde og forventning.
Maj har været praktisk og alt for lidt hygge og ro. Maj har været nye møbler, nye rammer og ny hverdag.
Maj har været flytning. Ja, den har!

Maj på forældre-fronten: Når man skal flytte sit barn er der virkelig mange ting, der skal tages hensyn til. Hvordan falder han bedst til? Hvad med hans rutiner?
Heldigvis har flytningen været SÅ god. Efter blot 2 dage var Tristan helt dus med huset og de nye rammer. Han ELSKER at bo her, især fordi han først i maj begyndte at kravle. I lejligheden var der ingen steder for ham at være, men nu kan han give den gas i hele huset. Det er fantastisk at se ham udvikle sig her, og jeg bliver helt lykkelig ved tanken om, at det er her, han skal tage sine første skridt og mange andre ting. 
Samtidig med flytningen, bestemte vi os for, at han skulle lære at sove på eget værelse. Det er nok den bedste beslutning længe! Han har været inde ved os 3 gange i løbet af nætterne, og de 2 første har de første dage, vi boede her! Han sover bedre, og det samme gør vi. Han er fortsat på 1 flaske om natten, men vi får alle mange flere sammenhængende timer, og jeg er så stolt over, hvor god han er til at sove selv! Det er virkelig en befrielse.
Derudover er han bare god for tiden. Han har en rolig periode med en god lur hver dag, og han er så god til at lege og underholde sig selv. For når barnet efterhånden har flere vågne timer, så må man være praktisk mens han også er deltagende. Og det går rigtig godt. 


I maj læste jeg: Jeg troede faktisk slet ikke, at jeg havde nået nogle bøger i maj! Men det er blevet til hele 4 af slagsen, og det har været en fed læsemåned.

Majs bedste bog: Det er 100% "Leah på Off-beatet". Leah er en af mine nye yndlingskarakterer i en YA-roman, og jeg er så glad for at have lært hende at kende. Leahs historie var rørende, morsom og ekstrem vigtig, og jeg er bare så glad for, at jeg har fået læst den!

Majs mest skuffende bog: Det må nok være "Claire og Julemiraklet". Det var en fin læseoplevelse, men for mig var den der ligesom bare, og jeg var hurtigt videre til den næste bog i min læsestak. 


Hvad byder den kommende måned på?: Juni bliver på sin vis også flytning. Nu skal det sidste på plads, så vi endelig kan lære, at det her er hjem. Vi har rammerne nu, og alle rum er pakket ud, men vi mangler vores nips, billeder og de personlige ting, der virkelig danner et hjem. 
Juni bliver samtidig den måned, hvor Marks barsel starter. Fra den 18.juni er han herhjemme sammen med os på fuld tid. Og min barsel slutter. Dog har jeg en måneds ferie, der skal holdes, så vi når at have hele 4 uger herhjemme, inden jeg skal tilbage på arbejde. Det er jo helt vildt. Om halvanden måned er jeg tilbage på arbejde. Jeg glæder mig faktisk lidt.
Bøgerne når jeg, hvis jeg når dem. Mit mål er dog, at jeg skal have færdiggjort "Knivens stemme" af Patrick Ness, som jeg er næsten halvvejs med. Den er virkelig interessant, men jeg klasker totalt sammen grundet alt det her flytning, så det bliver ikke mange sider af gangen. Forhåbentlig falder roen snart over os, så jeg kan læse noget mere!

Har I haft en god maj måned? Hvilke bøger har I fået læst, og var der nogle mindeværdige læseoplevelser i mellem?

mandag den 21. maj 2018

"Åndehvisken" af Haidi W. Klaris


Titel: Åndehvisken
Forfatter: H.W. Klaris
Serie: -
Forlag: Tellerup
Sider: 328
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5 


Evyn og hendes forældre flytter til den lille by Janmoor, fordi de har brug for en frisk start. 
Hurtigt synes Evyn dog, at det store hus virker mystisk. Der sker ting omkring hende, som hun ikke kan forklare, men måske er hun bare en pige med livlig fantasi?
På den nye skole møder hun Monica og Christopher, og de kan fortælle om husets dunkle fortid. Evyn tror på dem. Og hun ved nu, at hun ikke er alene derhjemme...

Jeg er SÅ glad for, at der endelig er kommet nyt fra fru Klaris. Hendes sidste projekt var en trilogi, som jeg virkelig nød at læse, og det er dejligt med en enkeltstående bog, for så skal man ikke gå og vente på fortsættelser! 
Da jeg så hørte, at der var en gyser på vej, blev jeg ellevild!
Jeg er en af de der typer, der virkelig ELSKER en god horrorfilm. Men jeg er så skide dårlig til at være bange, så jeg sidder og skriger og panikker filmen igennem. Med denne bog håbede jeg at få lysten til at knibe øjnene sammen, og jeg ville have følelsen af, at det løb mig koldt ned af ryggen - spørgsmålet er så, om det lykkedes. 



Evyn er bogens hovedperson, og jeg fandt hende utrolig nem at bonde med. Evyn er sød, dygtig i skolen og vil sin familie det bedste. Hendes far er blevet sygemeldt med stress, og derfor har de som familie besluttet at flytte til en ny og fredelig by for at starte på en frisk, så han forhåbentlig kan blive rask igen. Den tragiske familiefortælling gør det svært ikke at fatte sympati for Evyn. Hun vil så gerne at hendes far bliver glad igen, og der er nogle rigtig fine dialoger mellem hende og hendes forældre. 
Evyn er en teenagepige på mange punkter men samtidig har hun ben i næsen og tør stå ved den, hun er. Det er dejligt, at hun ikke kaster alt væk for en fyr, og det er fedt, at hun er sig selv bogen igennem. 

Gyserelementet er bestemt til stede i den her bog! Der var mange scener, hvor jeg kunne mærke, at jeg kiggede mig over skulderen en ekstra gang, og der var tidspunkter, hvor jeg nærmest ikke turde læse videre, fordi det var aften, og jeg var alene med Tristan! Det er sådanne øjeblikke, jeg virkelig håbede på. 
Desværre var der også scener og tidspunkter, hvor jeg blev hægtet helt af. Enten blev det en lidt for pussenusse-agtig handling - eller også skete der bare noget helt urealistisk. Ja, urealistisk det er spøgelseshistorier jo. Det var ikke scenerne med det paranormale, der irriterede mig. Det var scener mellem hovedpersonerne, der til tider gjorde, at handlingen blev forceret, eller at en konflikt blev løft overraskende nemt. Det var en skam, fordi disse scener rev mig ud af stemningen, hvilket var en skam. 


"Åndehvisken" er en rigtig god YA-gyser, der både skræmmer og fanger sin læser. Den har enkelte elementer, der ikke helt levede op til stemningen, men når den fungerer, så gør den det virkelig godt! Jeg nød at læse nyt fra Klaris, og jeg er SÅ klar til mere fra hende.