.

.

tirsdag den 24. marts 2020

"Ellebæt - Jagten på feernes skat" af Kat Lassen


Titel: Ellebæt - Jagten på feernes skat
Forfatter: Kat Lassen
Serie: -
Forlag: Calibat
Sider: 119
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

 
Bogen er stillet til rådighed af forlaget Calibat. 


Emma og Rasmus er på mini-ferie hos deres farmor, der fortæller spændende historier om Ellebæt. I denne omgang fortæller farmor en af de rigtig lange, og Emma og Rasmus tryllebindes af den mystiske fortælling om Ellebæt og feen Tit.

Nogle gange finder man forfattere, men bare ville ønske var meget større, end de er. Sådan har jeg det med Kat Lassen. Den første bog jeg læste af hende hedder "Måneskinsbanden" og den smed mig bare direkte tilbage til min barndom, hvor jeg læste "De 5". Den er en hyldest til krimi og mystisk men i børnehøjde. Den bog er jeg hende virkelig taknemmelig for. Da jeg så fik præsenteret "Ellebæt", var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville sige ja tak til at læse den. Her er det ikke en børne-krimi, der er tale om, men et eventyr af fineste kvalitet samtidig med, at det er en fortælling med karakterer, man bare holder af. 


Man følger Rasmus og Emma, der er søskende på ferie hos deres farmor. Men samtidig følger man også Ellebæt og Tits eventyr i Gammelskov. 
Emma og Rasmus er typiske søskende. Emma er den kloge storesøster og Rasmus er tumlingen, der er drevet af sine behov her og nu, og som bare elsker eventyr og at høre fortællingerne om Ellebæt. Emma er den mere eftertænksomme type samtidig med, at hun bestemt også er draget af fortællingerne. Emma og Rasmus er børn på en meget umiddelbar måde, og det passer rigtig godt i eventyrsettingen. Deres søskendeforhold bringer smil frem hos læseren, fordi man kan se sig selv i deres relation, hvis man er så heldig at have en bror eller en søster. De kan mundhugges for vildt, men deres kærlighed er så fint beskrevet i bogen.
Ellebæt og Tit er et umage par. Tit taber konstant sin tryllestav, er lidt af et rodehoved og er ærlig talt ikke vildt god til at have styr på særlig meget. Ellebæt er ordentlig og er dybt fascineret af den eventyrskov, hun bor lige op ad. Ellebæt og Tit er elskelige karakterer, og sammen kan de alt. Deres venskab kan holde til meget, og de har altid hinandens ryg. Sammen finder de løsninger, og de er det klassiske makkerpar, der bare holder sammen. 


Nu siger jeg noget, som måske lyder som en kritik, men det er ingenlunde tilfældet. Historien om Ellebæt gør alt det, som man forventer af den. Den indfrier alt det, den skal, i forhold til sin genre, og det hele glider, som man kunne ønske sig. Det gør ikke, at bogen er dårlig, kedelig eller uoriginal. Men den gør det, et eventyr skal. Den er fyldt med kærlighed og hjertevarme, og som læser kan man trygt læne sig tilbage og bare nyde en eventyrlig rejse og en sød fortælling om venskab, trofasthed og spænding. Illustrationerne til fortællingen er virkelig flotte, og de giver læsningen en ekstra og fin dimension, så alle derved også kan være med. Der er ikke for mange, og dem, der er, er virkelig fint udarbejdet og smukt farvelagt. De gav mig virkelig lyst til at læse mere, og jeg dvælede ved dem alle sammen for at få de flotte detaljer med. 

"Ellebæt - Jagten på feernes skat" af et rigtigt eventyr. Der er spænding, humor og kærlighed, og den indfrier alle forventninger. Det er en bog, jeg virkelig glæder mig til at læse for mine indskolingsbørn og mine egne, når de når til den alder. Har man brug for en feelgood-fortælling eller en eventyrlig rejse, skal man kaste sig over Lassens fine fortælling om Ellebæt og Tit.

lørdag den 21. marts 2020

"Hertil og ikke længere" af Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsolm


Titel: Hertil og ikke længere
Forfatter: Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm

Serie: -
Forlag: People's Press
Sider: 94
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5 


Kirsten Birgit er kendt fra "Den korte radioavis" på Radio24. Humor, sarkasme, ironi og ikke mindst satire er ord, som kendetegner hende. Men hvor går grænsen, når det kommer til satire? Det giver Kirsten Birgit sit bud på i denne lille refleksionsbog. 

Okay, vi ved jo godt, at Kirsten Birgit ikke findes. Men det gør hun alligevel lidt. Af flere omgange har hun læst højt fra netop denne bog i radioen, og som lytter sad man bare og håbede, at den en dag ville udkomme. Det er en kort sag, og derfor er den også læst på ingen tid. "Den korte radioavis" er flere gange blevet kritiseret for at være gået over stregen, og derfor tog Kirsten Birgit til genmæle; for hvor går grænsen egentlig?


Bogen er selvfølgelig skrevet med en ordentlig håndfuld sarkasme og er ment som et satirisk indslag. Samtidig er der en masse callbacks til radioudsendelsen, så fans bliver glade og kan nikke genkendende til mange af de ting, der står i bogen. Men det, der virkelig gør, at den bliver en lille perle, er, at der faktisk er en grad af seriøsitet i den. Kirsten Birgit bryder fx forskellige sketches af Linje 3 ned for at vise, hvorfor det er humor, der fungerer. Hun går ned i dem sætning for sætning og deler, hvordan joken er bygget op. Det giver en rigtig fin og relevant indsigt i humor, og hvad der skal til for at noget kan betegnes som vellykket satire eller humoristisk. 
Det er netop dette gran af alvor, der gør, at man som læser virkelig får noget ud af bogen. 94 sider havde været for meget, hvis det "bare" skulle være en rant over, hvor dårlige alle andre var. I stedet går Kirsten Birgit ned og argumenterer for sin sag på fornemmeste vis, og hun gør det, som hun er bedst. 


"Hertil og ikke længere" giver svaret på, hvor grænsen er for satire. Samtidig bliver det et stort og fedt "HA!" lige i hovedet på dem (ingen nævnt, ingen glemt), der var med til at få lukket 24syv og derved "Den korte radioavis". Den er relevant og en påmindelse om, at satire er en kunst og ikke noget, alle besidder.

onsdag den 18. marts 2020

"Hvad ingen ved" af Anne Cathrine Bomann


Titel: Hvad ingen ved
Forfatter: Anne Cathrine Bomann

Serie: -
Forlag: Gyldendal
Sider: 258
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5 


Bogen er stillet til rådighed af forlaget Gyldendal.


Imse er skolens usynlige dreng, og han savner sin far. Han bestemmer sig for at skrive en bog om sig selv, så hans far endelig kan lære ham at kende. Og så skal han undervise Zahria i matematik.
Jonas er Imses storebror, og han træner de mindre drenge i bordtennis. Men der er noget helt særligt over Nicklas, som Jonas ikke kan slippe. Han ved, at det er forkert, men han kan ikke lade være...

"Hej Xenia, vil du anmelde min bog, den handler om en ung dreng, der forelsker sig i et barn". 
Sådan en mail gør, at man lige må læse den en ekstra gang. Ikke fordi jeg blev forarget. Men fordi jeg tænkte: Det er jo et emne, jeg aldrig nogensinde har læst om før - hvorfor har jeg ikke det?
Min interesse var vakt med det samme, og jeg takkede ja. Da jeg startede på "Hvad ingen ved", krydsede jeg alt for, at den levede op til forventningerne og turde gå all in på emnet pædofili - og endda på en måde, hvor den pædofile ikke er en skummel, gammel mand. Jeg havde brug for nuancerne og en sympati for hovedpersonen, hvor mærkeligt det end lyder. Heldigvis skuffede Bomann ikke på den front!


Bogen fortælles på skift af Imse og Jonas. Imse er Jonas' lillebror, og han kæmper for at overleve hverdagen. Hans far er filosof og skriver artikler og underviser. Han har på ingen måde tid til Imse, og Imse drømmer om at have sin far i sit liv. Da han begynder på at skrive bogen om sig selv, må han grave dybt, og hans usikkerheder og skrøbelighed kommer for alvor til syne for ham og andre. Han udsættes for mobning og er ikke længere i stand til bare at gemme sig. Samtidig er Imse enormt dygtig. Han er den bedste i klassen, og derfor sættes han til at undervise Zahria i matematik. Her møder han en helt anden måde at være familie på, og hans verdensopfattelse kastes op i luften, og han tvinges til at genoverveje hele sin tilværelse. 
Imses del af fortællingen virker til tider lidt som fyld, og det er en skam. Dog tager dne fart til sidst, og den ender med at have en fin pointe. Desværre tager det bare lidt for lang tid at nå derhen.

Jonas er bogens anden fortæller, og Bomann skriver selv i efterskriftet, at det er hans fortælling, hun har på sinde. Det kan man også mærke som læser, og til tider ønskede jeg, at Bomann var gået all in på en kun Jonas-bog. Jonas er uden tvivl bogens stærkeste kort, og han er virkelig interessant at læse om. Jonas tænder på Nicklas, der er hans mindreårige bordtenniselev. Han har solo-timer med Nicklas op til det store VM-stævne, og han skal virkelig styre sig for ikke at kysse ham eller fortælle om sine følelser. Jonas ved godt, at det er forkert. Han skammer sig og han har en indre kamp, når det kommer til de følelser, han har.
Jonas bringer læseren med ind i hovedet på en pædofil, der ikke handler på sine lyster, men som kæmper med forkerte og ulovlige tanker om, hvad han tænder på. Jonas er en dybt sympatisk karakter, og som læser har man virkelig ondt af ham, også når han forsøger at komme af med sine frustrationer på knapt så hensigtsmæssige måder. Jonas bliver billedet på, hvad pædofili også kan være, og det er den nuancerede og dybt problemfyldte version, som vi desværre taler for lidt om. 


Det er som sagt emnet pædofili (måske især hos yndre mænd), der er bogens tema. Heldigvis har Bomann formået at levere en nuanceret, interessant og virkelig debat-værdig fortælling. Jonas er ikke bare the ultimate bad-guy, som man bare kan hade. Nej, her er der en ung fyr, der virkelig kæmper med de seksuelle præferencer, han har. Han kæmper en indre kamp, som læseren tages med på, og samtidig får man som læser også et indblik i internettets dunkle og dystre kroge. Jonas søger konstant grænsen, og til tider træder han også over den. Som læser bliver man hele vejen igennem tvunget til at tage stilling til hans handlinger, og om det er okay. Kan man stadig have sympati for ham?
Det vil jeg lade være op til den enkelte læser, men jeg er selv overbevist om, at her er der en bog, der enormt vigtig i hele snakken om pædofile, der ikke handler på deres lyster og som fortryder deres seksuelle præferencer hver eneste dag.

"Hvad ingen ved" er en virkelig modig og velskrevet bog om seksualitet, sorg og at føles sig forkert. Bomann tør tage et emne op, som meget få formår at tale nuanceret om, og hun gør det relevant og virkelig interessant. Jonas' fortælling giver forhåbentlig stemme til andre unge mænd, der kæmper med pædofili, og måske tør de efter denne bog søge hjælp. Det håber jeg.

lørdag den 14. marts 2020

"Alt det, jeg gør for dig" af Bjarke Schjødt Larsen


Titel: Alt det, jeg gør for dig
Forfatter: Bjarke Schjødt Larsen

Serie: -
Forlag: Alvilda
Sider: 56
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5 


Bogen er stillet til rådighed af forlaget Alvilda.


Mica er startet i gymnasiet og har ingen venner. Hun føler sig ensom. Men da hun begynder at skrive med fyren EDGE på nettet, kommer hun ind i varmen. Spørgsmålet er bare, hvor meget, hun vil ofre for at blive der?

Dette er endnu en bog i Alvildas SPOT-serie, der er en serie letlæselige bøger til unge. Det er simpelthen et genialt koncept, og det gør, at alle kan få en god historie. Bogen kort og overskuelig og gemmer alligevel på en intens og virkelig velskrevet fortælling. Det er imponerende, at man som forfatter kan få en historie skrevet på så få sider og alligevel føler man som læser ikke, at der er rushet igennem det.  


Mica er bogens hovedperson, og det er hende, der fortæller historien. For Mica betyder det alt ikke at være ensom og at have venner. Efter at være startet på gymnasiet er hun begge dele. Da hun så begynder at chatte med EDGE, opdager hun, at der er en vej ind i et fællesskab, og hun får venner, og det hele virker til at lysne for hende. Dog har det sin pris at være med, og hvis man ikke gør det, som EDGE beder en om, mister man det hele.
Det er nogle vilde ting, som Mica skal igennem, men som læser forstår man hende, da hun er 15-16 år, mega usikker og virkelig gerne vil være med. Alle kender følelsen af frygt for at blive skubbet ud af fællesskabet. Mica er skrøbelig, og nu, hvor hun har oplevet at være en del af gruppen, er hun endnu mere bange for ensomheden. 

Micas udvikling gennem bogen er interessant at følge, og hun fungerer rigtig godt som hovedperson i bogen. 

Det er uden tvivl gruppepres og frygten for ikke at være med, der er tematikkerne i denne bog. EDGE bliver brugt som den ultimative skurk, der kan få alle til hvad som helst, for ellers er man ude. Som nævnt er det en af de største ønsker for et ungt menneske, så EDGE har alle i sin hule hånd. Derfor bliver Mica også af flere omgange nødt til at vurdere med sig selv, hvor langt hun vil gå, og grænserne skubbes, fordi fællesskabet bliver det vigtigste. Det er gruppepsykologi, når det er bedst, og som læser bliver man virkelig draget ind i fortællingen, fordi man vil vide, hvad EDGE nu finder på. 
Samtidig er temaerne også bogens største hæmsko. Faren ved en så kort fortælling er, at pointen skal nå igennem til læseren, og derfor bliver Larsen desværre til tider for ivrig. Især de sidste 2 kapitler er bare den ene understregning efter den anden af bogens morale, og det er en skam, dels fordi læseren har fanget den tidligere, og fordi det gør historien for unuanceret og gør, at den lidt falder i fælden med at gøre folk til helte eller skurke; enten eller. 


"Alt det, jeg gør for dig" er en spændende bog om fællesskaber og ensomhed. Det er en letlæselig og intens fortælling om at skubbe sine egne grænser og om at have magten over andre mennesker. Den fungerer langt hen af vejen, men nuancerne mangler til tider, hvilket er en skam.

tirsdag den 10. marts 2020

"Hvor jeg hører til" af Katja L. Berger


Titel: Hvor jeg hører til
Forfatter: Katja L. Berger

Serie: On Shore
Forlag: Tellerup
Sider: 268
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5



Hannah er normalt hende, ingen rigtigt lægger mærke til. Hun drømmer om at blive set, og pludselig får Justin øjnene op for hende. Men Justin voldtager hende til en fest, og efterfølgende dør hendes mor. Hannah sendes ned i et sort hul af skyld og skam, og sendes på ugers ophold hos Chuck og Claire. Her møder hun Taylor og Emily, der også har hemmeligheder. 
Hannah kæmper for at leve. Men spørgsmålet er, om hun nogensinde kan få sit liv tilbage. 

Konceptet omkring "On shore"-serien var virkelig noget, jeg forelskede mig i med det samme. En folk unge, der mødes, med hver deres hemmeligheder, der langsomt skulle opklares for læseren. 
I den første bog i serien er det emner som voldtægt og selvmord, der bearbejdes, og det er en enormt dyster men også vældig stærk start for serien. 
Hannahs bog er grusom samtidig med, at den har sin humor og kærlighed. Det er en fantastisk blanding, og det gjorde, at det var en sand pageturner. 


Hannah er bogens hovedperson, og det er hende, der fortæller historien. At Hannah er den, der lægger ud, kan betyde, at hendes historie er den mest grumme eller i den lettere afdeling for resten af serien. Jeg håber virkelig, at vi taler om førstnævnte, for Hannahs liv er ikke let. Hun bliver voldtaget til en fest, og da hun endelig fortæller sin mor om det, kører hun galt. 
Hannah står nu med skylden over sin mors død og skammen over voldtægten, og det bliver for meget for hende. Hun forsøger at tage sit eget liv, og tanken om død fylder for hende hver eneste dag. Hannah er på sin vis fortabt. Det bliver det store spørgsmål, om hun kan finde livsglæden tilbage, da hun flytter ned til Chuck og Claire. 
Hannahs historie og fortællerstemme er enormt stærk, og man har virkelig lyst til at flå hende ud af bogen og kramme hende og love, at alt bliver okay. Men det smukke og tragiske ved Hannahs fortælling er måske, at det ikke altid bliver okay igen? Det bliver måske tåleligt. Men der er nok liv og skæbner, der aldrig heler igen. 

Som sagt er det emner som selvmord og voldtægt, Berger skriver om i denne bog. Voldtægten er beskrevet meget grafisk, og det er et kapitel, jeg virkelig overvejede om jeg kunne springe over. Det var så ubehageligt at læse, men samtidig er man nødt til det for at forstå Hannah resten af bogen. Det traume er så voldsomt, og konsekvenserne bagefter er uoverskuelige både for læser og hovedperson. Voldtægt er fortsat så stort et tabu, og derfor er det så vigtigt, at Berger italesætter det i denne bog. Hvem skal tage ansvaret? Hvor skal skylden og skammen placeres? Det giver hun et bud på her. 
Samtidig er selvmord et emne, der slet ikke tales nok om, når det kommer til unge. Hannah forsøger at gøre en ende på det hele, men det lykkedes ikke. Det betyder dog ikke, at hun har sluppet tankerne om det. Berger bruger statistikker eller historier om andre unges selvmord, der suser gennem Hannahs hoved for at illustrere, hvordan døden er hendes evige følgessvend. Det er mørkt, og det gør ondt. Især fordi man som læser ikke aner, om Hannah kunne finde på at forsøge igen. 


"Hvor jeg hører til" er en virkelig stærk og barsk fortælling om at leve med skyld og skam over noget, man aldrig kommer over. Det er samtidig en lille håbsfortælling og en påmindelse om, at der altid er hjælp et eller andet sted. Berger bryder tabuer med denne bog, og hun minder sin læser om altid at elske et andet menneske. Måske har de mere brug for det, end vi lige går og tror.