.

.

onsdag den 22. juni 2016

Vlog: Maj 2016 Bookhaul

Det er ved at være slut med juni, men bedre sent end aldrig, er det ikke det, man siger?
Jeg har for lang tid siden optaget videoen, men så glemte jeg at uploade den og dele den med jer - typisk mig! Juni måned er virkelig en måned, der bare skal overstås, fordi der sker så meget.



Men derfor skal I ikke snydes for min maj bookhaul - I maj fik jeg "kun" 3 nye bøger, men jeg viser jer også min læsestak for juni, som jeg vist ikke når trods læseflowet er ret godt for tiden!
Videoen er som altid lavet i samarbejde med bog-vlog.dk, og jeg har virkelig en ambition om at lave flere videoer end bare bookhauls, men lige nu er det kun ved drømmen, for tiden løber fra mig med fuldtidsjob og familieliv...

Har I fået nogle gode bøger i maj? Og kan I anbefale nogle af dem, jeg viser frem her?

lørdag den 11. juni 2016

"Sweet-Talk" af Dorte Schou


Titel: Sweet-Talk
Forfatter: Dorte Schou
Serie: -
Forlag: Turbine
Sider: 104
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5

Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Turbine.


Roman er klassens tykke dreng, og han er forelsket i Charlotte. Hans dybeste ønske er, at de bare kan lære hinanden at kende. Ved et uheld får han spærret Charlotte inde, og muligheden for bare at være de to er for alvor kommet i spil. Spørgsmålet er, om Charlotte bryder sig om at være spærret inde, mens Roman desperat forsøger at vække hendes følelser for ham...

"Sweet-Talk" var en surprise-pakke, og dem elsker jeg! Den lå i postkassen, en smal lille sag med en SÅ spændende bagsidetekst, at jeg slet ikke kunne lade være med at ligge den i min læsestak for maj måned. 
Historien tog ingen tid at læse, men på de 100 sider, den har at gøre godt med, for den sagt utroligt meget.


Historien er en thriller, da det er nervepirrende og en anelse skræmmende, at man kan holde en anden fanget, indtil de "gør som man ønsker". Det er faktisk en ungdomsudgave af historien om Kampusch og lignende sager.
Historien er samtidig en YA-bog, fordi det handler om at være ung og usikker og bare at ville elskes, koste hvad det vil. Forholdet Roman og Charlotte i mellem er komplekst og bygger til tider på den barnlige logik, som mange unge mennesker stadig lever efter.
Blandingen mellem disse to genre er rigtig spændende, og jeg kunne godt have tænkt mig, at bogen var endnu længere, så der havde været endnu bedre tid til at udforske de to og deres relation til hinanden.

Roman er bogens hovedperson, og hans motiver er til tider meget ulogiske, og hans tanker går fra at være uskyldige til lettere psykopatiske. Hans udvikling er uhyggelig, og alligevel er den troværdig, fordi tvivlen altid lurer lige under huden. Hans motivation går fra at være forholdsvis uskyldig og barnlig til at være direkte modbydelig og skræmmende. Som læser bliver man lukket helt ind i hans tanker, men jeg opnår aldrig den sympati for ham som karakter, som romanen måske gerne vil have, at man gør. Dermed ikke sagt at den forsøger at gøre hans handling legal, men at forstå ham kommer jeg aldrig til.



"Sweet-Talk" er en hurtiglæst bog, der fanger sin læser, mens man sidder med bogen. Men den var hurtigt glemt for mig og som sådan ikke noget specielt. God underholdning, men ikke mere end det. 


"Stalker" af Michella Rasmussen


Titel: Stalker
Forfatter: Michella Rasmussen
Serie: -
Forlag: Tellerup
Sider: 214
Sprog: Dansk
Stjerner: 4/5
 
Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Tellerup.


Julie går i gymnasiet og lever et helt almindeligt liv. En dag begynder hun at modtage søde kærlighedsbreve, men hurtigt opdager hun, at brevene tager en uhyggelig drejning, og før hun ved af det, er hun bange for alle omkring sig. Julie har fået en stalker, og han vil gøre alt for at få hende til at forstå, hvor perfekte de er sammen. 

Det er ikke tit, at Tellerup udgiver "rene" YA-bøger. Ofte er de med et eller andet twist af fantasy, så jeg bliver virkelig nysgerrig, når der her er tale om en uhyggelig og realistisk fortælling.
Ideen om stalkere har altid fascineret mig på et psykologisk plan - hvad kan få mennesker til at få fra beundring eller forelskelse til besættelse og letter psykopatiske personlighedstræk?
Det er det emne, "Stalker" bearbejder, og den gør det gennem unge mennesker, hvilket er fedt og nyt!

Det fede ved bogen er, at man som læser både følger stalkeren og Julie, der bliver stalket. På den måde ved læseren hele tiden lidt mere end Julie, men samtidig er der tidspunkter, hvor man overraskes over, hvor langt stalkeren vil gå. Det er SÅ fedt at læseren først til allersidst sammen med Julie finde ud af, hvem stalkeren er, fordi man på den måde kan gætte med på, hvem det kunne være.
Julie er meget gennemsnitlig og er derfor en karakter, man ikke kan have noget imod som sådan. Derhjemme er hun nærmest usynlig, da lillesøster Cecilia ridder på højt plan, og derfor er den perfekte i det lille hjem. Som læser er det nemt at identificere sig med følelser, Julie oplever, og man får lyst til at gå ind i paranoiaen sammen med hende, og til tider er det direkte ubehageligt at læse hendes kapitler, fordi de er skrevet så intenst. 

Stalkeren var lidt for "undskyldt", hvis det giver mening? Hans mor er stukket af efter den alkoholiserede far bankede hende fra sans og samling, og hun valgte ikke at tage sønnen med. Nu står han tilbage og har altid skullet være den voksne og finde sig i den afskyelige behandling, som faderen har udsat ham for hele hans liv. Selvfølgelig kommer vi alle med en baggrund, der kan forklare vores handlinger, men stalkerens familiehistorie var alligevel lidt for stereotyp til, at jeg for slog fik sympati for ham. Ikke desto mindre var hans kapitler spændende, og de gav læseren de ekstra informationer om, hvad der nu skulle ske med Julie.
Det var de kapitler, der virkelig var spændingsopbyggende, så bogen ikke bare blev en typisk YA roman.


Til tider er der elementer i karaktererne, hvor jeg tænkte, at de ikke opførte sig som nogle på de 17-18 år, de skal forestille at være. Det mindede mere om 13-14-årige, og det ødelagde lidt idéen om den småuhyggelige handling. Der gik lidt for meget "He said, she said" i den, så man kom lidt for meget væk fra idéen om stalkeren og den stemning, bogen ellers besidder rigtig godt.
Ikke desto mindre ER "Stalker" en virkelig god bog! Michella Rasmussen skrive rmesterligt og fangede mig fra første side. Bogen er læst på ingen tid, og jeg var underholdt under min læsning. De små "fejl" er til at se igennem fingre med, mens man læser, fordi stemningen virkelig er der. Jeg glæder mig bestemt til at læse mere fra hendes hånd!



tirsdag den 7. juni 2016

"Zornig: Vrede er mit mellemnavn" af Lisbeth Zornig Andersen


Titel: Zornig: Vrede er mit mellemnavn
Forfatter: Lisbeth Zornig Andersen
Serie: -
Forlag: Gyldendal

Sider: 230
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5


Lisbeth Zornig fortæller i sin biografi historien om en barndom med svigt, misbrug og tab. I bogen deler hun sin fortælling om et liv, der kunne være gået grueligt galt - i stedet tog hun kampen op og står nu stærkere på den anden side. For hende har det været vigtigt at dele denne historie, for hun er langt fra den eneste, der er vokset op i en familie, hvor alt ikke var, som det burde være.

Jeg er socialpædagog. En historie som denne har jeg hørt alt for mange gange i mit arbejde eller under mit studie. Er der en bog, alle lærere har bedt os læse på et tidspunkt, så er det Zornigs bog om hendes opvækst. Og jeg kan sagtens forstå hvorfor. Bogen er et rigtig godt eksempel på de børn, som har brug for en god voksen. Et eksempel på de børn, man nødvendigvis ikke ser, og derfor ufrivilligt ikke får hjulpet. Det er en af de fornemmeste opgaver i mit fag, og det giver jeg Zornig helt ret i - pædagogerne skal kunne se børn som hende. 

Zornig fortæller sin historie objektivt, og til tider går hun ind og analyserer eller reflekterer over egne handlinger med de voksen- og professionelle blikke, som hun har i dag. Det objektive er enormt spændende, men for mig, der har en uddannelse inden for samme fag om Zornig, bliver refleksionerne meget lange og en gentagelse af mit studie. Mange af de ting, hun bruger tid på at forklare, skal bestemt forklares, for det er jo ikke kun socialpædagoger, der læser hendes bog - heldigvis! Men det gjorde læseoplevelsen langtrukken, og det ødelagde mit flow i læsningen. 

Jeg kan huske, at mange beskrev læsningen af Zornigs bog som en virkelig WAUW-oplevelse. Det var det ikke for mig - og det er med garanti fordi mit fag har "skadet mig", inden jeg læste bogen. Jeg har arbejdet med børn og voksne, der har samme historie som Lisbeth - jeg ved, at det sker oftere, end vi regner med. Derfor var bogen ikke en øjenåbner for mig, og derfor blev den også hurtigt glemt efter endt læsning.
Det betyder ikke, at bogen er dårlig. Den er rigtig god til at fortælle, hvad der er på spil i de børn, der oplever svigt, og derfor skal man læse den! Den er relevant, og for ikke uddannede pædagoger forklares det rigtig fint, hvilke mekanismer og processer, der er sat i gang omkring Lisbeth som barn og ikke mindst, hvad der har hjulpet hende.
Historien er god og vigtig. Men formen blev en gentagelse og tung for mig.

lørdag den 4. juni 2016

"One" af Sarah Crossan

  
Titel: One
Forfatter: Sarah Crossan
Serie: -
Forlag: Politikens Forlag
Sider: 376
Sprog: Dansk
Stjerner: 5/5
 
Denne bog er stillet til rådighed af Politikens Forlag.


Grace og Tippi er tvillinger, men ikke som alle andre - de er siamesiske tvillinger, og de kender ikke til livet uden den anden. Da deres forældre ikke længere har råd til at hjemmeskole dem, skal de for første gang ud blandt andre unge - og pludseligt oplever de, hvor svært det kan være at være én, når man har vidt forskellige ønsker for sig selv.

Jeg har aldrig nogensinde læst en bog om siamesiske tvillinger, og da Politikens Forlag kontaktede mig om bogen, må jeg erkende, at jeg synes, den lød spøjs. Men da jeg så dens høje rating på Goodreads, må jeg også erkende, at jeg blev nysgerrig. 
Dette er i sandhed en smuk fortælling, og der er slet ikke nok, der har hørt om den
Bogen mindede mig en del om "For min søster skyld" af Jodi Picoult, fordi den tager et etisk emne op. Her handler det om nytteetik, hvem skal man redde, og hvornår er det okay at være egoitisk?
De 2 søstre i historien har fået at vide, at de ikke ville blive 2 år, men her står de og lever egentlig på lånt tid. Samtidig ønsker de at leve som andre på deres alder, og de har alligevel ikke lyst til at blive skilt fra hinanden, for deres bånd er der ingen andre, der kan forstå.



Grace fortæller historien, så det er begrænset, hvor meget man hører til Tippi, men det er med garanti meningen fra forfatterens side: Som læser lærer man hurtigt, at selvom de 2 piger hænger sammen, er de vidt forskellige personer. Grace er den, der glæder sig mest til at skulle ud mellem sine jævnaldrende, og det er også hende, der tror mest på, at de kan gøre som alle andre: Især da hun forelsker sig i Jon. Flere gange fortæller Tippi hende, at forelskelse kun kan føre til skuffelse og knust hjerte, men Grace kaster sig ud i de følelser, som hun så inderligt har drømt om at føle.
Grace elsker sin familie og især sin søster, men samtidig virker det som om, at der er et lille ønske om nogle gange at være sig selv, så hun kan gøre det, hun ønsker med sit liv.
Grace er enormt skrøbelig samtidig med, at hun nok er en af de stærkeste personer, jeg har mødt i en YA-bog. Hun er i sandhed en magisk person, og som læser bliver man fra første side draget ind i hendes beretning om at være 2 i én krop.



Det er SÅ modigt, at Sarah Crossan skriver en YA-bog fortalt gennem en siamesisk tvilling. Selvom hun ikke selv er dette, får hun det til at lyde som om, at hun selv har levet sådan altid. Det bliver så nemt for læseren at forstå Grace og Tippi, deres udfordringer men også deres glæder. Bogen tager langsomt en mere alvorlig drejning, fordi der pludseligt er mere på spil. Ud over pigernes liv beretter Crossan om en familie i forfald, hvor dagsordenen altid har været de børn, man ikke vidste, hvornår man skulle miste. Bogen er en tragedie samtidig med, at den er fyldt med håb, og jeg har både grint og tørret en tåre væk i øjenkrogen.

"One" er en YA-bog ud over det sædvanlige, og jeg er SÅ glad for, at jeg har læst den. Den vil jeg virkelig ud og anbefale alle, der elsker YA, fordi den er så velskrevet og vigtig. Den er sørgmodig og en sand håbsfortælling, og det kræver en dygtig forfatter at kunne skrive en bog, der kan begge dele.