.

.

onsdag den 15. november 2017

"Girl Online går solo" af Zoe Sugg




Titel: Girl Online går solo
Forfatter: Zoe Sugg
Serie: Girl Online
Forlag: Gyldendal
Sider: 356
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5

Denne bog er stillet til rådighed af Forlaget Gyldendal.


Noah er forsvundet, og Penny forsøger at komme sig over deres brud. Hun bruger al sin tid med vennen Elliot, og hun hjælper sin mor i bryllupsbutikken. Men da hun besøger veninden Megan på hendes nye skole, møder hun fyren Callum. Han er sød og charmerende, og måske han er den, der kan hjælpe hende af med hjertesorgen. Samtidig står Penny med en praktikplads hos en populær fotograf, og for at få sin egen udstilling, skal hun finde sig selv og sit eget udtryk. Det er nemmere sagt end gjort, når man er ung, har angst og har svært ved at finde ud af, hvem man selv er. 

Jeg har været stor fan af "Girl Online"-serien siden den første bog. Det er gode, hurtigt og letlæselige YA-bøger, der ikke kræver det store af sin læser. Det er rart med sådanne bøger engang i mellem, og den tredje bog i serien er bestemt ingen undtagelse. Sammen med Penny har læseren lært om angst, at acceptere sig selv på trods af dette og at forblive sig selv, når livet vendes på hovedet. Denne bog har et langt større fokus på venskab og vigtigheden i at have tætte relationer, når tingene bliver svære. 

Penny er også denne bogs hovedperson og fortæller. Fra vi efterlod Penny, er der sket meget med hende. Hun er blevet meget selvstændig og er blevet sikker på, at det er fotografering, der er hendes vej, og hun har dygtiggjort sig og bevist, at hun godt kan selv. Hvor hun til tider kunne være lidt for afhængig af Noah i de tidligere bøger, ser vi her en Penny, der står stærkt på egne ben og ved, at hun har talent. Som i de andre bøger er det dejligt nemt at holde af Penny, der både har sin barnlige sjæl og det voksne sind. Hun er sød og sjov, og som læser er man i godt selskab, når man er sammen med hende. 
Dog er der steder i bogen, hvor Penny bliver direkte irrationel og ændrer mening som vinden blæser. Det bliver forvirrende, og som læser bliver man til tider lidt træt af, at hun kan være så naiv og omskiftelig. Det sker dog kun i passager, og før man ved af det, er det den Penny, man kender, der fortæller historien igen. 


Venskaber og loyalitet er nok overskrifterne for denne bog. Det er vigtige emner i denne serie, fordi Penny er så afhængig af sine venner grundet sin angst og det nylige breakup med Noah. Desværre er det ikke alle vennerne, der beskrives med nuancer. Især veninden Megan er der ingen tvivl om, at læseren virkelig skal HADE. Hun fremstilles som en bitch, og dialogerne med hende er kluntet skrevet, fordi hun virkelig bare skal være træls med træls til. Det er en skam, for hun er en rigtig god modsætning til Penny, men det bliver for sort/hvidt, og det gjorde et eller andet ved min oplevelse af bogen. Samtidig er der Elliot, der er Pennys bedste ven og nabo. Elliots forældre skændes dag og nat, og han søger tilflugt hos Penny. Der er noget enormt rørende over deres venskab og Elliots liv, der er ved at gå i tusinde stykker. Scenerne de to i mellem er skrevet rigtig fint, og det er uden tvivl dem, der gør, at bogen bliver mere end bare en underholdende historie.

"Girl Online går solo" var hurtigt læst, spændende og fangede mig hele vejen igennem. Den har sine små elementer af irritation, når det kommer til karaktererne og fremstillingen af dem, og det gjorde, at den ikke stod lige så stærkt som sine to forgængere. Ikke desto mindre er man fortsat i godt selskab med Penny, og det er en bog, der er svær at lægge fra sig, når først man er begyndt på den.

søndag den 12. november 2017

"Mirror Mirror" af Cara Delevingne


Titel: Mirror Mirror
Forfatter: Cara Delevingne
Serie: -
Forlag: Politikens forlag
Sider: 400
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Denne bog er stillet til rådighed af Politikens Forlag.


Red spiller i bandet Mirror Mirror med sine venner Leo, Rose og Naomi. Men Naomi forsvinder, og ingen ved, om det er frivilligt eller en forbrydelse. Der er sket Naomi noget, og mens hun kæmper for sit liv i koma, må Red og hendes venner kæmpe for at holde sig oven vande uden deres veninde. Familierne er ved at bryde sammen grundet druk, affærer og vold, og Red kæmper en lang og sej kamp for at finde ud af, hvad der er sket med Naomi.

Cara Delevingne er for mig bedst kendt for sin rolle i "Paper Towns", hvor hun spiller den kvindelige hovedrolle, Q. Her blev jeg forelsket i hendes karisma og tilstedeværelse, og da jeg så, at hun nu kastede sig ud i at være forfatter, håbede jeg, at hun ville tage det med over i sin bog. Heldigvis er det netop tilfældet. Her er tale om en stærk debutroman, og her er en fængende, relevant og modig fortælling om at være ung, at finde sig selv i et stort kaos og at passe på dem, man virkelig elsker.
Det lyder umiddelbart som mange temaer at skulle igennem i én bog, men der er det godt, at Delevingne har 400 sider at fortælle sin historie på. Det gør dog ikke, at bogen på nogen måde virker langtrukken. Der er spænding fra start til slut og adskillige twists gennem fortællingen. Uden at afsløre for meget, kan jeg sige, at bogen pludseligt bliver alt andet end dét, man troede.


Red er bogens hovedperson og fortæller. Hun bor sammen med sin drukfældige mor, uskyldige og søde lillesøster og en far, der aldrig er hjemme, fordi han har travlt med adskillige andre kvinder. Red er den voksne derhjemme samtidig med, at hun kæmper en indre kamp. Hun er til piger, og det er ikke noget, hun endnu har delt familien. Red føler sig på en måde forkert samtidig med, at hun synes at have accepteret, at det er sådan, hun er. Red gør alt for at redde sin lillesøster fra hjemmets kaos, og da Naomi forsvinder, er det som om, at alt ramler for hende. Red tvinges til at se indad, og hun tvinges til at tage stilling til ting, som unge mennesker på ingen måde burde stå over for. 
Red er enormt stærk som hovedperson, og hun er interessant at følge fra start til slut. Hun er ung og dumdristig, når det giver mening (hun er jo i sine følelsers vold), men hun er samtidig meget voksen og reflekterende, hvilket giver god mening med den baggrund, hun har. Der er alskens nuancer i hendes karakter, og det er svært ikke at holde af hende. 


Det ekstra fede ved denne bog er, at Delevingne virkelig tager de sociale medier og internettet med. Det er emner, jeg finder utroligt interessante, og det er her, man virkelig kan se, at bogen er skrevet af en ung til de unge. De sociale medier bliver et ekstra lag i fortællingen, og bogen har ikke blot tekst men også chat-samtaler, instagram-posts og -opdateringer, hvilket lige gør, at læseren får mulighed for et ekstra kig ind i hovedpersonernes verden. Mange ting bliver sagt på lidt plads, og de siges utroligt effektivt. Da temaer som internetmobning og dating på nettet tages op, bliver det ikke med en løftet pegefinger. Der bliver i stedet talt til den unge og fortalt en historie om, hvor vigtigt det er at passe på sig selv og aldrig gå med noget alene. Det er en historie om kærlighed, om at passe på hinanden og om, at man aldrig er alene - selv når man føler sig allermest ensom.

"Mirror Mirror" var slet ikke den bog, jeg troede, den ville være. Den var så stærk og rørende. Jeg var fanget fra første side og havde svært ved at stoppe igen, når jeg først kom i gang. Cara Delevingne er en enormt dygtig forfatter, og jeg glæder mig til at følge hendes videre færd som forfatter. Mangler du en spændende og relevant YA-bog, der har lidt af det hele, så er det uden tvivl denne, du skal hive ned fra hylden.

onsdag den 8. november 2017

"Er du okay, Nanna?" af Anika Eibe


Titel: Er du okay, Nanna?
Forfatter: Anika Eibe
Serie: -
Forlag: Tellerup
Sider: 200
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5 


Nanna er klassens oplagte mobbeoffer. Hun er overvægtig og har alt for store bryster. Hun er dikker på aldrig nogensinde at få sig en kæreste. Men pludseligt viser Leon fra parallelklassen interesse for hende, og Nanna er lykkelig. Men der er et eller andet ved Leon, der skræmmer hende. Vil Nanna gøre alt for at have en kæreste ligesom alle de andre?

Anika Eibes serie om folkeskoleelever med forskellige hemmeligheder og udfordringer har nu fået sin 4.bog i rækken. Nannas historie var nok den, der virkede mest forudsigelig umiddelbart: historien om klassens tykke pige, der bliver mobbet. Den kender vi. De andre bøger har snarere været med reelle temaer som cutting eller homoseksualitet. Men selvfølgelig er der mere at sige end bare en simpel fortælling, sådan er det jo med Eibes bøger. Nannas overvægt og usikkerhed bliver indgangsvinklen til et langt mere alvorligt og dystert emne: vold i forhold.

Nanna er bogens hovedperson og fortæller historien. Hun er usikker på sig selv og alle og er enormt bange for at miste den ene gode veninde, hun har: Marie fra bog 1. Det er fedt at gense Marie, især gennem Nannas øjne. Hele vejen gennem bogen har Nanna en indre dialog med sig selv, når hun bliver følelsesmæssigt påvirket af noget. Hun må siges at være typen, der er i strid med sine følelser og sin logik. Hun er sygelige jaloux over at veninden har en kæreste og derfor ikke har lige så megen tid til hende som før - og hun ønsker brændende selv at få en kæreste.
Nannas usikkerhed er nok det, der redder hende som hovedperson. Og hendes alder vel egentlig også. Når det kommer til vold i forhold, står vi udenforstående ofte og tænker: jamen så skrid dog! Kan du ikke se at den er helt gal?! Og det kan Nanna på sin vis også godt, men hun ønsker så brændende at have en kæreste, og her er en, som samtidig forguder hende, og hvem andre vil kunne det? Nannas til tider dybt irrationelle adfærd og tankegang er undskyldt af at være en teenager, for havde dette været bogen om en voksen, var jeg nok blevet stiktosset. Nanna er lille og skal lære at sætte grænser og sige fra, og hendes kamp i denne fortælling.

Det er altid skide svært med bøger om vold i forhold. Jeg har tidligere anmeldt andre bøger med netop dette emne til unge mennesker, for det er ikke kun et problem mellem voksne. Vold kan både være fysisk og psykisk, og i denne bog tager Eibe primært fat i den psykiske vold. Der er altid en fare for, at den voldelige part (i dette tilfælde Leon) bliver karikeret og alt for utroværdigt skrevet. Men som Eibe kan og ofte gør, skrives der meget mellem linjerne. Tit har jeg kritiseret andre YA bøger med dette emne for at droppe alle nuancer: der var en skurk og en heltinde. Men selvom Leon virkelig virker som en røv og ikke er det mindste sympatisk, skrives der ting mellem linjerne, som man som læser kan tolke på eller lade være. En ting er sikker: Leon er også teenager og forstår tydeligvis ikke konsekvenserne af sine handlinger. Samtidig sidder jeg tilbage og tænker: En bog om ham kunne virkelig være spændende - for hvorfor er han blevet, som han er?

“Er du okay, Nanna?” er ikke bare historien om en overvægtig pige. Det er historien om at kæmpe sig fremad, at mærke sin berettigelse i tilværelsen og sætte grænser. Samtidig er den en af de bedste YA bøger, jeg har læst om vold i forhold, fordi Eibe gør sit ypperligste for ikke at tegne tingene op i sort/hvid.

torsdag den 2. november 2017

"Bekendelser fra en highschool katastrofe" af Emma Chastain


Titel: Bekendelser fra en highschool katastrofe
Forfatter: Emma Chastain
Serie: -
Forlag: Gyldendal
Sider: 384
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5

Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Gyldendal.


Chloe bor med sine forældre. Hendes mor er forfatter og rejser til Mexico for at skrive sin bog. Om hun kommer tilbage, ved Chloe ikke. Chloe har aldrig kysset en fyr og starter i highschool. Hendes mål er et kysse en fyr det første år. Men planen var ikke, at hun skulle forelske sig i Mac, der er kæreste med den populære Sienna. Chloes highschool-start udvikler sig til en katastrofe, og hun tør kun fortælle sandhederne til sin elskede dagbog.

Jeg har altid elsket dagbogsformatet, når jeg skal læse. Det er hurtigt, nemt og giver forfatteren mulighed for at gøre sproget lidt mere casual og give læseren et helt særligt indblik i sin hovedperson. Sådan er det også i Chloes historie. Sproget er letlæseligt, og selvom bogen er tæt på 400 sider, er den læst på ingen tid. Jeg trængte virkelig til en bog, jeg bare kunne læse hurtigt og som var hyggelig, og det var også det, jeg fik. Men spørgsmålet er, om der var mere i historien end det.


Chloe er bogens hovedperson, og hun er den typiske 14årige, der glæder sig til highschool. Hun er klar på en frisk start, og hun glæder sig til at dele highschool livet med sin veninde, Hannah. Chloe er intelligent, klarer sig godt i skolen, elsker at læse og drømmer om at få en kæreste. Det er ikke fordi, at hun holdes udenfor, men Chloe er lidt den usynlige pige, der ligesom bare er. Det beskriver både hendes karakter i highschool, men egentlig også hendes personlighed. Som læser kan man ikke rigtigt blive sur eller irriteret på hende, men det er også lidt svært at holde virkeligt af hende, for Chloe er. Og det er ligesom det. Der sker ikke den store udvikling, og da der endeligt er noget, der rykker i hende, er det så sent i fortællingen, at man som læser får lidt svært ved at investere sig i det. Chloe er 14, men hun er moden af sin alder, og det gør, at bogen ikke kun bliver til det helt unge YApublikum.


Det, der gjorde bogen spændende for mig, var Chloes forhold til hendes forældre. Her er en bog om at være ung og skulle tage stilling til andres rodløshed, egoisme og livskriser, alt imens man nok står i den allerstørste selv: Nemlig at være teenager og skulle finde sig selv. Der er rigtig mange fine scener Chloe og hendes far i mellem, og der er især en rørende scene med hele familien, som virkelig gjorde indtryk. Hvis nu familielivet og forældrenes rolle havde fået lov at fylde mere end Chloes ønske om en kæreste, kunne det være, at jeg havde været mere vild med bogen. Det var i hvert fald den del, jeg fandt virkelig spændende og rørende gennem min læsning. 

Hvis du mangler en god, hurtig og underholdende YAbog, er "Bekendelser fra en highschool katastrofe" et rigtig godt bud. Den er hurtigt læst og fanger sin læser. Man nyder den, mens den læses, men samtidig er man klar til en ny historie bagefter. Dermed ikke sagt, at historien ikke har noget at byde på. Dybden og meningen med fortællingen kommer, men det sker alt for sent, og det er en skam.

tirsdag den 31. oktober 2017

Månedlig opsummering: Varme oktober


Dette var oktober for mig: Oktober har bare været en varm måned. Både bogstavligt og i overført betydning. Oktober har for mig været en måned i familiens skød og med varme kram, kys og stunder med mennesker, jeg holder af. Når man er på barsel er det ikke tit, at man kommer ud af sin hule, men oktober har været en måned, hvor jeg har forsøgt at komme ud af min lille boble herhjemme. Oktober har været cafétur med min søde mand, gåture med barnevognen i stor stil, mens jeg har lyttet til "Den korte radioavis", og enkelte ture i gågaden/storcenteret for lige at se verden udenfor. 
Oktober har været endnu flere barselsbesøg og lykke over Tristan, og oktober har været naturens skiftende farver. Oktober har været spilaftener afbrudt af amning og legende baby, og oktober har været hyggestunder med film eller serie, når baby sov. Oktober har været læsning og praktiske gøremål, der skulle gå op i en højere enhed, og det er lykkedes. Oktober har været en drømmende måned med en god kop te og planlægning af en hektisk november måned, som jeg virkelig glæder mig til at gå ind i. 



Oktober på forældre-fronten: Det er jo sindssygt, at jeg har en baby, der nu er halvanden måned gammel. Tiden går så sindssygt hurtigt, og jeg kan på ingen måde følge med. Vi har været til 5ugers undersøgelse med Tristan, og han bliver rost til skyerne. Han vokser som han skal og kaldes en "lang og slank dreng". Jeg nyder min barsel, men jeg kan også godt mærke, at jeg skal øve mig i at komme ud hjemmefra, så jeg ikke bare sidder herhjemme alle dagene, det kan man blive bims af. Med stolthed (for det var ikke nemt!), kan jeg nu sige, at amningen kører, og at jeg ikke skal koncentrere mig om det mere - det er nu noget, som både jeg og Tristan bare kan samarbejde om. Det har betydet, at jeg har turde komme lidt ud, for jeg er ikke bange for, at jeg ikke kan give ham mad, når han bliver sulten. Derfor glæder jeg mig til at jeg i november skal endnu mere ud i den store verden med ham, så jeg også kan se andet end gylp og bleer herhjemme. 
I oktober har han haft sit første "tigerspring". Det er perioder, hvor de lærer rigtig meget nyt og derfor bliver helt anderledes. Herhjemme har det betydet svære nætter og en utrøstelig dreng. Men det er jo det hele værd, for nu kan han smile, pludre og grine helt vildt, når han virkelig er glad. Han er for alvor begyndt at søge kontakt bevidst, og det er fantastisk!

I oktober læste jeg: Jeg har faktisk læst 5 bøger i oktober, og det er jeg sindssygt stolt af! Jeg har for alvor fået overskuddet til bøgerne tilbage, og jeg nyder at sætte mig og belønne mig med læsetid, når Tristan tager en lur. Det er blevet mig-tid på en helt anden måde. Samtidig er jeg blevet dybt afhængig af Mofibo, fordi jeg om natten, når jeg venter på at han falder helt i søvn, læser en ebog også. Nogle gange læser jeg den samme bog både fysisk og som ebog, andre gange må jeg finde en anden ebog, da den, jeg har gang i, ikke er på mofibo. Det er dejligt at bruge nattetimerne effektivt, for det er svært med en baby på armen også at skulle have en bog i hånden ;)

Oktobers bedste bog: Jeg har faktisk kun læst gode bøger i oktober! Det har været en lidt blandet stak, men jeg må nok sige "Valget" af Sarah Engell. Den var så stærk, længe ventet og indfriede alle mine forventninger! Dog må jeg som mor lige nævne "40 uger efter" af Cana Buttenschøn, som reddede mange nætter herhjemme! Den er morsom men samtidig enormt lærerig læsning om de første 40 uger som mor.



Oktobers mest skuffende bog: Der er som sådan ikke en bog i denne måned, der har skuffet mig. Alle læseoplevelser har været lige det, jeg håbede på, og det er jo fantastisk at kunne sige.

Hvad byder den kommende måned på?: November bliver C R A Z Y! Jeg skal fejre 10års jubilæum på min efterskole, jeg skal til bogforum om lørdagen (SES VI?!), og vi skal fejre barnedåb for Tristan. Alle weekender er totalt booket op med fest eller fede begivenheder, og jeg glæder mig til at vise Tristan en verden af bøger og fantastiske mennesker. Bogforum og dåb kæmper om at være månedens begivenheder, men lige nu glæder jeg mig mest til at tage af sted med Anne, høre Disneysange i bilen klokken 6 om morgenen og have en fantastisk dag til Bogforum med jer alle sammen. Læse-mæssigt er det en ren YA-stak, jeg har lavet mig. Der er nye udgivelser og en ældre, som jeg bare er i humør til netop nu. Jeg er især spændt på "Mirror, Mirror", som har fået stor ros indtil nu!

Hvad byder jeres november på? Har september været lige det, I håbede på? Har I fået læst nogle gode bøger, og hvad vil I gerne læse i november?